Følgende indlæg blev bragt i lørdagsdebat i Berlingeren den 21 juni:
Visionen om det fossilfri samfund er udtryk for planøkonomi af værste skuffe og skadeligt for både økonomi og klima.
Energistyrelsen har for nyligt udgivet en rapport om det fossilfri Danmark i 2050, som er for god til at være sand. Ikke nok med, at omstillingen næsten ingen ting koster, nej vi kommer nærmest til at tjene penge på visionen.
Det spinnes af det grønt-industrielle kompleks til, at omstillingen i 2050 kun koster 1.000 kr. pr. dansker pr. år (mere end basisscenariet, som er fossiler), og at vi kan eksportere for 8.000 kr. grøn teknologi pr. dansker.
Denne type spin behersker alle grønne projektmagere til fuldkommenhed: en voldsom underdrivelse af udgifterne og en solid overdrivelse af indtægterne.
Hvad er der galt med dette spin? Jo, der nævnes kun den billigste og mest primitive af scenarierne: afbrænding af træ, som koster 1.000 kr. pr. dansker. Mange grønne NGO’er er allerede i oprør over denne model, som de helt korrekt ikke opfatter som miljøvenlig, da den kræver masser af plads, vand og gødning for at kunne fungere.
I den dyre ende koster omstillingen 6.000 kr. pr. dansker pr. år mere end basisscenariet og i alt 159 milliarder pr. år eksklusive afgifter.
Og indtægterne, ja de kan da være rigtige nok, men der glemmes bekvemt det, der ikke kan ses, nemlig de manglende indtægter på de industrier, der mobbes ud af Danmark på grund af den grønne omstilling. Alene eksporten fra den danske biologiske produktion kunne i 2050 med ordentlige rammevilkår være mere end dobbelt så stor som nu og kunne udgøre ca. 180 mia. mere om året lig med 30.000 kr. / dansker.
Hertil kommer, at vi har landsforvist den ”sorte” energisektor, dvs. viden om kulkraftværker og udvinding af fossiler. Udfasningen af dansk kulkraft med tilhørende viden har været til stor skade for verdens energiforsyning og øget udslippet af CO2 markant, idet den moderne danske kulkraft er 10 procentpoint mere effektiv end den globale. Så vores dyre retroteknologi, vindkraft, har blot betydet en stærkt forøget klimabelastning, da vi nu køber mange af vores varer fra lande med en markant lavere energieffektivitet end dansk kulkraft.
Hele ideen om det fossilfri samfund er en drøm (et mareridt) baseret på tre skrøbelige forudsætninger. Hvis blot en af disse forudsætninger brister, vil den danske satsning vise sig at være en massiv fejl til stor skade for både dansk økonomi og miljø.
Menneskeskabte klimaændringer er et exceptionelt problem, som medfører store omkostninger, og som det er billigt at løse ved omlægning til kendte VE energiformer.
Hvis vi ser på IPCC rapporterne, er det rigtigt, at nogle få af mange scenarier peger i den retning. Men IPCC’s seneste policy rapport gør op med forestillingen om, at klima er et exceptionelt problem. Man opgør omkostningerne til 0,2-2 % af verdens GNP og at det koster meget mere at reducere udledningen af klimagasser. Tendensen er nu at anbefale en konkret klimatilpasning for hver geografisk region i forhold til de konkrete udfordringer på det konkrete sted.
Desuden beskriver IPCC nu korrekt, at rygterne om sammenhængen mellem ekstreme vejrhændelser og klimaændringer generelt ikke kan dokumenteres.
IPCC ignorerer dog stadig, at jordens lufttemperatur ikke er steget i 16 år og at klimamodellerne derfor voldsomt overdriver ændringernes omfang. Indtil nu har den beskedne opvarmning sammen med den øgede CO2 været gavnlig for den globale planteproduktion og økonomi. Hele ståhejet kan derfor vise sig at være falsk alarm med tilhørende massive fejlinvesteringer i reduktioner af klimagasser.
Fossile brændstoffer er tæt på at slippe op og kan kun blive dyrere.
Det er en lodret forkert forudsætning. Den baserer sig på, at der sættes tal på, hvor mange år, der er ”kendte reserver” af en givet type fossilt brændstof tilbage, og så tænker den læge iagttager selvfølgelig, at så må ballet være forbi om x år. F.eks. er der nu ”kendte reserver” af olie til 45 år, det lyder jo ikke betryggende, men da jeg var ung i 60’erne var der kun kendte reserver til 30 års forbrug, og det selv om vi bruger meget mere olie nu.
Sagen er, at ”kendte reserver” blot betyder den mængde brændstof, der kan udvindes lønsomt med dagens pris og med dagens teknologi. De fysiske forekomster er mange gange større. De to centrale variable, pris og teknologi, varierer stærkt over tid. Prisen er umulig at forudsige, da den er udtryk for at kompliceret samspil mellem den globale økonomi og for oliens vedkommende under OPEC kartelagtige forhold.
Derimod er det helt givet, at teknogien hele tiden udvikler sig. Skifergas er et godt eksempel på, at man på et lille område kan samle store energimængder op fra et areal på hundredevis af kvadratkilometer. I Danmark er der ifølge IEA fysiske mængder af skifergas til stede til dansk forbrug i 250 år.
Så der er rigtig stor sandsynlighed for, at der er fossile brændstoffer tilbage til minimum et par hundrede år, og at prisen på langt sigt vil falde.
Danske politikere spiller kvit-eller-dobbelt med danske skatteyderes penge, når de satser på, at priserne på fossile brændstoffer stiger. De har allerede tabt store beløb, som det kan ses i debatten om PSO afgiften.
Ingen teknologiske gennembrud
Den mest fantasiløse del af det energipolitiske fremsyn er, at men kun har fantasi til at forestille sig primitive og dyre løsninger på energiforsyningen.
Tænk at fremhæve vindmøller, en oldgammel retroteknologi, der virker som vinden blæser, og fyring med brænde, som er brugt siden menneskene opfandt ilden.
En ambitiøs målsætning for energipolitikken må være at finde energikilder, der er ubegrænsede i mængde og meget billigere og renere end de nuværende.
Som eksempler på energikilder, der har potentiale til at blive rigelige, billige og rene kan nævnes kernekraft gerne i form af thoriumreaktorer, fusionsenergi, som bruger havvand som råstof, solceller, der kan males på vægge og tage, og solsatellitter, som svæver rundt højt hævet over jorden og leverer stabil energi hele døgnet og året rundt. Plus at der i de kommende 100-200 år med 100 % sikkerhed vil blive udviklet snilde energiteknologier, som vi slet ikke kan se for os i dag.
Den danske insisteren på at bruge knap, dyr og belastende retroteknologi vil under alle omstændigheder koste os buler af penge.
Men tænk, hvis andre lande kommer først med den rigtige teknologi. Så står vi der med vores vindmøller, som ingen vil købe og med et kæmpehul i kassen, medens andre lande griner hele vejen til banken.
Dansk energipolitik
Den nuværende danske energi- og klimapolitik har spillet fallit. Vi skal have en moderne ambitiøs politik baseret på følgende enkle principper.
- Alle energiforbrugende aktiviteter skal koste hvad de koster, inklusive eksternaliteter. Alle detailreguleringer af energiforbrug i form af støvsugeres størrelse, forbud mod glødepærer etc. skal afskaffes.
- Produktionsstøtte til alle former for energiproduktion skal udfases.
- Potentialet for skifergas i Danmark skal undersøges, og hvis der er nok til lønsom udnyttelse, skal vi i gang med det samme. Det vil hjælpe svært på forståelsen, hvis de kommuner, der har skifergas i undergrunden, får del i udbyttet.
- Og hvad med et Mega atomkraftværk på Anholt til grundlastforsyning?
- Der skal gennemføres kosteffektive tilpasninger til klimaændringer, hvad enten de er menneskeskabte eller ej.
- Der skal inden for rimelige grænser stilles midler til rådighed for forskning og udvikling af nye energikilder. Men kun hvis de har potentiale til at blive rigelige, billige og rene.
En sådan strategi er robust over for fremtidens uforudsigelighed og giver størst sikkerhed for, at vi i rask tempo bliver rigere og renere.
