Det danske landbrugsareal

Danmarks Statistik udgiver mange interessante tal, som ikke altid er “politisk korrekte” og derfor har en tung gang i medierne. Jeg kan anbefale deres nyhedsbrev.

I det seneste af slagsen beskriver man, at “På halvtreds år er det danske areal med jordbrug faldet med 10 pct. I absolutte tal svarer det til en nedgang på næsten 300.000 ha.”

Kilde: statistikbanken.dk/afg5

Desuden hedder det:

“Jordbrug omfatter landbrugsafgrøder som fx korn, roer, kartofler og arealer til græsning og gartneriafgrøder som fx grøntsager og frugt. Areal med skov er ikke omfattet. Uagtet faldet er det danske jordbrugsareal stort og udgør over 60 pct. af hele Danmarks areal. Det er langt mere end i nogen af vores nabolande, se Nyt fra Danmarks Statistik, 16. juli 2020. I de seneste 20 år har arealet med jordbrug været næsten konstant.”

Den politisk korrekte hestehov lister sig alligevel frem i den kursiverede sætning.

I hvor vel det er faktuelt korrekt, er det alligevel en misvisende melding i en ret ophidset politisk debat, om hvor meget plads dansk landbrug skal have.

Det har grundlæggende ingen mening at anvende % landbrugsareal i et givet land til ret meget, hverken om miljø, natur eller klima. Lande er geografisk overordentligt forskellige og et land som Norge fyldt med fjelde eller et land som Sverige fyldt med nåleskov kan aldrig nå op på samme % areal til landbrug som et velegnet landbrugsland som DK. Hvis Danmark betragtes som rigsfællesskabet er vores procent landbrugsareal et af de laveste i verden, hvilket viser absurditeten i denne parameter.

I stedet burde man sammenligne areal % for regioner med tilsvarende naturgeografi, f.eks. Skåne & Slesvig / Holstein. Og ikke blot % areal, men endnu vigtigere størrelser som planteudbytte og økonomisk udbytte pr. arealenhed, hvor Danmark sandsynligvis vil komme meget fint ud. Hvilket vil være et godt argument for at øge landbrugsproduktionen i DK.