En af de mest vedholdende af de falske neomalthusianske forestillinger – ja, nærmest moderne trosartikler – er idéen om, at vi løber tør for materielle ressourcer. Det siges med bekymrede miner og bæredygtige buzzwords, og det gennemsyrer alt fra folkeskolebøger til affaldssortering og kommunale anlægsplaner. Vi skal spare, genbruge, undvære. Det lyder jo rigtigt – men det er forkert. De fleste mennesker har intet begreb om, hvor stor og fyldt med stof vores jord (og vores solsystem) er, hvor nemt det er at substituere mindre rigelige ressourcer (kobber) med mere rigelige (sand) og hvordan alle dyre ressourcer, som guld genanvendes næsten 100 %. Se min blog om den blå planet fyldt med stof.
Denne artikel fra HumanProgress.org viser med overbevisende tal, at vi i virkeligheden får flere og flere ressourcer. Ikke fordi jorden tryller mere olie, kobber og hvede frem af sig selv, men fordi mennesker bliver bedre til at finde, udvinde, erstatte og bruge dem klogere. Det er ikke geologien, men teknologien – og i sidste ende menneskelig opfindsomhed – der bestemmer overflodens grænser.
Artiklen kort fortalt
Er verden ved at løbe tør for ressourcer? Ikke ifølge den nyeste udgave af Simon Abundance Index, som netop er offentliggjort af HumanProgress.org. Tværtimod viser tallene, at vores planet i 2024 var 518,4 % mere ressource-rig end i 1980, på trods af en global befolkningstilvækst på over 80 % i samme periode .
Hvad er Simon Abundance Index?
Simon Abundance Index (SAI) blev udviklet af økonomerne Gale L. Pooley og Marian L. Tupy og bygger på idéerne fra den amerikanske økonom Julian Simon. Simon udfordrede den udbredte forestilling om, at befolkningstilvækst fører til ressourceknaphed. I stedet argumenterede han for, at flere mennesker betyder flere idéer, mere innovation og dermed større overflod.
SAI måler forholdet mellem befolkningstilvækst og ressourceoverflod ved at analysere priserne på 50 basale råvarer – herunder fødevarer, energi og metaller – i forhold til den gennemsnitlige globale indkomst pr. arbejdstime. Dette kaldes “time price” og giver et billede af, hvor meget tid en gennemsnitlig person skal arbejde for at købe en given mængde af en vare.
Hovedresultater fra 2025-rapporten
- SAI i 2024: Indekset nåede 618,4, hvilket betyder, at ressourcerne er blevet 518,4 % mere tilgængelige siden 1980.
- Personlig ressourceoverflod: Den gennemsnitlige person kunne i 2024 købe 3,381 gange mere af de 50 råvarer for den samme arbejdstid som i 1980.
- Time prices: Disse er faldet med gennemsnitligt 70,4 % siden 1980. Eksempelvis er prisen på lam faldet med 85,2 %, mens prisen på gødning er faldet med 56,4 % .
Innovation driver overflod
Et historisk eksempel understøtter denne udvikling: I det 19. århundrede var landbruget afhængigt af guano (fugleekskrementer) som gødning. Da denne ressource blev knap, udviklede kemikerne Fritz Haber og Carl Bosch en metode til syntetisk fremstilling af ammoniak fra atmosfærisk nitrogen – kendt som Haber-Bosch-processen. Denne opfindelse revolutionerede landbruget og gjorde det muligt at brødføde en voksende global befolkning .
Konklusion
Simon Abundance Index 2025 udfordrer den traditionelle opfattelse af ressourcemangel. Dataene viser, at menneskelig opfindsomhed og innovation har gjort ressourcer mere tilgængelige, selv i takt med befolkningstilvæksten. Dette understreger Julian Simons pointe: Mennesket er den ultimative ressource.
Læs hele rapporten her: The Simon Abundance Index 2025
