I dag skal vi dykke ned i en klassiker – en fagfællebedømt artikel om iltsvindet i Limfjorden fra 1984: Modelling of Oxygen Depletion in Coastal Waters | Semantic Scholar. Artiklen er skrevet af tre store skikkelser inden for dansk vandmiljørådgivning, forskning og udvikling.
En af forfatterne er min gode ven Bo Møller, som jeg havde fornøjelsen af at arbejde sammen med på VandKvalitetsInstituttet (VKI) og senere ved Dansk Akvakultur Institut i cirka 15 år. I modsætning til mange andre biologer kunne Bo både tælle og lægge sammen, og derfor bidrog han med afgørende værdifuldt input til den økosystemmodellering, vi udviklede på det tidspunkt.
En anden forfatter er min tidligere gode kollega Anders Malmgren-Hansen, som jeg selv havde fornøjelsen af at ansætte. Efter jeg stoppede mit arbejde på VKI, tog Anders faklen videre og fortsatte udviklingen af de akvatiske økosystemmodeller.
Sidst, men ikke mindst, har vi Peter Mortensen, som sammen med sin kollega Hans Schrøder (begge fra Dansk Hydraulisk Institut) var blandt de førende danske eksperter i recipienthydraulik – som vi kaldte det dengang. De havde en uovertruffen evne til at beskrive kvantitativt, hvordan vandets bevægelser påvirkede tilstanden af vandmiljøet.
De var alle tre professionelle rådgivere. Men når det var nødvendigt for at udføre forsknings- og udviklingsopgaver og sikre en solid videnbaseret rådgivning, kunne de også det. Som professionelle rådgivere har vi altid været, og er stadig, lidt irriterede over, at når vi kommer med vores råd til verden, bliver vi ofte hængt ud som om vi ikke er forskere, og at vores råd derfor er mindre værd. For det første er det ikke rigtigt, at vi ikke er forskere. Når man har udgivet en eller flere artikler i fagfællebedømte tidsskrifter eller konferenceberetninger, så er man pr. definition forsker.
Det er rigtigt, at vi ikke har udgivet lige så mange artikler som på universiteterne, men de artikler, vi har udgivet, er til gengæld ekstremt vigtige for feltet. Da vi, modsat på universiteterne, ikke er udsat for et publiceringskrav, behøver vi ikke at publicere for publiceringens skyld, men kan nøjes med at lave forskning, når det er nødvendigt for at løse vores arbejdsopgaver.
Der er ingen tvivl om, at professionelle rådgivere som de tre herrer, jeg har nævnt her, kan løbe i cirkler omkring de typer af universitetsforskere, som nu udtaler sig uden hæmninger om alt muligt om vandmiljøet, som de faktisk ikke har forstand på. Men da de siger det, som medierne gerne vil høre, får de fuld opmærksomhed, mens de professionelle rådgivere, som har et nuanceret og mere korrekt billede af de faktiske forhold i vandmiljøet, har svært ved at komme til orde.
Men nu til artiklen om Iltsvind i Limfjorden som er ligeså aktuel nu som den var dengang.
Her er et NotebookLM resume:
Kortlægning af iltsvind i kystnære farvande: En gennemgang af “Modelling of Oxygen Depletion in Coastal Waters”
Denne briefing dokumenterer hovedtemaerne og vigtigste resultater fra “Modelling of Oxygen Depletion in Coastal Waters” af A. Malmgren-Hansen, P. Mortensen og B. Møller (1984). Studiet fokuserer på iltsvind i Thisted Bredning, en del af Limfjorden, og anvender en matematisk model til at undersøge årsager og konsekvenser.
Hovedtemaer:
- Iltsvind i Limfjorden: Undersøgelsen fokuserer på Thisted Bredning, hvor hyppigheden af iltsvind er betydelig (se Figur 1 i kildematerialet). Studiet sigter mod at forstå de faktorer, der bidrager til dette problem.
- Næringsstofbelastning og hydrodynamiske forhold: Forfatterne undersøger indflydelsen af næringsstofbelastning fra landbruget og hydrodynamiske forhold, såsom vindhastighed og strøm, på iltkoncentrationer.
- Modellering af iltsvind: En matematisk model anvendes til at simulere iltkoncentrationer i Thisted Bredning. Modellen tager højde for forskellige processer, herunder primærproduktion, respiration, sedimentation og ilttilførsel fra atmosfæren.
Vigtigste resultater:
- Vindhastighedens betydning: Vindhastigheden spiller en afgørende rolle for iltkoncentrationen i bunden af Thisted Bredning. Høj vindhastighed fremmer vertikal blanding, der ilter vandet, mens lav vindhastighed kan føre til lagdeling og iltsvind. “The oxygen concentration at the bottom is sensitive to two main factors: the vertical diffusion coefficient which governs the transport of oxygen to the bottom and secondly by keeping the wind speed constant and varying the biological processes.” (s. 973).
- Næringsstofbelastningens effekt: Modellen viser, at en stigning i næringsstofbelastningen kan føre til øget primærproduktion og dermed forværret iltsvind. “The model calculations show that a minor increase in phytoplankton production caused by increased loadings of nutrients will result in a considerable increase in oxygen consumption if mineralisation of produced organic material…” (s. 978).
- Modelvalidering: Modellen blev valideret med målinger af iltkoncentration, primærproduktion og andre parametre. Der blev generelt observeret en god overensstemmelse mellem modelresultater og målinger.
Konklusion:
Studiet fremhæver vigtigheden af at forstå de hydrodynamiske processer og næringsstofbelastningens indflydelse på iltkoncentrationer i kystnære farvande. Den anvendte model giver et værdifuldt værktøj til at forudsige og vurdere effekten af forskellige forvaltningsstrategier for at imødegå iltsvind.
Mine vurderinger
Vurderingerne i artiklen er baseret på beregninger foretaget med en såkaldt boksmodel – det var, hvad man kunne klare med datidens EDB-kraft. I dag har vi fuldstændigt gennemførte tredimensionale beskrivelser af Limfjordens strøm- og gennemstrømningsforhold, og kan lave beregningerne mere nøjagtigt. Overordnet set tror jeg dog ikke, at nye beregninger vil vise et væsentligt andet billede end det, vi så dengang.
En afgørende faktor for iltsvindet i Limfjorden er vindhastigheden, som sikrer, at det iltfattige bundvand kan blive opblandet med det iltrige overfladevand. Jeg har ikke tal for vindhastigheden i Limfjorden, men jeg ved fra NOVANA-programmet, at vindhastigheden generelt og i gennemsnit over Danmark er faldet betydeligt i de sidste 40 år. Hvis det også er tilfældet for Limfjorden, kan det forklare, hvorfor vi, på trods af at der er sket en væsentlig reduktion af næringsstofudledninger til Limfjorden, ikke har set en tilsvarende reduktion i iltsvindets forekomst, hyppighed og udbredelse.
Temperaturændringer kan også have modvirket effekten af reduktionen af næringsstoffer, idet temperaturen er steget markant inden for de sidste 40 år. Det er derfor strengt nødvendigt at inkludere disse klimatiske forhold i vurderingen af mulighederne for at forbedre miljøtilstanden. Hvis man udelukkende satser på at løse problemet med reduktion af næringsstoffer, vil det vise sig, at man ikke kan nå nær så langt som håbet, og at denne vej fremad vil blive meget kostbar. Det kan derfor være nødvendigt at arbejde med mere realistiske målsætninger for udviklingen i Limfjorden.
Lad mig til slut opfordrer offentligheden til at søge sin information om vandmiljøet hos de professionelle rådgivere f.eks. min gamle gode arbejdsplads, DHI. Det er sjældent de professionelle, der får taletid i medierne. Men til gengæld ved de hvad de taler om og har en faglig forpligtelse til at udtale sig retvisende.
Her artiklen vedhæftet:
