Foranlediget af diskussionen om opdrætsfisks velfærd, sundhed og smag vil jeg i den kommende til blogge om dette emne. Også for at forberede mig på et foredrag om emnet i IDA i marts.
Jeg har i mange år arbejdet som rådgiver inden for akvakultur, og jeg har set, hvordan branchen hele tiden udvikler sig – både hvad angår teknologi, produktion og ikke mindst fiskevelfærd. Spørgsmålet “Kan fisk være glade?” er for mig ikke bare en akademisk diskussion, men en reel overvejelse om, hvordan vi bedst kan sikre et godt liv for de fisk, vi opdrætter og fanger.
Føler fisk smerte?
Der har længe været en debat om, hvorvidt fisk kan føle smerte og have en bevidsthed. Forskningen viser, at fisk besidder særlige receptorer – såkaldte nociceptorer – som registrerer skadelige påvirkninger. Selvom fisk ikke har en hjerne, som vi kender den hos pattedyr, ændrer deres adfærd sig, når de udsættes for stress. Med andre ord: der er gode grunde til at tro, at fisk kan opleve smerte, og derfor fortjener de at blive behandlet med respekt og omtanke. Og at de er bevidste og kan være glade er jeg ikke i tvivl om selv om det ikke kan 100 % videnskabeligt dokumenteres.
Opdrætssystemer – tætheden og vandets kvalitet
I akvakulturen er fisketæthed en vigtig faktor. Jeg har set, hvordan fisk som laks, ørred og ål både lever som enkeltindivider i deres tidlige liv og senere danner stimer, når de opdrættes. Denne stimeadfærd er en naturlig strategi, der blandt andet hjælper dem med at beskytte sig mod rovdyr. For eksempel har jeg oplevet, hvordan ål trives, når de ligger tæt sammen – så længe de får de rette miljømæssige forhold.
Men uanset hvor tæt fiskene holdes, er det ikke tætheden alene, der betyder noget. Vandkvaliteten er altafgørende. En god vandkvalitet med tilstrækkeligt ilt, effektiv fjernelse af affaldsstoffer og en passende temperatur og pH sikrer, at fiskene har det godt – selv når de holdes i høje tætheder. Det er en balancegang, som kræver konstant opmærksomhed og teknologisk innovation. Den er naturligvis langt dyrere og mere vanskeligt at sikre en god vandkvalitet i et bassin/bur med en stor biomasse, end med en mindre.
Humane metoder ved aflivning
Når det kommer til aflivning, er det helt centralt, at vi anvender metoder, der minimerer fiskens stress og smerte. I dansk akvakultur er elektrisk bedøvelse en af de mest udbredte metoder, og den har vist sig at reducere fiskens bevidsthed på en hurtig og effektiv måde. Jeg har selv været vidne til, hvordan denne metode, når den anvendes korrekt, kan gøre en stor forskel for dyrevelfærden.
Alternativt benyttes CO₂-bedøvelse, men her er der nogle udfordringer. Denne metode kan medføre en længere periode med stress, hvilket understreger, at vi fortsat må arbejde på at optimere og standardisere aflivningsmetoderne, så de lever op til de højeste etiske standarder.
Politisk engagement og EU’s rolle
Det er også værd at nævne, at både EU og nationale myndigheder spiller en vigtig rolle i at fremme fiskevelfærd. Brian Thomsen er Dansks Akvakultur EU konsulent og som formand for EU-Kommissionens Rådgivende Udvalg for Akvakultur , er han med til at præge udviklingen mod bedre velfærd. Initiativer som oprettelsen af et EU-Referencecenter for fiskevelfærd og udviklingen af ASC Farm Standard arbejder for at skabe klare retningslinjer og standarder. Disse tiltag sikrer, at den nyeste viden om fiskevelfærd kommer i spil – ikke bare i opdrætssystemerne, men også i andre sektorer.
“Vi vurderer, at de vigtigste flaskehalse er den manglende viden på området og områdets kompleksitet” – Brian Thomsen, Chefkonsulent, DAPO
Udfordringer i rekreativt fiskeri
Det er dog ikke kun inden for opdræt, at vi har udfordringer. Jeg har også oplevet, hvordan rekreativt fiskeri, som sportsfiskeri, ofte kan medføre unødig lidelse. Når fisk kæmper i lang tid, før de trækkes op af vandet, oplever de enorm stress. Forestil dig, at du skulle kæmpe i lang tid med en vægt, du ikke kunne styre – det er ikke noget, du ville ønske for dig selv, vel? Derfor er det på høje tid, at vi får sat ind med klare retningslinjer, så unødig stress og lidelse undgås, også i sportsfiskeriet.
Konklusion
Kan fisk være glade? Det ved jeg, at de kan – men det kræver, at vi behandler dem med den respekt og omsorg, de fortjener. Ved at kombinere god viden om deres evne til at føle og reagere med moderne teknologi, humane metoder og proportionale politiske standarder, kan vi skabe en endnu mere etisk forsvarlig akvakultur.
