Dette er et gæsteindlæg af Else Molander.
En række sundhedsorganisationer og Forbrugerrådet har været ude og opfordre til et salgsforbud af energidrikke over for børn under 16 år. Argumentationen for det var, at energidrikke frarådes børn og gravide, enkelte andre lande har et sagsforbud overfor børn og COOP meldte ud at deres salg af energidrikke var steget med en faktor 10 siden 2010.
Hvad er energidrikke – jo det giver energi, læs kalorier, for sukkerindholdet er på niveau eller over sodavand, men begrundelsen for at kalde det energidrikke er et højt indhold af koffein, som er stimulerende og faktisk har været på listen over dopingstoffer. Desuden er de tilsat en række næringsstoffer, mest nogle B vitaminer og taurin, der er en aminosulfonsyre, der dannes i kroppen naturligt og uden evidens påstås at være stimulerende. Anekdotisk siges det, at Red Bull oprindeligt var målrettet langturschauffører, der skulle kunne holde sig vågne.
Indtil 2009 havde Danmark en restriktiv regulering af tilsætning af næringsstoffer til fødevarer, såkaldt berigelse af fødevarer. Man kunne kun få lov til at markedsføre berigede fødevarer, hvis der var behov for næringsstofferne i en bred del af befolkningen, hvis næringsstoffer var gået tabt under produktionen, fx c vitamin i juice, eller hvis produkterne var målrettet særlige formål, fx kalk i erstatningsprodukter for mælk. Reglerne havde været gældende før vi kom ind i EF, og da der ikke var fælles EU-regler for berigelse, kunne den danske praksis forsætte. Der var i øvrigt betydelig politisk modvilje mod produkter som fx slik med vitaminer, som kunne ses i landene omkring os, så reglerne blev fastholdt og forsvaret.
Reglerne blev udfordret af firmaer af læskedrikke, der gerne ville ind på det danske marked, men ikke ville lave særproduktion til DK. Til sidst – i 2009 tabte Danmark delvist sagen. Vi kunne fastholde en særlig lovgivning, men vi kunne kun forbyde berigelse af fødevarer, hvis den ønskede berigelse betød, at den danske befolkning ville få for meget af det pågældende næringsstof, altså at tilsætningen udgjorde en risiko.
Dermed blev der åbnet for markedsføringen af energidrikke. De næringsstoffer, der tilsættes drikkene, er uskadelige (og ligegyldige), og koffeinindholdet er ikke højere end i kaffe.
Det lykkedes dog at få vedtaget en mærkningsordning, der påbød at energidrikke skulle have en mærkning, der advarede mod at børn og gravide indtog energidrikke, fordi disse grupper har lavere tolerance for koffein.
Det er lykkedes producenterne, der stod klar med produkterne, så snart det danske marked åbnede, at markedsføre drikkene som noget helt hypet især overfor unge. Der opstod derfor en betydelig bekymring i sundhedskredse og flere lande arbejdede for et markedsføringsforbud overfor børn. Der var i udlandet set enkelte tilfælde af mindre børn, der blev indlagt med forstyrret hjerterytme. Koffeinindtag over 2,5 mg pr. kilo kropsvægt er skadeligt for børn, der bl.a. kan få hjertebanken, søvnbesvær, åndenød.
I den nye debat om hvorvidt DK skal gå ud med et markedsføringsforbud, skal man huske, at der skal være proportion i virkemidler set i relation til problemets størrelse. At salget af produkterne er steget med en faktor 10 siden 2010 er ikke et validt argument set i lyset af at salget i 2009 var 0. Man ved i dag ikke, hvem der køber produkterne, dog at det overvejende er unge i alderen 13-33 år. Skal salgsforbud indføres skal man vide, om der er et problem, der er stort nok til et stort indgreb.
Derimod ser det ud til at producenterne er begyndt at bruge sportsfolk på sociale medier, der drikker energidrikke i reklamer målrettet yngre aldersgrupper. Det kan betyde, at indtaget af energidrikke stiger i den yngre aldersgruppe, hvor det kan blive et problem. Et rimeligt tiltag ville være en effektiv lovgivning overfor markedsføring af usunde produkter, herunder energidrikke overfor børn og unge, som har været diskuteret i årevis uden noget resultat.
