Et indlæg i juni i fiskehandlernes blad juli 2010.
Vel er ålen truet, og vel skal vi alle sammen gøre noget for at redde den. Men den åleboykot, som er foranlediget af velmenende grønne organisationer, er en helt forkert medicin.
Boykotten risikerer at slå åleerhvervet ihjel uden nogen som helst sikkerhed for, at ålen kan reddes. Tværtimod øges risikoen for ålen, da et velfungerende åleopdrætserhverv er den bedste garanti for, at den europæiske bestand af ål igen kan øges.
Åleopdrætterne bringer med stor succes ålene gennem de kritiske stadier fra glasål til sætteål fra 3-10 gram med en overlevelse på 80-90 %. Dødeligheden i naturen er i de samme stadier på over 90 %.
Ved udsætning af en passende mængde sætteål, f.eks. to ud af tre sætteål, vil bestanden derfor helt åbenbart få det bedre end ved helt at undlade at fange glasål og opdrætte sætteål og ål til konsum. Det ville være en rigtig god ide, at en del af indtægten ved salg af ål til forbrugeren gik til denne udsætning. Så ville forbrugeren sørge for, at to flotte robuste sætteål blev tilført naturen, hver gang hun spiste en ål.
Hvis denne udsætning sker de helt rigtige steder f.eks. i fjord- og kystområder, er der stor sandsynlighed for, at mange af disse ål ville vende tilbage til Sargassohavet og dermed medvirke til at ophjælpe og forøge bestanden.
Åleopdrætterne bakker både fagligt og økonomisk op om kunstig reproduktion af ål, et projekt med store perspektiver, men som uden erhvervsdeltagelse kun ville have akademisk interesse og derfor næppe kunne gennemføres.
Ved at spise danske opdrættede ål kan du som forbruger gøre en indsats for at redde ålen. God appetit.
