Det er her i foråret kommet som en stor overraskelse for mange, at vand, herunder spildevand, løber over og ud i vandløb, søer og kystvande, når det regner meget.
Det er det intet som helst nyt i og har været en kendt problem lige siden de første kloakker blev bygget.
Når det ikke er løst for længst er det simpelthen, fordi omkostningerne er for store i forhold til den marginale forbedring af vandmiljøet en tilbageholdelse ville medføre.
Jeg har fornyligt skrevet om emnet i et af de nye journalistisk redelige medier: Indblik.
I debatindlægget: Fortynding er den rigtige løsning, peger jeg på hykleriet hos den “grønne lobby”, som farer frem med bål og brand mod madproducenterne, men pludselig, når det er deres egen forurening, så er den af marginal betydning og for dyr at løse.
Samtidig bliver jeg beskæmmet over at mange af dem, der som jeg, går ind for en stor og stigende produktion af mad og pelse i Danmark, bruger nøjagtig de samme primitive, usaglige metoder, som den “grønne lobby” nemlig ved vildt og uden sans for proportioner at overdrive problemerne med en alarmistisk og skræmmende retorik som “lort i vandet” og “milliarder af liter! spildevand”, velvidende, at de udledte stofmængder er meget små og ikke har nogen praktisk betydning for vandmiljøets tilstand, ligesom den hygiejniske risiko er ubetydelig, da alle seriøse kommuner varsler de få dage om året, hvor badevandskvaliteten ikke er i orden.
Jeg havde morsomt nok min debut som offentlig debattør om netop denne problemstilling, da Politiken blev opmærksom på problemet i begyndelsen af 1970’erne og i sin sædvanlige skrivebordsvisdom mente, at man skulle løse det ved at måle forekomsten af colibakterier hver dag i badesæsonen i stedet for kun 20 gange om året.
Jeg tillod mig artiklen at anføre at det ville fedt hjælpe, da det tog en lille uges tid inden resultaterne fra vandprøven kom frem, og at det ville været meget dyrt og at disse penge kunne bruges meget bedre på at udvikle varslingsysstemer og i sidste ende på at forøge tilbageholdelsen af det beskidte vand.
Det tog dog godt 20 år inden de varslingssystemer blev udviklet, men det skete og fra den tid kunne man bade trygt i Københavns havn, og nu har enhver kommune med respekt for sig selv en badevandsudsigt.
Senere skrev jeg også en artikel om kloakering som bl.a. slog til lyd for at regnvandet skal ned i jorden/grundvandet og ikke i kloakkerne, hvilket også er den metode moderne byer bruger.
