Spis hvad du har lyst til – landbruget klarer resten

Spis hvad du lyst og råd til. Det burde være en selvfølge. Landbruget har gennem teknologiske landvindinger, avanceret viden og moderne metoder formået at øge produktionen så meget, at sult/underernæring i dag ikke længere skyldes manglende produktionskapacitet. Faktisk er underernæring stort set udryddet, hvis vi ser bort fra de lande, hvor der sidder banditter ved roret og bruger penge på kamphelikoptere og præsidentpaladser i stedet for at sørge for at deres befolkning får mad på bordet. North Korea: Residents tell BBC of neighbours starving to death

Det moderne landbrug, med kunstgødning, pesticider, GMO’er og mekanisering, er allerede fuldt “bæredygtigt”. Selvfølgelig påvirker landbruget både klima, natur og miljø – ligesom alle andre materielle menneskelige aktiviteter. Men landbruget er “bæredygtigt” på den måde, at vi kan blive ved i al fremtid at forsyne alle mennesker med fuldgod kost med et stadigt aftagende aftryk på omgivelserne. Takket være den landbrugsteknologiske udvikling.

Desværre er der et lille, men meget støjende mindretal af folk – især i mediebranchen, blandt “pseudogrønne” NGO’er og nogle politikere – der gerne vil blande sig i, hvad vi spiser, og hvordan maden skal produceres. De har desværre for stor indflydelse, og det har konsekvenser. Det gør det svært for landbruget at tilpasse sig forbrugernes ønsker, og det forhindrer os i at tage de bedste metoder i brug til at minimere landbrugets belastning af miljøet. Vi har for eksempel modstand mod pesticider, GMO’er og mod havbrug – selvom havbrug er en af den mindst belastende former for animalsk produktion

De ubefæstede sjæle på Politiken og deres ligesindede drømmer om, at maden skal være dyrere, og at vi skal gå tilbage til retro-metoder som økologisk jordbrug. Men økologi har et højere aftryk på alting sammenlignet med de moderne, højteknologiske landbrugsmetoder. Vi har simpelthen viden og teknologi til at gøre det bedre – årsagen til, at vi ikke gør det, er, at for mange lader sig rive med af nostalgi og romantiske forestillinger.

Heldigvis findes der folk, der kan sætte foden ned og udfordre tosserierne. Jeg vil gerne anbefale Breakthrough Institute, som arbejder for økomodernisme – ideen om, at teknologi og fremskridt er nøglen til at løse de udfordringer, vi står overfor, og ikke barfodsgængeri og askese.

Her er et Notebook LM resume af det seneste blogindlæg fra BI:

Gennemgang af “Billig Mad Er Den Eneste Mulighed”

Denne briefing gennemgår hovedtemaerne og de vigtigste ideer fra Alex Smiths artikel, “Billig Mad Er Den Eneste Mulighed” fra Breakthrough Journal. Artiklen kritiserer “true cost accounting” (TCA) for fødevarer, som hævder at afspejle de skjulte omkostninger ved produktion og forbrug.

Hovedtemaer:

• Kritik af “True Cost Accounting”: Smith argumenterer imod TCA, da det placerer ansvaret for et bæredygtigt fødevaresystem på forbrugeren, i stedet for at fokusere på forbedringer inden for landbruget. Han mener, at TCA er politisk urealistisk og baseret på en misforstået opfattelse af bæredygtighed.
• Billig mad som nødvendighed: Smith understreger, at billige fødevarer er afgørende for at bekæmpe sult og underernæring og forbedre levestandarden globalt. Han hævder, at fokus bør være på at gøre billig madproduktion mere bæredygtig, frem for at hæve priserne for forbrugerne.
• Landbrugets produktivitet som løsning: Smith fremhæver, at øget produktivitet i landbruget er nøglen til at reducere miljøpåvirkningen fra fødevareproduktion. Han peger på, at amerikansk landbrug over de seneste 60 år har reduceret sit arealforbrug med en femtedel og forbedret effektiviteten betydeligt.

Vigtigste ideer og fakta:

• TCA’s politiske uholdbarhed: Smith påpeger, at forbrugerne sandsynligvis vil blive tvunget til at bruge dobbelt så meget på mad, hvis TCA implementeres fuldt ud, hvilket gør det til et politisk mareridt. “…hvis TCA skulle tages seriøst som et alternativ til status quo, ville den gennemsnitlige forbruger sandsynligvis blive tvunget til at bruge op til dobbelt så meget på mad – hvilket gør true cost accounting til et politisk mareridt.“
• Misvisende præcision: Smith kritiserer TCA-rammer for at tildele en falsk specifik dollarværdi til fødevareprodukter, der ikke tager højde for forskelle i produktionsteknikker. “…den dollarværdi, som “true cost accounting” tildeler fødevareprodukter, er falsk specifik og tager, som det er blevet foreslået indtil videre, ikke højde for forskellen mellem forskellige produktionsteknikker til det samme produkt.“
• Billig mads succes: Smith anerkender, at den faldende pris på fødevarer gennem forbedret produktivitet har haft en enorm positiv effekt. “Den overordnede tendens i fødevaresystemer over hele verden til at reducere fødevarepriserne ved at forbedre landbrugsproduktiviteten, øge udbyttet og sænke jord- og arbejdskraftinput har været enormt gavnlig for de milliarder af mennesker, der nu kan leve relativt komfortabelt.“

Centrale citater:

• “…grupper, der ønsker at forbedre mindske aftrykket af ​​vores fødevaresystemer, skal fokusere på at gøre billig mad mindre belastende. Den eneste måde at gøre det på er at omfavne højproduktivt landbrug.“
• “At redegøre for den “sande pris” på fødevarer tjener til at få forbrugerne til at skamme sig over deres beslutninger og træffe andre beslutninger, der er i overensstemmelse med præferencerne hos forfatterne af TCA-rapporterne.“
• “…billig mad og dens vigtigste drivkraft, vækst i landbrugsproduktiviteten, forbliver nøglen til at reducere sult, begrænse skovrydning og formindske landbrugets miljøpåvirkning.“

Konklusion:

Smiths artikel argumenterer for, at billige fødevarer er afgørende for global velstand og fødevaresikkerhed. Han kritiserer TCA for at være uholdbar og kontraproduktiv og opfordrer i stedet til at fokusere på at forbedre produktiviteten og mindske aftrykket fra landbruget for at sikre billige og miljøvenlige fødevarer til alle.

Og for den der gerne vil lytte er her en podcast (på engelsk)