Johannes Lumholt er død i sin bolig i Sorø lige før jul efter lang tids kvaler med sit sind, sin nervelidelse og sit alkoholmisbrug.

Johannes var et imødekommende og venligt menneske over for sine familie, venner og bekendte og en kærlig og tålmodig far for sine tre skønne børn, Ida, Bjørn & Arthur. Lige før sin død coachede han Bjørn til en ansættelsessamtale som organist. Det var en succes, da Bjørn fik jobbet, men desværre nåede Johannes ikke at deltage i den glæde.

Johannes var det man i forretningssproget kalder en udpræget ”starter”, en der med energi og virkelyst sætter ting i gang, i modsætning til en ”runner” som vedligeholder og driver en virksomhed.

Dog havde han en god fysisk udholdenhed og var i sine unge dage en habil cykelrytter.

Han var endvidere glad for og god til at lave mad.

AI Illustration af ChatGPT 4: Om at rejse, IT-udvikle og cykle

Han stiftede sammen med sin daværende hustru Signe Dahl Lumholt den digitale medievirksomhed Byportalerne.dk ApS, som næste år holder 10-års jubilæum.

Johannes var især dygtig til at bruge sociale medier i forretningsmæssig sammenhæng, og til den nye disciplin: SEO (Search Engine Optimisation)

Johannes sad i en periode i kommunalbestyrelsen i Sorø for de konservative og var også med i den turbulente opstart af Ny Borgerlige.

Desværre var der også meget, der ikke lykkedes for Johannes. Han havde som mange af os andre fejlbarlige mennesker svært ved at erkende, at det at ville, er ikke det samme som at kunne. Det gik ham stærkt på og gjorde ham nedtrykt. Måske var det dette, der sammen med en sjælden nervelidelse disponerede ham for et massivt alkoholmisbrug. Den nærmeste familie gjorde hvad vi kunne for at hjælpe. Men måtte konstatere, at det er umådeligt svært at hjælpe den, der ikke kan hjælpe sig selv. Og kunne med stor sorg iagttage, at det støt gik den forkerte vej.

Inge & jeg er morforældre til hans tre herlige børn. Vi hæfter os ved de mange glæder vi har haft med Johannes, især som rejsekammerat. Vi var på en del rejser og sommerhusophold sammen. Og det var en fornøjelse at have Johannes med.  Han var rigtig god til på sin venlige og tålmodige måde at få børnene til at artes og trives. Og vi nød også sammen de sjove oplevelser, den gode mad og den flotte natur. Vi var sammen bl.a. i Varna ved det Sorte Hav, i sommerhus i Rørvig, på de Kanariske øer og senest i Thailand. Her er en lille billedcollage fra nogle af disse ture.

20230203_111652-Motion-paa-hotellet-i-Bangkok

Billede 2 af 12

De fleste af os kender H. C. Andersens eventyr om Rejsekammeraten, hvor hovedpersonen hed Johannes. Selv om han ikke var Rejsekammeraten i den historie, vil vi nu mindes Johannes som en rejsekammerat og som det hjælpsomme og venlige menneske han var.

Illustration til H.C. Andersens eventyr “Rejsekammeraten” 1835 udført af tegneren Vilhelm Pedersen

Johannes bliver bisat den 5. januar kl. 13:00 i Sorø Klosterkirke.

Kom gerne og vis ham den sidste ære.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

2 Comments

  1. Hans Günther Petersen says:

    Kondolerer, Karl Iver.

    Overbring venligst vor dybe medfølelse til Signe og børnene og Inge. Det er hårdt for Signe. Og især for børnene.
    Kan fornemme og se, at I har og har haft et godt, kærligt og stærkt sammenhold i familien. Glædeligt med Bjørn og orglet. Smukt at netop Johannes coachede ham dertil.

    Sikken tragedie med Johannes. Dog heldigvis med lyspunkter som så smukt beskrevet.

    Vi traf jo Johannes ved hin GF hos Signe. Et venligt menneske.

    Vil prøve at komme næste fredag i Sorø.
    Det er de forkerte, der dør.

    Mange kærlige hilsner til Jer alle.

    Vibeke og Hans GP

  2. Benn Søgaard Larsen says:

    Kære venner
    Det er en trist melding. Vi føler med jer. Især børnene og Signe.
    Kærlig hilsen
    Lisbeth og Benn

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Verified by MonsterInsights