De fleste af os kender Roger Pielkes fortrinlige opgørelser af de globale omkostninger ved vildt vejr. De viser, at omkostningerne er faldet til et niveau på ca. 0,2 % af verdens BNP. Et ubetydeligt tal i forhold til de abnorme summer den vestlige verdens dydssignalerende politikere er villige til at spendere på en forceret grøn omstilling, angiveligt for at undgå disse skader.
Lige her fornylig har Roger Pielke opgjort de Europæiske omkostninger til vildt vejr på sin blog.
Her er et resume på dansk, og den tilhørende kurve:
Europa oplever færre vejr- og klimaekstremer end Nordamerika eller Asien, men kontinentet kan stadig opleve store økonomiske tab. Ifølge Det Europæiske Miljøagentur (EEA) havde Europa et gennemsnitligt tab på omkring 15 milliarder euro årligt i årtiet frem til 2020. Analysen fokuserer på lande i Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og viser, at storme og oversvømmelser står for mere end 75% af tabene. Økonomiske tab steg fra lige under 10 milliarder euro i 1980 til lige over 15 milliarder euro i 2020, men som en andel af BNP, er tabene faldet. Dataindsamlingen om katastrofevirkninger i Europa kunne være bedre, men viser ingen evidens for, at en klimaændringer kan detekteres i de økonomiske tab relateret til vejr og klima i Europa.
Som det ses er vi helt nede på 0,1 % af det Europæiske BNP, et tal der næsten er støj.