Jeg har fået følgende læserbrev trykt i Politiken 15. juli 2011 (ikke online):
Poul Aarøe Pedersen bekymrer sig i Politiken om den tiltagende klimaapati og opfordrer politiske partier til at tage sagen op, da der må være et stort stemmepotentiale.
PÅP og andre klimabekymrede kræfter overser imidlertid fuldstændigt en indlysende forklaring på, at debatten flader ud. Nemlig at det er gået op for folk, at problemet er meget mindre, end præsten prædiker.
For det første stiger jordens temperatur slet ikke i den takt, som klimamodellerne forudser. I de seneste ni år er den ikke steget.
For det andet er der gunstige konsekvenser knyttet til en (noget) varmere jord, med et højere CO2 niveau, bl.a. en forøget plantevækst.
For det tredje er det nu åbenbart for mange, at Kyoto-kuren er værre end sygdommen: En planøkonomisk kommandoregulering af energiforbrug og CO2 udledning vil hæmme den økonomiske vækst så meget, at det vil være til ubodelig skade, især for jordens fattigste mennesker.
Det internationale samfund har mange og meget vigtigere problemer at diskutere end evt. menneskeskabte klimaændringer, som vi nok skal vide at tilpasse os ud fra vores egne lokale forudsætninger, og i takt med at de opstår.
