Artiklen: “Degrowth: a shrinking argument” af James Pethokoukis undersøger kritisk fortællingen om Påskeøens kollaps, som ofte bruges som et skræmmeeksempel af tilhængere af “degrowth” eller nedvækst. Påskeøen blev oprindeligt beboet af polynesiere omkring 900 e.Kr., og deres samfund er blevet brugt som et eksempel på, hvordan overudnyttelse af ressourcer kan føre til samfundets undergang. Historien, populariseret af Jared Diamond i hans bog “Collapse,” beskriver, hvordan øens beboere fældede træerne til brændsel, landbrug og transport af de berømte stenstatuer, hvilket resulterede i skovrydning, jorderosion, fødevaremangel og et kollaps i befolkningen. Denne fortælling har været en advarsel om farerne ved ikke-bæredygtig udnyttelse af naturressourcer.
Men en ny undersøgelse, Famed Pacific island’s population ‘crash’ debunked by ancient DNA (nature.com) udfordrer denne myte. Forskere analyserede genomer fra 15 individer, der levede mellem 1670 og 1950, og fandt ingen tegn på et markant befolkningskollaps før europæernes ankomst. Tværtimod var der stabil befolkningstilvækst fra øens bosættelse omkring 1200 e.Kr. og frem til det 19. århundrede. Resultaterne peger på, at befolkningstilbagegangen først for alvor begyndte efter europæernes ankomst og dermed ikke skyldtes overudnyttelse af lokale ressourcer. Dette underminerer den ofte brugte fortælling om Påskeøens selvdestruktion som en advarsel for nutiden.
Pethokoukis fremhæver, at denne opdagelse svækker nedvækstbevægelsens argumenter, der hævder, at vores nuværende livsstil er uholdbar, og at vi derfor må reducere både befolkning og levestandard, især i rige lande. En omfattende gennemgang af 561 studier om nedvækst: “Reviewing studies of degrowth: Are claims matched by data, methods and policy analysis? afslører, at langt størstedelen af forskningen i området er baseret på teorier, meninger og små, ofte ikke-repræsentative datagrundlag. Undersøgelsen fandt, at kun 17 ud af de 561 studier anvendte teoretisk eller empirisk modellering, og de fleste studier var begrænset til specifikke og ofte atypiske cases som økosamfund og fjerntliggende øer. Dette betyder, at mange af nedvækstens konklusioner mangler solid videnskabelig fundering og ikke kan generaliseres til bredere samfund.
Den publicerede forskning om nedvækst er domineret af ideologi og mangler videnskabelig kvalitet
Artiklen konkluderer, at forskningen på nedvækstområdet ofte publiceres i tidsskrifter med lavere kvalitetskrav, og at peer review-processen kan være farvet af forudindtagethed fra anmeldere, der sympatiserer med nedvækstideologien. Ifølge Pethokoukis er det afgørende at erkende, at nedvækstens ideologi er mere baseret på en anti-kapitalistisk dagsorden end på robust videnskabelig forskning. Han argumenterer for, at det at vælge nedvækst som vej frem ville være et skridt tilbage for en verden, der har brug for mere vækst, teknologi og innovation til at løse de store globale udfordringer.
NotebookLM
Et ny mulighed med AI er at Google Notebook LLM nu kan tage en videnskabelig artikel som den om Studies on Degrowth for oven og lave den om til en Podcast (kun på engelsk indtil videre). Her er podcasten:
Lige rigeligt politisk korrekt for min smag (Google er woke biased) men lyt og nyd alligevel…
