I dag har jeg en kronik i Ingeniøren om vandmiljøet. Den danske – og EU’s vandmiljøforvaltning – er en fiasko, da den prøver at løse problemerne ved at importere mad og eksportere jobs og miljøproblemer. Den største fejl- nogen vil sige ulovlighed – ved forvaltningen især i DK er, at der aldrig er gennemført en samfundsmæssig økonomisk analyse af de reelle omkostninger, inklusive offeromkostninger, ved VMP’erne og vandplanerne. Hvis politikerne havde kendt de virkelige omkostninger, havde vi fået VMP’er, der var kosteffektive og forbedrede miljøet og naturen samtidig med, at lønsomheden i landbruget blev bevaret og udviklet og produktionen forøget i takt med efterspørgslen.
Det kan nås endnu, hvis alle gode kræfter står sammen om at tage magten fra miljøbureaukraterne.