… sagde konen, der forsøgte at skrabe hårene af en gris.
Stort ståhej for ingenting passer ligeledes på de danske vandplaners indsats over for kvælstoffet og dennes indflydelse på sigtdybden og iltsvindet i de åbne indre danske farvande: Kattegat, Bælthavet og Sydlige Østersø.
Det uafhængige internationale vandinstitut DHI har i november 2011 lavet en rapport til L&F om vandplanernes indflydelse på forholdene i de åbne indre danske farvande.
Skarp skåret til er virkningen i åbne farvande, som følger:
En reduktion på 19.000 tons kvælstof i tilførsel til kyst og fjord svarer efter tilbageholdelse i fjordene til en reduktion på ca. 14.500 tons kvælstof i tilførsel til de åbne farvande. Dette giver en forbedring i sigtdybden på ca. 3 cm i forhold til den nuværende sigtdybde på ca. 8 meter og end formindskelse i iltsvindsarealet på godt 100 km2 i forhold til godt 12.000 km2.
Hvis vi havde haft en miljøregulering i Danmark på linje med den i Norge – som i dag producerer 1,3 mio. tons laks til en værdi af 40 mia. kr. – ville vi i dag have produceret ca. 120.000 tons havbrugsørreder til en værdi af 3,6 mia. kr. og med direkte arbejdspladser til 1.200 mennesker og indirekte arbejde til 3 gange så mange. Uden miljøteknologisk udvikling ville det have medført et kvælstoftab på 4.800 tons kvælstof. Det svarer til en primæromsætning på 750.000 kr. / ton N og 1 arbejdsplads / ton N. Den vækstpakke, vi netop har fremsendt til regeringen indebærer en N-udledning fra havbrug på 320 tons.
I tabellen er beregnet de overordnede miljømæssige konsekvenser af en markedsstyret udvikling af danske havbrug og af vores vækstpakke.
|
Sigtdybde |
Iltsvindsareal, <5 mg/l |
|
| Enhed |
mm |
Km2 |
| Nuværende |
8.500 |
12.600 |
| Ændring |
30 |
-109 |
| Ændring/1000 tons N |
2,1 |
7,5 |
| Fuldt udviklet havbrug |
-9,9 |
36,1 |
| Vækstplan |
-0,7 |
2,4 |
Og sådan er det jo! men hvad vil det sige og hvad har det koste(t). Det er relativt sværere at beregne omkostningen for den landbaserede biologiske produktion, da det kvælstof, der udledes fra landbruget, påvirker en række økosystemer på vej ud til havet. Her vil jeg dog gerne tilføje, at bortset fra nogen enkelte lukkede fjorde, som Mariager og Roskilde fjorde, står de fleste danske fjorde i åben forbindelse med havet og er derfor stærkt påvirket af, hvad der sker, og ikke sker, i de åbne farvande.
Men for mit eget erhverv, akvakulturen, hvor havbrug er en stor og vigtig produktionsform, er det relativt enkelt at gøre op, da vi er indstillet på at placere vores havbrug i åbne strømrige farvande og således ikke påvirker kystområder med dårligt vandskifte.
På baggrund af tabellens tal kan vi derefter skønne udgiften til ”miljøforbedringen”
|
Mistet omsætning |
Mistede arbejdspladser |
|
|
Mio. kr |
Antal |
|
| Pr. mm sigtdybde |
363 |
483 |
| Pr. km2 iltsvind |
100 |
133 |
Det er en politisk vurdering, om dette er dyrt eller ej.
Jeg vælger at tro, at der er en del uddannelses- og arbejdssøgende, pensionister og kontanthjælpsmodtagere, der godt ville kunne leve med 10 mm mindre sigtdybde i de åbne indre danske farvande og et areal på knap 40 km2 ud af 20.000 km2, hvor der er lidt færre børsteorme, end der ellers ville have været. Til gengæld for at tage nogen af de jobs, og modtage nogen af de skattepenge, som et sådant ikke-støttet succesrigt erhverv ville have kunnet bidraget med.
For ikke tale om, at indtjeningen ville have gjort det muligt at udvikle de nødvendige teknologier til at samle næringsstofferne op i muslinge- og tangkulturer.
Konklusionen er enkel: Dansk vandmiljøpolitik skader såvel den biologiske produktion som naturen og miljøet.
