Jeg er blevet blogger på Landbrugsavisen. I min seneste blog, som Landbrugsavisen har givet titlen: “Må jeg foreslå en kampstrategi”, gør jeg i direkte tale op med Landbrug & Fødevarers forfejlede strategi med at tale kvælstof- og klimahysteriet efter munden.
Må jeg foreslå en kampstrategi
Landbrug & Fødevarer har tydeligvis kapituleret over for de kræfter, der ønsker landbrugsproduktionen mobbet ud af Danmark, ved overdreven stram & fagligt forkert regulering, fjernelse af god landbrugsjord og omlægning til ineffektive jordbrugsformer, der putter borgerne blår i øjnene.
Åbenbart i den tro, at hvis man snakker kvælstof- og klimavrøvlet efter munden, så bliver kravene nok ikke helt så slemme.
Men sådan går det bare ikke. Senest kan vi med tosserierne omkring efterafgrøder se, at nok vil politikere gerne stille op og hyldes på L&F møder og holde festtaler om, at vi skal have et godt landbrugserhverv i DK, men når det kommer til sagen, pålægger politikerne produktionen af mad den ene byrde efter den anden, og forhindrer at gode ressourceeffektive produktionsformer som havbrug kan udfolde sit fulde potentiale.
Så den ”fred i vor tid” politik med forhandlinger om at begrænse skaden med et politiske flertal som langt ind i Venstre benytter befolkningens misforståede holdninger til landbruget til at stemmemaksimere eller forhandlinger med et DN, hvor mindst 90% af medlemmerne ønsker landbruget hen, hvor peberet gror, duer bare ikke, men vil blot medføre, at erhvervet lider en langstrakt og pinefuld død.
Med et citat fra en af Dansk Madproduktions store skikkelser, afdøde Kurt Malmbak Kjeldsen, ”Vi bliver trådt ihjel af gæs”
Vi bliver trådt ihjel af gæs,
Kurt Malmbak Kjeldsen†
Så må jeg foreslå en kampstrategi i stedet. Hvad med at sige sandheden til folk? Også selv om den er ilde hørt.
Sandheden er, at dansk produktion af mad er en af de mest ressourceeffektive i verden. Derfor skal vi ikke formindske produktionen af planter og dyr i Danmark. Vi skal forøge den mindst i takt med stigningen i den globale efterspørgsel og gerne vinde betydelige markedsandele. Vi producerer allerede 1 % af verdens grise, selv om vi kun er udgør 1 promille af verdens befolkning. Hvorfor ikke 5%. Til gavn for det hele.
Vi skal bruge moderne højudbytteteknologier: mekanisering, kunstgødning, pesticider (som er godt for miljø & natur ved at spare plads og for sundhed ved at gøre sund mad billigere) og naturligvis GMO/CRISPR og se at komme væk fra retroteknologisk natur & klimaskadeligt narreværk som økologisk jordbrug.
Vi skal ikke finde os i de urealistiske krav til kommandoreduktion af kvælstof. Vi har allerede reduceret meget og vandmiljøet har fået det meget bedre og er godt nok de fleste steder. En yderligere reduktion skal kun finde sted i takt med, at nye teknologier gør det muligt at reducere billigt nok uden, at det går det mindste ud over produktionens lønsomhed.
Vi skal ligeledes turde sige, at klimadebatten har nået et komplet hysterisk niveau, at klimaforskningen klart melder ud, at klima ikke udgør et eksistentielt problem for menneskene, men muligvis et begrænset økonomisk problem og at vi meget nemt kommer til at gøre mere skade end gavn ved en kommanderet reduktion af drivhusgasser. Og at det dummeste man kan gøre for klimaet, er at reducere den danske produktion af mad.
Der vil blive hyl & skrig i brede kredse, men det få så være, vi har facts & argumenter på vores side, men kan naturligvis aldrig vinde, hvis vi ikke tør sige det rigtige.
Husk, at hvis Mærsk eller NOVO var blevet behandlet på samme uanstændige måde som A/S Dansk Madproduktion, var de for længst flygtet ud Danmark.
