Vi hører konstant jammeren om at der ikke er nogen fisk i havet omkring Danmark.
Lad mig lide indlede med at gøre det klart, at anekdotisk information arten: “jeg plejede at kunne fange mange fisk her, men nu kan jeg ikke længere fange nogen” eller “jeg var ude at dykke og så ikke nogen fisk” er komplet værdiløse som grundlag for at vurdere hvor mange fisk, der findes i danske farvande.
Man er nødt til at se på tallene.
Her er fiskeristatistikken for landede fisk fra Kattegat. Så langt tilbage jeg kunne finde dem:
Som det ses er den nuværende fangst i den lave ende for perioden, men ikke lavere end i perioden 2009 til 2013. Og vi taler altså om 20.000 tons fisk pr. år.
En anden kvantitativ kilde er DTU-Aquas udmærkede nøglefiskerrapport, som er baseret på et samarbejde med frivillige ildsjæle af fritidsfiskere, der fisketur efter fisketur indrapporterer deres fangster til DTU Aqua fra faste positioner og med samme fiskeredskaber.
Her lyder den resumerede konklusion:
- Skrubbe: I samtlige områder er der enten ingen tendens eller en nedadgående tendens, hvilket tyder på, at de kystnære områder ikke længere er gunstige for denne fiskeart.
- Torsk: Der fanges meget få torsk i garn, hvilket afspejler at der er lave forekomster af større individer i de indre danske farvande. Til gengæld fanges der torskeyngel i alle de områder, hvor der fiskes med ruser i projektet, hvoraf den højeste fangstrate er i Øresund.
- Rødspætte: Trods en større og stigende bestand, så fanges der relativt få rødspætter i nøglefiskernes redskaber. Dette kan skyldes, at rødspætterne opholder sig på dybere vand end for 20-30 år siden. Det er et fænomen som fiskerne har observeret, der siden hen også er blevet videnskabeligt dokumenteret.
- Ål: Overalt, hvor der fiskes med ruser, fanges der ål. Der ser ud til at være en fremgang i fangsterne de seneste tre år, især i de sydlige områder såsom Fyns Øhav, Femern Bælt og Smålandsfarvandet, men der er også fremgang i Roskilde Fjord og Isefjord. Lukningen af ålefiskeri for fritidsfiskere i udgangen af 2022 er en udfordring for nøglefiskerprojektet, da arten i mange områder er den vigtigste fangst for rusefiskerne i projektet og derfor den primære motivation for at deltage.
- Ålekvabbe: Arten opholder sig hele livet i det samme kystnære område, så den anve-des derfor på nationalt plan som en miljøindikator for biokemisk forurening. For nylig er den også blevet taget optaget som et supplement til skrubbeindikator i HELCOM-regi (Helsinkikommissionen). Ålekvabbefangsterne har de seneste år været lave og kun i et enkelt område (Smålandsfarvandet) er der tegn på stigning de sidste tre år.
- Fiskeindikatorer: Skrubbe og ålekvabbe anvendes som indikatorarter for miljøtilstanden i kystnære områder. Data indgår i HELCOMs vurderinger for det baltiske område, der strækker sig fra den østlige Østersø til Kattegat og Limfjorden. Hidtil har vurderingerne, som nøglefiskerprojektet bidrager til, kun været baseret på tendenser for skrubbe. Men fordi tidsserien nu strækker sig over et tilstrækkeligt antal år, har man beregnet en tærskelværdi baseret på perioden før 2016, som de seneste fangsttal kan holdes op imod. Dette har man gjort for både skrubbe og ålekvabbe, og det er en klar forbedring af vurderingsgrundlaget. Da HELCOM-områder er større end dem, der an-vendes i denne rapport, bliver data lagt sammen til færre og større områder, når den anvendes i HELCOM. Den seneste vurdering baseret på nøglefiskerdata og HELCOM-områder lød på ”ikke-god status”.
- Generelt: Forholdene for de kystnære fisk er ikke forbedret sammenlignet med den sidste rapport i 2020.
Som man kan se er det en blandet historie. Men den giver ikke dækning for den uansvarlige påstand om at “der ikke er nogen fisk tilbage i danske farvande”
Hvad der styrer mængden af fisk i et givet farvand er et komplekst spørgsmål, som der ikke kan gives endimensionale “det er landbrugets skyld det hele” svar på.
Iltsvind kan have betydning, fordi den formindsker fødegrundlaget for de fisk, der lever af bunddyr. Men det er langt fra åbenbart, at de seneste års lidt lavere fangster har noget med iltsvind at gøre. Bemærk at fangsterne i Kattegat var på et højt niveau i 2002 det år, hvor vi havde det største iltsvind i nyere tid.
Predation (rovdyr der æder byttedyr) er en vigtig faktor. Vi har nu opbygget en så stor bestand af skarver og sæler i de danske farvande, at vi næmer os overpredation = at enhver lille ny fisk der vover sig ud i omverdenen straks bliver ædt at sulten predator. Rovdyrsfælden, som jeg har skrevet om her.
Vi har igen en situation hvor medier og politikere på uansvarlig vis skamrider et komplekst problem for at fremme deres aktivistiske interesser. Uden hensyn til det almene vel.
