I mine seneste leder for akvakulturen gør jeg op med nogle af de løgne som “opdrætshadere” spreder om vores branche. Det er tankevækkende, hvor totalt ukritiske folk og medier er over for visse grønne NGO’er, som får lov at lyve gang på gang uden at blive stillet til ansvar. Så forstå det dog: En grøn NGO er part i sagen, og dens udsagn skal iagttages med nøjagtig samme skepsis som udsagn fra en erhvervsorganisation. Ja, endog med mere skepsis, da det altid har været et godt trick at sælge en trepattet ko i Vorherres (læs idealismens) navn.