Gæsteindlæg af Civilingeniør Poul Erik Sørensen
Den kranke skæbne klapningen har haft skyldes især regeringens og By- og Havns arrogante håndtering af Lynetteholmprojektet.
1. Anlægslov
For at kunne køre projektet igennem uden for meget vrøvl, blev der vedtaget en anlægslov, der afskar klageadgang. Dette afskærer klager, men ikke politisk ballade. Miljøorganisationerne, Køge Bugt kommunerne og svenskerne har følt sig kørt over.
2. Kommunerne langs Køge Bugt
Kommunerne fra Stevns til Hvidovre er dels imod Lynetteholmen, dels projektet med de kunstige øer udenfor Avedøre. De mener, at der er nok bygge- og industrigrunde i disse kommuner, så man ikke behøver at udbygge mere i København og hermed være med til at fylde Køge Bugt op med slam og jord. Med klapningerne har de fået et synligt godt argument mod disse projekter. Klapningerne er godt fjernsyn, da det ser frygteligt ud. At det måske ikke betyder så meget miljømæssigt er svært at få ørenlyd for, når det ser så voldsomt ud.
Køge Bugt kommunerne føler sig som sagt kørt over og har derfor dannet fælles front mod klapningen af slam i Køge Bugt. Det er alle bugtkommunerne med Køges borgmester, Marie Stærke, i spidsen, der protesterer. Hun har en vis gennemslagskraft, da hun også er næstformand i Socialdemokratiet. Sammen med miljøorganisationerne protesterer nu også Region Skåne og den svenske regering. Det er ubegribeligt, at regeringen ved aftalen med de andre partier om anlægsloven, ikke fremlagde svenskernes første protest.
Regeringen og By- og Havn har således fået hele den socialdemokratiske vestegn og opinionen imod sig og har derfor måttet opgive klapningerne. Mange af ministrene er valgt i dette område. En tabersag som man ikke skulle have rodet sig ud i.
