https://ing.dk/blog/kan-klimamodellerne-forudsige-verdens-temperaturer-om-100-aar-120646Debatten om min kronik i Ingeniøren er desværre endt i det sædvanlige klimaskænderi. Nogle mennesker bliver mærkeligt nok kede af det, når de får at vide, at jorden nok alligevel ikke går under snart.
Hvis du som ikke-ingeniør orker at læse den nørdede debat (i skrivende stund 217 indlæg), vil du formentligt lægge mærke til, at der er meget langt mellem egentlige argumenter i klimaalarmisternes tirader mod min kronik. Der er derimod masser af forsøg på at ”gå efter manden, ikke bolden”.
Bemærk også, at klimaalarmisterne sædvanligvis (og retfærdigvis) ikke lægger skjul på deres politiske grundholdning: Økonomisk vækst er en skidt ting. Og deres etiske grundholdning: Målet helliger midlet (når ClimateGate berøres i debatten).
Her følger en sammenskrivning af mine svar i debatten, hvor jeg forsøger at komme tilbage på sporet og iterere os hen en faglig diskussion:
Generelt om klimamodeller og økosystemmodeller
En model af et komplekst naturligt system, der skal bruges til forvaltningsformål, skal indeholde alle væsentlige årsagssammenhænge. Det et modellørens ansvar at sørge for dette, og samtidig udelukke de processer, der er mindre betydelige, således at modellerne bliver anvendelige i praksis, med de forhåndenværende computere. Ingen modellører kan være eksperter i alle processer i et komplekst system.
En ”klimamodel” kan kun beskrive jordens klima godt og anvendes til beslutninger, hvis den indeholder beskrivelser af biologien og de basale kulstof- og næringsstofkredsløb. For det første, fordi der er feedback fra biologien til klimaet. For det andet, fordi konsekvenserne af klimaforandringer i høj grad er biologiske.
Klimamodellerne indeholder i almindelighed ikke disse ting, og derfor er de endnu ikke brugbare til forvaltningsformål.
En klimamodel er (skal være) en økosystemmodel for at kunne løse opgaven. Men en økosystemmodel behøver ikke at være en ”klimamodel”. Alle modeller, der skal bruges til beslutninger i det virkelige liv, skal vurderes efter det skema, jeg har vist i min kronik.
En almindelig ”bias” i modellering er, at man bruger megen tid på, at modellere det, man selv ved mest om og ignorerer, det man ikke ved noget om. Det er derfor jeg kritiserer, at modellerne især er lavet af meteorologer og fysiske oceanografer, som ignorerer alt det ”lådne”, de ikke ved noget om.
Hvad alarmisterne tilsyneladende ikke ved, eller ikke vil vide, er at IPCCs klimamodeller ikke indeholder:
1. Fosfor- og jern kredsløbet.
2. Biologisk påvirkning af vandets farve og sigtdybde og dermed energioptagelse.
3. Eksplicit beskrivelse af kulstofdeponering i kystzonen.
4. Mikroalgers udskillelse af aerosoler.
5. Forøget skovvækst på grund af forøget CO2.
Om hindcasting
Klimamodellerne kan ikke ordentligt beskrive klimaet i den fortid, hvor der har været målinger. De kan ikke ”hindcaste”.
Jeg har flere gange bedt om en dokumentation for, at modellerne virker, i form af direkte sammenligninger mellem målinger og beregninger. Alarmisterne har ikke kunnet give mig nogen, mens jeg og andre har vist konkrete sammenligninger mellem modeller og data, som klart falsificerer de fleste, om ikke alle, modeller.
Den henvisning de kommer med:
http://blogs.edf.org/climate41…ood/
Er jo IPPC standard og kan ikke bruges til formålet, da det er aggregerede resultater fra mange modeller, hvoraf kun meget få, om nogen, passer med virkeligheden, se:
http://www.dahl-madsen.dk/webl….pdf
Som stammer fra:
http://climateaudit.org/2009/0…ion/
Og her er en ny for hindcast af SST:
Bemærk figur 7. Modellerne viser stigende temperatur, mens målingerne viser faldende.
Og den seneste fra Blackboard for forecast:
Hvor modelensemblet siger 0,21 siden 1980, siger data: 0,14. Dvs. at det mindste nogle af de ”varme” modeller nu er falsificeret.
På kort sigt, siden 2000, ser det jo endnu mere jammerligt ud, men jeg medgiver, at det er for kort en periode til at sige noget definitivt.
Og som jeg sagde i min kronik:
“I stedet for at smide de dårlige modeller ud og arbejde videre med de bedste, laver man en middel-værdi, hvilket illustrerer, at IPCC ikke er et uafhængigt organ, der kan skelne skidt fra kanel, men at alle sidder med ved bordet, og derfor ikke kan/vil kritisere hinandens arbejde for alvor.”
Det efterlader faktisk det ubehagelige indtryk, at IPCC udvælger modellerne, så aggregeringen passer med fortiden, uden hensyn til om den enkelte model duer.
Om vandfeedback
Som svar til dem, der smider artikler om vandfeedback etc. i hovedet på mig, kan jeg kun sige, at modellen er den endelige prøve. Hvis modellen ikke duer, sætter det store spørgsmålstegn ved de indgående hypoteser.
På hjemmesiden KNMI Climate Explorer kan man finde alle model- og måledata, værsgo og sammenlign.
Om klimamodeller og politik
Jeg har ikke skrevet kronikken som politiker, men som ingeniør. Jeg anerkender, at der kan være en holdningsmæssig bias mellem ”kollektivisterne”, der har det bedst, hvis det går skidt, og ”individualisterne”, som gerne vil begrænse politikernes fumlerier.
Meget apropos er der netop udkommet et studium om dette:
http://www.culturalcognition.net/browse-papers/the-tragedy-of-the-risk-perception-commons-culture-conflict.html
Jeg er også mere ingeniør, end jeg er politiker, og lader mig nemt overbevise med nye facts og argumenter. Kom med dem!
For dem, der hævder, at jeg ikke har arbejdet med klimamodeller siden 70erne og derfor ikke har ”begreb skabt” om den nyeste udvikling, kan jeg oplyse, at jeg sluttede med at arbejde professionelt med økosystemmodellering i 2008. hvor jeg stoppede som afdelingsleder for økologisk afdeling på DHI for at blive formand for Dansk Akvakultur.
Jeg er professionel videnbaseret rådgiver, og model-delen af mit liv er i hovedsagen slut efter 2008, så jeg har ingen arbejdsmæssig, men dog en faglig, interesse i at foreslå en forbedring af klimamodellerne. Men der er da sikkert store danske videnmiljøer, der synes, mit forslag om et ny økologisk modelcenter er spændende.
Hvor skal pengene til klimaforskning komme fra? Liberal Alliance går ind for en mere effektiv offentlig sektor. Der kunne nemt findes de nødvendige penge ved at skrotte nogle af de uduelige modelcentre og overføre pengene til et globalt center, der kan.
Pengene er der. På USA’s budget 2011 er der afsat ca. 2,5 milliard USD til klimaforskning.
Jeg er naturligvis mere modtagelig for private initiativer: Virksomheder, NGO’er, privatpersoner etc. kan da bare punge ud, hvis de synes, det er vigtigt.
Hvis der overhovedet skal gå skattekroner til klimaforskning, er det som minimum nødvendigt, at det sker på et ordentligt beslutningsgrundlag. Modeller (computational science) er et godt og stærkt redskab. De skal bare bruges rigtigt.
