På mine halvårlige foredrag på CEPOS Akademi diskuterer vi virkelige trusler mod menneskehedens fremtid. Og nej, det er ikke klimaændringer, men andre og reelle trusler. En af dem, der virkelig fanger min og tilhørernes opmærksomhed, er risikoen for at vi får en verdensregering.

Mit næste foredrag finder sted søndag den 29. april kl. 13-15 hos CEPOS. Jeg kan invitere nogle få gæster. Så hvis nogen har lyst til at deltage, skal I bare kontakte mig. Email: karliver@dahl-madsen.dk eller på tlf.: 29638342.

Men inden vi dykker ned i verdensregeringsdebatten, vil jeg varmt anbefale denne video, hvor to markante personligheder diskuterer problemstillingen.

Den ene er Lex Fridman, som udgiver en serie videoer om verdens vigtigste temaer og deri interviewer interessante personligheder, som har et bredt og langt udsyn.

Den anden er Robin Hanson, en amerikansk økonom som beskæftiger sig med fremtidsforskning og har en viden og en indsigt, som strækker sig en lille smule længere end den næste valgperiode.

Hvad er der galt med en verdensregering?

En verdensregering lyder umiddelbart positivt. Den kunne i princippet sætte en stopper for krig og løse globale udfordringer som bekæmpelse af fattigdom. Men vi som kender menneskets natur vil vide, at der er en betydelig risiko for at regeringen vil bruge sin magt til at bevare magten og derefter gøre ting, vi ikke bryder os om.

En af de værste beslutninger en verdensregering kan tage, er at bremse eller ligefrem stoppe den teknologiske udvikling og skabe et globalt Amish-samfund.

Der er mange trusler mod menneskeheden, som vi ikke kan håndtere med vores nuværende viden og velstand. Hvis vi ikke udvikler os både økonomisk og teknologisk i rask takt, er der en stor risiko for, at vi uddør om en relativt kort årrække.

Men kommer der en verdensregering?

Ifølge Robin Hanson er det ret sandsynligt, at vi får en verdensregering. Vi ser allerede tegningen af en global elite, der tænker ens og gerne vil bestemme over os andre om, hvad der skal foregå i verden.

Vi ser det med klimapolitik, hvor man uden hensyn til de fattigste mennesker i verden vil gennemføre en åbenbar irrationel planøkonomisk politik, som er til stor skade for verdens velstand og velfærd.

Vi så det også under Corona pandemien, hvor man skovlede penge ud til ingen verdens nytte. Det ser vi nu resultatet af i form af en stærk inflation, som har formindsket hele verdens velstand betydeligt. Især for de fattigste mennesker.

Men alt for mange vil gerne være medlemmer af ”det gode selskab” i stedet for at tænke selv, så bevægelsen mod en verdensregering kan blive ustoppelig.

Hvad er en verdensregerings vigtigste beslutning?

Der kommer et tidspunkt i enhver teknologisk civilisations historie (vi er nok den eneste i vores galakse – men det er en sag for en kommende blog), hvor man skal tage en meget vigtig beslutning: Skal vi kolonisere vores solsystem og udvide til resten af galaksen, eller skal vi blive i vores startsolsystem?

Beslutningen burde være nem, for hvis vi ikke koloniserer rummet, er det 100 % sikkert, at vi på et tidspunkt   blive udraderet af en astronomisk katastrofe. Desuden forhindrer vi et ubegribeligt stort antal bevidste og tænkende væsener i at få et godt kreativt liv i materiel overflod.

Når der alligevel er en risiko for, at vi ikke træffer den rigtige beslutning, skyldes det, at en verdensregering vil have en kraftig tendens til at holde fast på magten.

Den kan naturligvis ikke fastholde magten, hvis den tillader kolonisering af rummet, for så vil der opstå et utal af meget forskellige civilisationer, som konkurrerer med den oprindelige kilde til kolonisering.

Et solsystem kan ikke kontrollere en galakse

Det er naturligvis korrekt, at det er umuligt for én skabende civilisation at kontrollere, hvad der sker i andre dele af galaksen. Det skyldes de meget store afstande mellem stjernerne.

Lad os for eksempel sige, at en verdensregering ledet af Mette Frederiksen i sin visdom finder ud af, at minkavl i Tau Cetis solsystem udgør en galaktisk sundhedsrisiko og derfor sender en ordre til de bevidste væsener, der bor der, om at de skal stoppe med minkavl med det samme. Meddelelsen vil tage 11,9 lysår om at nå frem. Beboerne i det fjerne solsystem modtager ordren med interesse og tænker nøje over den, og svarer derefter: “Nej, det vil vi ikke.”

Så 23,8 år efter verdensregeringen har sendt sin ordre, får den at vide, at Tau Cetianerne nægter at udføre ordren. Og det var så det.

Der er ingen reelle muligheder for at sende en krigsflåde til Tau Ceti planet indenfor en økonomisk ramme, der er acceptabel. Flåden vil ikke kunne rejse lige så hurtigt som lyset, men måske med maksimalt 10% af lysets hastighed, så den ankommer 120 år efter afsendelsen. Sandsynligheden for, at de fjerne beboere bare vil grine af flåden, når den ankommer, fordi de allerede har udviklet teknologi, der er langt mere kraftfuld end på det tidspunkt, flåden blev sendt afsted, er stor.

Så hvis du vil sikre en fremtid for pluralismen, skal du gå ind for kolonisering af rummet.