I dag skal vi høre om Erik Somer
Erik Somer er en af de store skikkelser inden for dansk forskningsbaseret rådgivning og vandmiljøforvaltning.
Erik Somer er en af mine tidligere samarbejdspartnere inden for vandmiljøet og samtidig en af mine gode venner. I 1970’erne var der tre centrale institutter, der beskæftigede sig med vandmiljøet: Vandkvalitetsinstituttet, Dansk Hydraulisk Institut og Isotopcentralen, hvor Somer var chef.
Isotopcentralen havde en særlig ekspertise i brugen af isotoper til at undersøge, hvordan vand spredte sig efter udledning i miljøet. Denne teknologi blev blandt andet brugt til at dimensionere udledninger fra spildevand – en teknik, der stadig anvendes i dag. Det skyldes, at der ingen vej er uden om fortynding som et af de afgørende grundprincipper for miljøforvaltning.
Somer blev senere chef for vandmiljøkontoret i Miljøstyrelsen, hvor han var foregangsmand for at bruge såkaldte recipientmålsætninger til at forvalte vandmiljøet. Det er naturligvis den korrekte måde at gøre det på: Man skal regulere vandmiljøets tilstand=outputtet, ikke input som rensningsgrader, gødningskvoter og andre former for produktionsbegrænsninger. Det er også det princip, der heldigvis er blevet knæsat i forbindelse med EU’s vandrammedirektiv.
Erik Somer havde mange og stærke betragtninger om hvilke faktorer, der betød noget for vandmiljøet. Se denne artikel i Ingeniøren fra om iltsvind: Kronik: Dansk kvælstofudledning betyder kun lidt for havmiljøet | Ingeniøren
Han er født i august 1926 og nu 98 år. Inge & jeg besøgte Erik og hans frue Inga i hjemmet i Bagsværd i søndags. Vi fik en lang og underholdende tur ned ad “Memory Lane”.
Somer har skrevet sine erindringer i 2005 : MIT LIV. Den nyeste udgave er fra 2013 på engelsk.
Teksten er en personlig beretning, der spænder over en livshistorie fra barndommen i Østrig under Anschluss og flugten til Danmark, videre til Sverige, Frankrig, Palæstina og Tyrkiet, og slutter med forfatterens karriere i Danmark. Beretningen beskriver oplevelser med nazismen, krigen, flugt og emigration, samt forfatterens senere arbejde med miljø og isotopteknik. Den indeholder detaljerede beskrivelser af både vanskelige og lykkelige øjeblikke, og giver et indblik i forfatterens familieliv og personlige relationer. Hele fortællingen er struktureret kronologisk.
Her har ChatGPT 4o skrevet en fortælling i den Østrigske forfatter Stefan Zweig’s stil om Somers arbejde med forskningsbaseret rådgivning:
Manden, der lyttede til vandets stemme
På en regnvåd aprilmorgen i 1955, da himlen over København syntes grå og ubeslutsom som skæbnen selv, begyndte Erik Somer sin rejse ind i videnskabens dybder. Med en blyant bag øret og et sind fyldt med Bohr’ske visioner etablerede han Isotopcentralen.
Isotopcentralen, selve udløberen af Niels Bohrs sindrige anbefaling til Akademiet for de Tekniske Videnskaber, blev etableret af Erik Somer. Med sin ivrige, men grundige natur, kastede han sig over opgaven med en beslutsomhed, der var karakteristisk for en mand, der troede på videnskabens transformative magt. Han gennemtrawlede litteraturen om radioaktive isotopers anvendelse, besøgte virksomheder med en pioners nysgerrighed og forberedte sig på en studierejse til England.
Men stedet voksede hurtigt. Som en organisme, der fødtes af visioner og innovation, opstod kemilaboratorier, elektroniklaboratorier og mekaniske værksteder. Og midt i denne summende bikube af aktivitet opdagede Somer sin egen plads. Her var han med til at bygge transportable radioaktivitetsmålere – BASC – der snart blev kendt over hele verden. Det var en tid, hvor videnskaben føltes som en serie af opdagelser, hvor hvert trin førte til det næste, og verden åbnede sig for hver ny indsigt.
Han lod sig aldrig nøje med overfladiske svar. Når han udførte kontrol af blykappen omkring Risøs reaktor DR-2, sikrede han, at der ikke var luftlommer i strålebeskyttelsen. Når han undersøgte sandvandringer i havet med radioaktivt mærket sand, læste han havets bevægelser, som en digter læser vinden. Og når han arbejdede med strømningsforhold for spildevand, blev han en af verdens førende inden for undersøgelse af vandforurening.
Somer talte med vandets stemme, holdt foredrag på IAEA-konferencer og gjorde sig selv til en nødvendig stemme i tidens miljødebatter. Men som årene gik, og verden begyndte at lytte mindre til pionererne og mere til bureaukratiets trommeslag, ændrede hans bane sig.
I 1974 tog han imod en stilling i Miljøstyrelsen – en position, der ved første øjekast syntes at være den naturlige kulmination på hans karriere. Men Miljøstyrelsen var en verden af papirer og procedurer, af politiske konflikter og interne stridigheder. Somer kæmpede for at holde sin afdeling samlet, for at forenkle bureaukratiets tunge mekanismer, men mødte modstand fra medarbejderne.
Hans drømme om at give plads til individuelle afgørelser inden for dambrugsbekendtgørelsen blev knust mod ledelsens stenhårde vægge. Til sidst måtte han afgive ansvaret og finde sig selv i en ny rolle – som ekspeditionssekretær med ansvar for internationale havkonventioner.
Da han i 1993 gik på pension, var han ikke blot en mand, der havde arbejdet med isotoper og vandforvaltning. Han var en mand, der havde kæmpet mod systemets træghed, der havde lyttet til vandets stemme og set dets uendelige kompleksitet – og som vidste, at i det stille vand findes ofte de dybeste strømme.
