Det kommer næppe bag på nogen, at jeg synes, at skattetrykket i Danmark er prohibitivt højt og skader alting.
I dette opslag på Facebook, beskriver Lars Tvede med Schweiz som eksempel, hvor meget lavere skatterne burde være og hvor meget godt, der kunne komme ud af det.
Skatterne bliver sænket nu en del i kanton Zug i Schweiz.
Medianindkomsten i Zug er 84.576 frank, svarende til 630.000 kroner:
Taster man denne indtægt ind i skatteberegneren, kan man se, at man efter fradrag af skat, pension og ulykkes- og arbejdsløshedsforsikring får udbetalt CHF 71’807m svarende til 535.000 kroner. Man får altså udbetalt 85.8%.
Nu er der selvsagt også moms i Schweiz ligesom i Danmark, men momsen i Schweiz er kun 2,6% på mad, medicin & medier, mm., 3,7% på hoteller, mm. og 8,1 % på resten. Derudover er der ingen skat på kursgevinster på f.eks aktier og obligationer og næsten ingen bilskat.
Det bringer mig til Laffer Kurven:
Det er oplagt, at Laffer kurven eksisterer; det ligger næsten i dens definition, men det er svært at finde optimum.
Her er dog nogle tanker om det: Efter min mening er optimum ikke der, hvor staten får størst skatteprovenue på kort sigt, men der, hvor der er størst velfærd på langt sigt. Her skal man overveje to forhold:
1) Den bedste velfærd er, når borgene har så god økonomi, at de ikke har bruge for støtte fra staten. Der ligger Schweiz helt i top med medianformuer, der er over de dobbelte af i Danmark. Fordi schweizere har langt større økonomisk råderum end danskerne, bl.a grundet de lave skatter, kan de meget lettere spare op, selvom de også har langt større privatforbrug. Det sociale optimum for Lafferkruven er derfor ved lavere skatter end et det optimum, der søger at optimere statens provenue.
2) Det også væsentligt at anskue disse ting på langt sigt, da de dynamiske effekter akkumelerer meget over lang tid. Hvis man har fixed mindset, tænker man på den bogholderimæssige affekt næste år. Men hvis man har værksmindset, tænker man på de langsigtede væksteffekter. Og her gælder, at følgende effekter af brandbeskatning former Laffer kurven:
1) Indbyder til stigende skatteunddragelse
2) Øger de relative økonomiske incitamenter for kriminel karriere (da kriminalitet er skattefrit)
3) Tilskynder til at søge velfærdsmodtager-status for at dække for sort arbejde
4) Giver relativ favorisering af ineffektive virksomheder, der har en lettere gang at unddrage skat
5) Flytter opsparing fra vækststimulerende erhvervsinvesteringer til skjulesteder såsom krypto, kunst og ure
6) Reducerer vilje til at arbejde hårdt
7) Forårsager høje administrationsomkostninger for både stat, virksomheder og borgere
8) Skaber hjerneflugt og vanskeligheder med at tiltrække talenter udefra
9) Gør det umuligt for middelklassen at opspare nok til at føle sig tryg
10) Reducerer arbejdsdeling og marginaliserer folk
11) Hindrer arbejdskraftens mobilitet (bilskatter)
12) rammer kreative erhverv hårdest, fordi de svinger mellem ingen eller negativ indtægt og brandbeskatning i gode år.
13) Skaber skattefallenter, der så skal finansieres af velfærdssystemet
14) Modvirker vilje til at satse på iværksætteri
Dansk skattepolitik er efter min mening baseret på fixed mindset og schweizisk på growth mindset.
Det sjove er, at Schweiz får nogenlunde lige så stort skatteprovenue ind per capita som Danmark. Det skyldes, at den private sektor i Schweiz er ca. dobbelt så stor per capita som i Danmark. Schweizerne får altså kagen til at vokse meget mere, hvorfor et lille stykke af den schweiziske kage giver lige så mange penge som et stort stykke af den danske kage.
Men da schweizerne har meget bedre privatøkonomi, har de mindre behov for overførselsindkomster. Derfor bruger de en betydelig større del af deres skateprovenue på kerneydelser, som er langt bedre end i Danmark.
Så hvor ligger det optimale optimum for skattetryk? Jeg vil tro deromkring, hvor Zug ligger.
Den danske venstrefløj, som i denne henseende også synes at omfatte Venstre, DF og Danmarksdemokraterne, anlægger derfor efter min opfattelse et kortsigtet, suboptimeret, og populistisk syn på skattepolitik. De ligger i midten af dansk politik men ville i Schweiz blive betragtet som en ekstremistisk venstrefløj. Den danske brandbeskatning har enorme sociale omkostninger.
