Gæsteindlæg af Jens Morten Hansen
I Jesper Bachers mediekommentar (Kristeligt Dagblad 18/9-23) nævner han det sproglige slægtsskab mellem omtalen af ‘invasive arter’og sprogbrugen i andre grupper, der er imod ‘det fremmede’, hvad enten det er på den samfunds- eller naturfrelsende højre- eller venstrefløj.
Jeg må indrømme, at jeg selv kom galt afsted med den sammenligning på en konference på den nu tyske ø Sylt (Sild) i vadehavet om bl.a. de ændringer de ‘invasive arter’ kunne have på kyst- og klitmiljøer. Jeg mindede forsamlingen om, at den nye sprogbrug på området i betænkelig grad mindede om sproget i Reichfürer Goebbel’s ugentlige propagandafilm, Wochenschau, der var tvangsstof ved samtlige biografforestillinger i Tyskland, også her i landet 1940-45. Det faldt ikke i god jord! Nu var det jo ‘den gode sag’, man kæmpede for.
Mon ikke også Goebbels mente det?
Til min undskyldning forklarede jeg, hvordan Victor Klemperer gennem nazitiden havde samlet på sproglige ændringer i det tyske sprog, og at sproglige betydningsforskydninger blev en stadig større del af det nazistiske propaganda-apparat i ensretningen af, hvad folk kunne sige og mene. Klemperers analyse af det tyske ‘Neusprache’ (ny-sprog) og dets omtrent gnidningsfrie skridning mod det autoritære er skræmmende. Bogen udkom på tysk i 1947 og for få år siden også på dansk, Det tredje riges sprog (Lingua tertii imperii).
Jeg vil mene, at vi nu ser en parallel, propagandistisk italesættelse af nutidens problemer på natur-, miljø- og klimaområderne, hvor virksomheder og medier slår om sig med nysprogets ord for ‘alt det rigtige’, vi bør sige og mene. Dvs. den sproglige ‘greenpainting’ af, hvordan vi ‘redder verden’. Også fx Tv-avisens, TV2-nyhedernes og de talløse vejrudsendelsers brug af superlativer og absolutistiske udtryk er imponerende og udtrykker samme autoritære tendens. Intet under, at mange børn og andre ubefæstede sjæle lider af fremtidsangst.
Jeg siger det bare: Det er ikke ved autoritære sprogformer og beslutninger, men ved neutralt, upropagandistisk sprog og respekt for andres ret til at have en anden mening, vi kommer videre.
