I 2003 havde jeg fornøjelsen sammen med gode kolleger på DHI at lave rapporten: Miljøeffektvurdering for Havmiljøet Del 2: 3D procesbaseret modellering af miljøtilstanden i de åbne indre farvande. Det daværende Institut for Miljøvurdering (IMV) under ledelse af Bjørn Lomborg var rekvirent og Anja Skjoldborg Hansen var IMV’s projektleder.
(opdatering, efter at jeg gjorde DORS opmærksom på, at rapporterne manglede fra deres hjemmeside, fik de hurtigt og effektivt lagt dem på: Miljøeffektvurdering for havmiljøet, del 2 – oktober 2003)
Her er et NotebookLM resume af rapporten:
Og for dem der kunne tænke sig at høre det som Podcast (På Engelsk)
Formål:
Rapporten analyserer effekten af næringssaltbelastning på eutrofieringsforholdene i de indre danske farvande, fra Darss/Drogden tærsklerne mod Østersøen til det nordlige Kattegat. Analysen er baseret på 3D dynamiske modelberegninger og inkluderer 2 danske og 3 regionale belastningsscenarier.
Metode:
DHI har udviklet en 3D dynamisk simuleringsmodel, der dækker de indre farvande, Østersøen og Skagerrak/Nordsøen. Modellen er procesbaseret og simulerer hydrodynamiske forhold (strøm, vandstand, temperatur, saltholdighed) samt eutrofieringsmæssige forhold (næringssalte, plankton, detritus, ilt).
Modellen er kalibreret mod data fra år 2000 og valideret mod data fra 2002, et år med omfattende iltsvind.
Scenarier:
Følgende 5 scenarier for ændrede belastningsforhold blev analyseret:
- Naturrådsscenariet: 75% reduktion i landbrugets kvælstoftab i forhold til 1989.
- Danmark i 80erne: Dansk belastning med kvælstof og fosfor på niveau med 1989.
- Naturbelastning+50%: Den basale belastning fra naturen med et tillæg på 50%.
- HELCOM/OSPAR scenariet: Overholdelse af internationale aftaler om 50% reduktion i næringssalt tilledninger til Østersøen og Nordsøen.
- Intensiveret polsk landbrug: Belastning fra Polen øges til samme niveau som Danmark i år 2000.
Hovedresultater:
- Vandmiljøplanens virkemidler frem til år 2000, svarende til en 32% reduktion i dansk kvælstofbelastning og en 76% fosforreduktion, har haft lokale effekter i de indre farvande, primært i det vestlige Kattegat. Der er dog tale om mindre forbedringer, uden væsentlig konsekvens for iltsvindsforholdene.
Resultater for scenarier
- Naturrådets forslag om 75% reduktion i landbrugets belastning vil forbedre situationen, men væsentlige forbedringer i iltforholdene ses kun ved kombinerede nationale og internationale belastningsreduktioner.
- Scenariet Naturbelastning+50% viser, at iltsvindsproblemet i den situation ville være marginalt.
- Scenariet med intensiveret polsk landbrug viser, at polske belastninger kan have stor betydning for de indre danske farvande.
- Analysen understreger, at væsentlige forbedringer i iltforholdene i de indre danske farvande kræver en kombination af danske, svenske og tyske tiltag samt reduktioner i regionale kilder, herunder atmosfæredeposition.
Vejrets betydning for iltsvindsarealet
Vejrforholdene spiller en afgørende rolle for iltsvind, da de påvirker vandskifte og opblandingsforhold. Selvom belastningsniveauet kan være ens, kan variationer i vejrforhold fra år til år have en større effekt på iltsvindets udbredelse end effekten af forskellige belastningsscenarier.
Simuleringer for år 2000 og 2002, hvor 2002 var et kritisk år for iltsvind, viser at:
- År 2002 oplevede et væsentlig større iltsvindsareal end år 2000, på trods af lignende belastningsniveauer.
- Vejrets indflydelse på iltsvind i et kritisk år som 2002 kan potentielt være større end effekten af de undersøgte belastningsscenarier.
I denne figur er det hele opsummeret:
Min vurdering i dag
Beregningerne ser ud til at holde og viser, at det ikke vil kunne lade sig gøre at reducere væsentligt på iltsindsarealerne i de åbne indre danske farvande uden, at alle lande omkring Østersøen bidrager med en stor reduktion.
De viser ligeledes at en udflagning af dansk produktion til andre lande omkring Østersøen vil gøre mere skade end gavn.
Det beregnede iltsvindsareal i 2002 på cirka 30.000 km² er væsentligt højere end det, som opgøres af DCE i forbindelse med deres iltsvindrapporter (13.000 km²). Dette kan sandsynligvis og hovedsageligt forklares med, at DCE kun måler og beregner iltsvindet i den danske del af søterritoriet.
Beregningerne viser også, at vejrforholdene er helt afgørende for iltsvindets udbredelse.
Disse beregninger burde gentages med de nyeste data, således at man klart kan afgrænse betydningen af udledningen af kvælstof i forhold til betydningen af, at vinden har været aftagende i perioden, og at bundtemperaturerne har været stigende.
Her er (del)rapporten i sin helhed (bemærk at hele rapporten består af 3 dele. Den første del er en statistisk beregning af forholdene – uden værdi i dag, hvor man har meget bedre modelredskaber – og den tredje er en samlerapport)
