Net-Zero-Watch (NZW) er en organisation, der sætter lys på den dyre og uigennemtænkte ”grønne omstilling”, som rider den vestlige verden som en mare.

Senest har NSW udgivet en rapport om, hvorfor den grønne omstilling ikke blot er alt for dyr i forhold til klimaproblemets omfang, men også bringer vores nationale sikkerhed i alvorlig fare. Den hedder: THE MUSIC STOPS – Net Zero and National Security.

Her er et dansk resume af de tre kapitler. Med mine fordanskninger.

Nu stopper festen:
Stål, elektricitet og national sikkerhed af Gwythian Prins

Der argumenteres imod lukningen af stålværker i Storbritannien under påskud af at fremme den grønne omstilling. Forfatteren påpeger, at import af stål fra lande som Kina ikke reducerer globale CO2-emissioner, men blot flytter dem. Der advares mod de sikkerhedsmæssige og økonomiske risici ved at gøre sig afhængig af stålimport og opfordres til, at UK bevarer en alsidig stålproduktionssektor, der kan tilpasse sig både markedets og samfundets behov samtidig med, at man sikrer, at man har kapaciteten til at producere de nødvendige materialer til national sikkerhed, såsom militært udstyr.

Nu stopper festen, AI billede af ChatGPT4

Som det hedder i kapitlet:

”Det er tåbeligt at lukke britiske stålværker under påskud af at fremme den grønne omstilling, da dette blot vil medføre, at UK outsourcer sin CO2-udledninger til lande som Kina”

Farlige fantasterier:
Grønne jetfly, tanks og krigsskibe  af Gautam Kalghatgi

Her kritiseres ideen om grønne militære køretøjer, som uopnåelige og totalt skadelige for militær effektivitet. Med eksempler på fly, pansrede køretøjer og skibe viser forfatteren, hvor urealistisk det er at forvente, at disse tung våben, som er helt afhængige af brændstofkilder med høj energitæthed, kan blive grønne uden det ødelægger ydeevne, rækkevidde og sikkerhed.

Om den mageløse idioti i form af EV militær, AI billede ChatGPT4

Som det hedder i kapitlet:

”Forestillingen om grønne militærkøretøjer er ikke bare uopnåelig; den truer selve kernen af militær kapabilitet ved at gå på kompromis med energitæthed og pålidelighed”

Dieseltanken er slagmarkens konge af Guy de la Bédoyère

Dette kapitel udforsker vigtigheden af traditionelt energi- og militært beredskab i geopolitik. Gennem historiske eksempler argumenteres der for, at teknologisk og industriel kapacitet – især inden for forsvarsindustrien – er afgørende for national sikkerhed. Forfatteren kritiserer den britiske regerings Net Zero-politik for potentielt at underminere landets forsvarsevne og industrielle selvstændighed ved at prioritere “grønne” initiativer over realistiske militære og industrielle behov.

Kul giver sikkerhed, AI billede, ChatGPT4

De lande, der har sikker adgang til traditionelle energikilder som kul, olie, gas og atomkraft er og bliver vinderne. Det understreger faren ved en dogmatisk grøn omstilling.

Min konklusion

Dette er et megaproblem for hele NATO og alle dets allierede. Derfor bør alle de frie lande straks stoppe al brug af penge, materialer og politisk opmærksomhed til den forfejlede ”grønne omstilling” og i stedet koncentrere sig om at blive rigere og dygtigere i en fart, så vi ikke bliver løbet over ende af denne verdens onde imperier. Som i øvrigt ikke drømmer om at opgive kul, olie og gas, men bare griner hånligt af den naive destruktion af Vestens svær- og våbenindustrielle kapacitet på det grønne alter.

 

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Comments are closed.

Verified by MonsterInsights