Hvad er ”god økologisk tilstand” og hvorfor er det så vigtigt

Gæsteindlæg af Johan Wedel Nielsen, AquaMind

God økologisk tilstand er målet for vandplanerne og internationale aftaler som HELCOM. Men hvad er det? Hvordan er det defineret? og kommer vi i mål hvis vi reducerer landbrugets udledninger af kvælstof med ### tons.

Definition på god økologisk tilstand?

God økologisk tilstand er ikke nødvendigvis et hav som er rent og sundt at bade i eller et hav som er fuld af fisk og havpattedyr. Disse faktorer indgår slet ikke i bedømmelsen, på trods af den brede befolkning nok ville mene dette var de mest væsentlige ting.

God økologisk tilstand er defineret vidt forskelligt i forskellige EU lande. Dette skyldes at der er tale om et såkaldt EU direktiv som løst beskriver hvad målet er og så skal de enkelte lande selv stå for at implementere det. Dette er for så vidt fornuftigt da der er himmelvid forskel på miljøet i eks Middelhavet og Østersøen. Men implementeringen af direktivet er faldet meget forskelligt ud, hvilket giver ophav til den ret bizarre situation at man i Øresund kan have moderat økologisk tilstand i den svenske del af Øresund mens vi i Danmark har dårlig økologiske tilstand.

Faktisk er Danmark mere pessimistisk end både Tyskland og Sverige i alle de områder hvor vores vandområder støder op til hinanden. Tjek selv her: https://www.eea.europa.eu/data-and-maps/explore-interactive-maps/water-framework-directive-quality-elements

I Danmark har man valgt  at bruge ålegræsset som indikator art i implementeringen. Denne meget enøjede implementering er alene af den grund på kant med EU direktivet. Men man valgte ålegræs dybdeudbredelse og gik ud fra at denne proxy korrelerede med den økologiske tilstand. Dette troede man, fordi en lektor på RUC, Søren Laurentius havde fundet en flot korrelation mellem ålegræssets dybdeudbredelse og sigtedybden. Sigtedybden afgøres primært af mikroalger som kommer fra næringsstoffer. Hvorfor valgte man denne metode og hvem valgte det? Var det et tarveligt komplot mod landbruget?

Beslutningen om at vælge ålegræs blev taget af embedsmænd, men valget af hvor målstregen ligger i et væddeløb er helt essentielt og beslutningen burde tages af politikere. Årsagen til at man valgte ålegræssets dybdeudbredelse er delvist ukendt, men det skyldes sandsynligvis at det er en dejlig nem og billig løsning. Men også at man havde data for udbredelsen i 1890-1930, så gamle data har vi for meget få miljøparametre. Man kunne tage ud i fjorden, måle dybdeudbredelsen og derefter beregne sig frem til indsatsbehovet for kvælstof. Denne metode er derfor nem at administrere og dejlig billig, i hvert fald for miljøstyrelsen.

Omvendt har vi den svenske model hvor man tager udgangspunkt i bunddyrsdiversitet, men at anvende bunddyr er notorisk besværligt. For det første varierer bunddyrssamfundet henover et areal og man skal derfor have mange prøver for at kunne udtale sig om noget og det er dyrt og besværligt at tage bundprøver. Selve oparbejdningen af bundprøver er ekspert opgaver og dermed også meget dyr da specialister skal sidde og bestemme de enkelte bunddyr i stereolup.

Problemet med Laurentius ligningen og ålegræssets status

Problemet med “Laurentius ligningen” er at virkeligheden ikke stemmer overens med teorien. På trods af en stor reduktion af næringsstof udledning har ålegræsset fået det værre…

Ved eftersyn er der heller ikke en særlig stærk korrelation i Laurentius ligningen når man korrigerer for vandets saltholdighed.

Udbredelsen af ålegræs i danske fjorde er gået fra 3,7m i 1989 til 2,6m i 2019. Ålegræsset er altså gået meget betydeligt tilbage, omkring 30%.

Kvælstof udledningen er faldet fra 82.000 ton i 1991 og er beregnet til  52.000 ton nu. Et betydeligt fald på 37% som dog ikke har gavnet ålegræsset, tværtimod.

Hvorfor reagerer ålegræsset ikke?

Spørgsmålet er rigtig godt, ålegræssets tilbagegang startede i 1931-1933 og ca. 90% af ålegræsset i Danmark døde pga. en svampesygdom kaldet ålegræssyge (Labyrithula). Ålegræsset klarede sig bedst i de mest brakke områder af Danmark og dårligt i de mest salte områder. Ålegræsset har aldrig kommet sig siden, dog mener man altså nu at sigtedybden pga. kvælstofudledning er den største udfordring, hvilket dog modsiges af data fra virkeligheden. Kan ålegræssyge stadig påvirke ålegræsset? Et spændene forskningsprojekt som man burde iværksætte. Endvidere spiller temperatur en rolle, stigende temperaturer er dårligt for ålegræsset, og stigende havtemperatur korreler bedre med ålegræssets dybdeudbredelse end kvælstof udledning.

En sidste ting omkring økosystemer er at det ikke er simple processer, hvor man kan forvente at et givent økosystem vil falde tilbage i den tidligere tilstand hvis man holder op med en given påvirkning. Hvis man eksempelvis pløjer en hede er der stor sandsynlighed for at der opstår skov, men der kan også opstå en hede igen, det er ikke ret nemt at forudsige. En videnskabelig artikel (Duarte et al 2009), har undersøgt fire forskellige vandsystemer hvor man har lykkedes at reducere kvælstofudledning til det oprindelige niveau. I ingen af tilfældene faldt økosystemet tilbage i det oprindelige leje men der opstod en ny baseline, disse såkaldte shifting baselines kan altså også forklare hvorfor ålegræsset ikke opfører sig som vi håber på.

Kort fortalt så er der ingen som aner hvorfor ålegræsset har det så dårligt, men det er faktuelt at ålegræsset er i vedvarende tilbagegang uanset reduktion i kvælstof.

Har reduktionsmålene en effekt?

Der løber ca. 200.000 tons kvælstof igennem de åbne danske farvande fra Østersøen, og en kvælstoftilførsel fra Skagerrak på samme niveau.  Det betyder at det danske kvælstof bidrag er omkring 5-7% efter man har korrigeret for kvælstoftab i fjordene. Dette dog kun for de åbne vandområder som Kattegat, bælterne og sundet etc. De lukkede fjorde er i højere grad påvirket af dansk udledning. En reduktion af dansk udledning med 20% vil altså betyde en samlet reduktion i kvælstof i åbne vandområder på 1-2%. Variationen af kvælstofudledning fra år til år vil være langt større og der vil ikke være en målbar effekt af de foreslåede reduktioner.

Hvordan bør hav strategi direktivet implementeres?

Direktivet siger vi skal opnå god miljøtilstand i 2020, hvilket vi jo så ikke nåede. Dette skyldes til dels vi valgte tilstandsparametre som korrelerer meget dårligt med kvælstof, som vi jo regulerer på. Derved er det også indlysende at de kommende kraftige kvælstof reduktioner ikke vil give os god miljøtilstand på sigt, da vores tilstandsparametre stadig korrelerer dårligt.

I stedet bør man tage udgangspunkt i kravet om adaptiv forvaltning i havstrategi direktivet og genformulere tilstandsmålene for havmiljøet, f.eks. kunne man lade sig inspirere af Sverige og se mere på bunddyr. Eventuelt kunne man få svenske og tyske firmaer til at efterprøve miljøtilstanden i Danske farvande efter de metoder som bruges i disse lande.

Sandsynligheden for at dette sker er dog meget lille. Århus Universitet, Statens uafhængige videnskabelige rådgiver, vil naturligvis ikke udgive en rapport, der siger at Århus Universitet har dummet sig. Århus Universitet har samlet myndighedsbetjening for 366 mio. kr og har altså ikke kun æren men også rigtig mange penge på spil. Ligeledes vil det være et enormt prestigetab for miljøstyrelsen hvis man erkender at ålegræssets nøglerolle i forvaltningen af dansk havmiljø er forfejlet.