Nekrolog: Jens Laurits Larsen – en markant skikkelse i dansk forskning om vand og fisk

Den 26. februar 2025 mistede Danmark en af sine store vandmiljø- og akvakulturforskere, Jens Laurits Larsen, som pludselig gik bort i en alder af 88 år uden foregående sygdom. Han var en markant skikkelse inden for fiskesygdomme, havmiljø og akvakultur, og hans faglige indsigt og skarpe analytiske blik gjorde ham til en af de vigtigste stemmer i dansk forskning om vand og fisk gennem mange dekader.

Jeg stødte første gang på Jens Laurits i 1970’erne, da vi på Vandkvalitetsinstituttet arbejdede med undersøgelser af Køge Bugt, der på det tidspunkt var stærkt belastet af udledningen af urenset spildevand. Både industri – særligt Kemisk Værk Køge – og byspildevand bidrog til forurening, og fiskedød var blevet et tilbagevendende fænomen i bugten.

På VKI arbejdede jeg sammen med Jens Laurits Larsen, som arbejdede med en hypotese om, at fiskedøden skyldtes de organiske stoffer fra spildevandet, der gav gunstige vækstvilkår for fiskepatogene bakterier. Jens Laurits var på dette tidspunkt, som mange andre miljøforskere, meget optaget af at se situationen fra en bredere miljøvinkel, mens vi på Vandkvalitetsinstituttet skulle finde en balance mellem erhvervsinteresser og miljøhensyn. Dette førte til nogle faglige diskussioner, men også en gensidig respekt, der varede ved gennem årene.

Senere gik mit arbejde i retning af fiskeopdræt og akvakultur, hvor jeg igen stødte på Jens Laurits. Han var en yderst kompetent fiskepatolog, som ydede stor hjælp til branchen – både gennem personlig rådgivning og gennem sin opbygning af et fagligt stærkt miljø for fiskesygdomme på den daværende Landbohøjskole (nu en del af Københavns Universitet). Han var en af de drivende kræfter bag udviklingen af veterinær viden inden for fiskesygdomme og havde en dyb forståelse for, hvordan sygdomsbekæmpelse og miljøforhold hang sammen.

Jens Laurits var også bedrøvet over, at den faglige styrke inden for veterinærforskning og myndighedsrådgivning om fiskesygdomme var i tilbagegang. Han skrev en række artikler bl.a: Den grønne omstilling, dyrene og Folkesundheden – Dahl-Madsen, hvor han skarpt påpegede, at en af de vigtigste forudsætninger for Danmarks stærke eksport af landbrugsvarer har været den høje veterinære hygiejniske standard. Denne kvalitet har sikret danske fødevarer adgang til markeder, hvor andre lande har haft svært ved at eksportere.

Jens Laurits var meget aktiv i Abildgårdkredsen, som har skrevet denne fyldige og smukke nekrolog.

I de senere år udviklede jeg et tæt Facebook-venskab med Jens Laurits. Vi var begge irriterede over den forvredne vandmiljø-, akvakultur og klimadebat, hvor myter og misforståelser ofte overskygger fagligheden. Han var venlig nok til at være gæsteskribent på min blog, hvor han med sin skarpe pen bidrog til at skabe en mere nuanceret debat. Indtil det sidste fik jeg næsten dagligt en hilsen fra ham i Facebook Messenger, hvor han delte artikler og forskning, han mente, jeg burde være opmærksom på.

Det er derfor med stor sorg, at jeg har erfaret hans bortgang. Han efterlader et betydeligt fagligt og menneskeligt tomrum.

Æret være hans minde.