Weekendavisen har i fredags bragt mit svar på Alternativets klimakronik fra forrige weekend, og har endvidere været så venlig at tillade mig at bringe kronikken på denne blog.
Weekendavisen er at de få retfærdige medier, som forsøger at give et retvisende beskrivelse af klimaproblemstillingen, bl.a. med Frede Vestergaards og Jens Olaf Pepke Pedersens journalistik.
Her er kronikken med WA’s overskrift:
Så længe det bare er opvarmning, og ikke en ny istid
Den kyniske amerikanske avismand H. L. Mencken udtalte i sin tid[1] (i min lettere forvanskede og oversatte udgave): ”Hvis man vil have fat i folks stemmer og penge, gælder det at skræmme dem fra vid og sans med en lang række alarmistiske påstande uden hold i virkeligheden”.
Tre politikere fra Alternativet, må have læst deres Mencken grundigt. Idet de glade og gerne udsætter Weekendavisens læsere for uskøn klimapropaganda i kronikken fra den 4/12.
Kronikørerne kommer med en lang række alarmistiske påstande om store temperaturforøgelser, ændringer i ekstremvejr og klimaflygtninge, som er aldeles uden hold i den observerede virkelighed.
De glemmer bekvemt at nævne, at det kun er det ”virtuelle klima” lig med det klima, som klimamodellerne beskriver, der arter sig så dårligt. Og at 97 % af klimamodellerne regner helt forkert. Siden de repræsentative satellitmålinger af jordens temperatur startede i 1979, har klimamodellerne systematisk overvurderet temperaturstigningen med en faktor 2, og har været helt ude af stand at beskrive de seneste 15-20 års ”pause” i temperaturudviklingen. Det er endvidere bredt anerkendt, at klimamodellerne ikke egner sig til at beskrive udviklingen i regionale klimaforhold. Forskellige klimamodeller fremskriver regionale udviklinger, der går i direkte modsatte retninger.
Klimamodellerne kan derfor ikke bruges til at sige noget kvalificeret om jordens fremtidige klimaforhold, hverken globalt eller regionalt. Så det klimapropagandistiske udsagn om en kommende meget varm Mellemøsten har ikke noget erfaringsmæssigt belæg.
Tværtimod viser observationer fra virkelighedens verden, at den såkaldte klimafølsomhed: temperaturændring pr. fordobling af CO2 ligger i den nedre ende af det meget brede interval på 1,5-4,5 grader C, som angives af det internationale klimapanel (IPCC). Og måske endog er endnu lavere. Så de kommende temperaturændringer vil sandsynligvis blive (meget) mindre end klimamodellerne og IPCC angiver. Ja, måske kan det ligefrem gå hen og blive koldere i en periode.
Indtil nu viser summen af alle klimaøkonomiske udredninger[2], at klimaændringerne udtrykt som en let forhøjet temperatur, lidt mere nedbør og et tydeligt forhøjet CO2 har været nettopositive for verdens tilstand og velfærd.
Det er måske overraskende for nogle, men det er helt selvfølgeligt, at en øget opvarmning sparer varmeomkostninger og reducerer kuldedødelighed i den kolde del af verden, ligesom den øgede varme og nedbør og især den øgede CO2, som er det vigtigste plantenæringsstof overhovedet, gavner landbrugsproduktionen.
Der er ingen grund til at tro, at denne udvikling ikke skulle kunne fortsætte selv ved en større forøgelse af temperaturen. Godt nok vil der være områder, hvor plantevæksten vil kunne hæmmes af varme (og især tørke) men der vil være store områder, Sibirien, Canada og Nordeuropa, som nu er for kolde eller tørre til landbrug, som får stor gavn af varmen, væden og kuldioxiden.
Disse forhold er indiskutable og det ved alarmisterne udmærket. Derfor hænger de deres hat på forøget forekomst af ”ekstremvejr” (tørke, oversvømmelser, storme), som det store dyr i åbenbaringen.
Sagen er imidlertid, at dette ekstremvejr ligeledes kun kan findes i klimamodellernes virtuelle verden, men savner grundlag i observationer fra virkelighedens verden. Det er rigtigt, at regionalt set ændrer klimaet sig overalt i verden på alle områder og hele tiden. I de senere år er det f.eks. blevet varmere og vådere i Danmark. Men sådan vil det altid være, uanset om der er klimaændringer på globalt niveau i gang eller ej.
Globalt og samlet set har man kun kunnet observere beskedne klimabetingede ændringer i tørke, oversvømmelser eller storme.
Det er måske heller ikke så underligt, da vi har at gøre med ekstremstatistik, som ofte vil kræve tidsserier på flere hundrede år, før man kan sige noget sikkert om en udvikling. Så det kan da godt være, at der er nogen små ændringer (i positiv eller negativ retning) i gang af ekstremvejret, som vi ikke kan observere.
Hvad vi derimod ved med sikkerhed er, at længe inden menneskene havde muligheder for at påvirke klimaet, har der været voldsomme ekstremhændelser. F.eks. de danske stormfloder: Den Store Manddrukning i 1362 med 6,3 meter over daglig vande og Lolland i 1872 med 3,3 m over daglig vande.
Så ekstremt vejr er et naturligt fænomen, som forekommer til alle tider i alle verdens områder.
Men det afgørende spørgsmål er, om ekstremvejr er et stort problem for menneskene.
Der er ingen tvivl om, at ekstremvejr er et mærkbart og stigende økonomisk problem[3]. Men det har meget lidt at gøre med ændringer af hyppighed af ekstremvejr, men skyldes overvejende, at vi er blevet mange flere og meget rigere og gerne bosætter os på udsatte lokaliteter i håbet om, at går den, så går den, og ellers betaler forsikringen.
Hvis vi derimod ser på det allervigtigste mål for menneskelig velfærd = antal dødsfald, er ekstremvejr et stadigt og stærkt aftagende problem for menneskene.
Antallet af døde på grund af ekstreme vejrhændelser (ekstreme temperaturer, tørke, oversvømmelser, storme) er nu på et absolut niveau på ca. 26.000 mennesker pr. år[4]. Ca. 10 gange mindre end i første halvdel af det 20. århundrede, og relativt set er det 30 gange mindre, i det vi er blevet 3 gange flere mennesker siden. Relativt set er problemet ikke stort, idet dødeligheden pr. år udgør en halv promille af den samlede globale dødelighed på knap 60 mio./år og godt 2 procent af dødeligheden for trafikulykker på 1,2 mio. pr. år.
Det er jo en meget positiv og dramatisk fremgang, og skyldes helt enkelt, at vi er blevet rigere og dygtigere og derfor bedre kan sikre os mod ekstremt vejr og naturkatastrofer i det hele taget.
Når folk dør af ekstremvejr, er det ikke ekstremvejret, der er problemet. Folk dør af ekstremvejr, fordi de er fattige.
Derfor giver dit ingen mening og er direkte livsfarligt for verdens fattigste, at anti-vækst mafiaen forsøger at stoppe eller begrænse den økonomiske vækst ved at gøre energi unødigt dyrt. Og det er under alle omstændigheder en helt urimelig dyr og helt forkert måde at løse et problem på, som kun rammer relativt få mennesker.
Kronikken giver endnu et eksempel på klimapropaganda, idet man på uskøn vis forsøger at gøre klimaændringer til en årsag til flygtningekrisen i Syrien. Det er vitterlig talt helt hen i vejret. Når folk flygter/migrerer i dag er det på grund af fattigdom og krig og det har absolut intet med vejret at gøre. Det har åbenbart forbigået kronikørernes opmærksomhed, at der i Syrien bor en grum diktator, som bruger sine ressourcer på at smide tøndebomber i hovedet på sin egen befolkning i stedet for at udvikle sit lands rigdom, velfærd og teknologiske formåen, så det på linje med andre rige økonomier kan gøre sig uafhængigt af naturens luner.
Klimaændringer, menneskeskabte eller ej, er et problem på linje med rigtig mange andre problemer menneskene står over for. Så længe klimaændringerne blot medfører opvarmning og ikke en ny istid, er det bestemt ikke noget stort problem teknisk/økonomisk set, og vil blive løst af praktiske ingeniører og andet godtfolk uden særlig ståhej ved økonomisk vækst og teknologisk udvikling kombineret med en passende tilpasning af infrastrukturen på udsatte steder.
Men klimaet er desværre blevet et massivt politisk problem og et stort problem for verdens velfærd, fordi det optager alt for stor politisk opmærksomhed og spilder meget store økonomiske ressourcer, som dermed ikke er til stede for andre og langt mere alvorlige problemer som f.eks. afgrundsdyb fattigdom, smitsomme sygdomme, dårligt drikkevand & sanitet, indendørs luftforurening, regional atomoprustning, religiøs & politisk fundamentalisme og ustyret migration.
Må jeg opfordre til, at vi snart begynder at diskutere klima baseret på facts og argumenter og i forhold til hvilke tiltag, der virker, og ikke på basis af en primitiv ”jorden-går-under-på fredag” retorik.
[1] http://www.brainyquote.com/quotes/quotes/h/hlmencke101109.html
[2] https://ideas.repec.org/p/sus/susewp/7515.html
[3] http://fivethirtyeight.com/features/disasters-cost-more-than-ever-but-not-because-of-climate-change/
