De fleste af vores politiske ledere inklusive deres topembedsmænd har ikke en hak forstand på og indsigt i det potentiale, der er i udvikling af ny teknologi. Det er i grunden ikke så mærkeligt, når man betænker, at der kun er ganske få ingeniører i Folketinget, og at topposterne i bureaukratiet er befolket med DJØF’er, som er teknologiske analfabeter.
Vi ser det blandt andet inden for vores trafikpolitik, hvor der rålefles for cyklisme og kollektiv transport, uanset at der er et massivt gennembrud på vej i form af Googles førerløse biler. Som jeg skriver i min blog på Børsen, vil denne udvikling fuldstændigt marginalisere den kollektive transport og give adgang til billige og gode biler til alle inklusive børn, fæ, (fulde) folk og folkepensionister.