Institut for Miljøvurdering (IMV) under ledelse af Bjørn Lomborg producerede en række glimrende rapporter fra 2002 og til det i 2007 blev sammenlagt med det økonomiske råd. Her er link til alle rapporterne. https://dors.dk/oevrige-offentliggoerelser/rapporter-imv
Det miljøøkonomiske råd er også meget godt at følge, fordi det er jo heldigvis tillader sig at beregne om de tiltag, man vedtager for at forbedre miljø- og klima er pengene værd – det er de langt fra altid.
Her vil jeg gerne fremhæve den rapport som IMV i sin tid skrev om de samfundsøkonomiske fordele ved havbrugsproduktion i Danmark. De er ikke blevet mindre siden dengang, så havbrug skal vi have nogle flere af. 18665_ Havbrug_030206
Et NotebookLM resume af rapporten
Denne briefing opsummerer hovedtemaerne og vigtigste resultater fra rapporten “Havbrug: Samfundsøkonomiske fordele og ulemper ved øget produktion af ørred i danske farvande” udgivet af Institut for Miljøvurdering (IMV) i februar 2006.
Formål med analysen:
Rapporten undersøger den samfundsøkonomiske rentabilitet ved at udvide produktionen af ørredopdræt i danske farvande. Analysen fokuserer på et nyt anlæg med en produktionskapacitet på 5.000 tons ørred pr. år.
Hovedresultater:
- Analysen konkluderer, at en udvidelse af havbrugsproduktionen på 5.000 tons er samfundsøkonomisk rentabel med en nutidsværdi på 378 mio. kr. over en 10-årig periode (ved en diskonteringsrente på 6 %). Dette svarer til et årligt resultat på 51,5 mio. kr.
- Rapporten fremhæver dog, at udvidelsen af havbrugsproduktionen medfører udledninger af kvælstof og fosfor til havmiljøet. Disse udledninger er den begrænsende faktor for produktionsstørrelsen og dermed for mulighederne for at udvide erhvervet under den nuværende lovgivning.
Nøglefaktorer:
- Efterspørgsel: FAO forudsiger, at produktionen af opdrættet fisk vil overstige mængden af fisk fra traditionelt fiskeri i 2030. Den danske Havbrugerforening vurderer, at man kan afsætte 5-10 gange den nuværende danske produktion på det internationale marked.
- Produktionsomkostninger: Analysen tager højde for omkostninger til arbejdskraft, produktionsanlæg til havs og på land, samt naturressourcer som sættefisk og fiskefoder.
- Indtægter: Indtægterne fra havbrugsproduktionen stammer primært fra salg af fisk og rogn. Priserne på disse produkter bestemmes på det internationale marked.
- Miljømæssige konsekvenser: Øget ørredproduktion vil medføre øgede udledninger af kvælstof, fosfor og kobber. Disse udledninger kan have negative effekter på vandmiljøet.
- Eksisterende lovgivning: Udvidelsen af produktionen er ikke mulig med den nuværende lovgivning på grund af udledningsrestriktioner især for kvælstof. En udvidelse kræver enten tilladelse til øgede udledninger eller reduktioner i andre erhverv, primært landbruget.
Diskussion og konklusion
Rapporten konkluderer, at en udvidelse af ørredopdræt i danske farvande kan være samfundsøkonomisk fordelagtigt. Der er dog miljømæssige udfordringer forbundet med øget produktion, specielt i forhold til udledning af kvælstof.
Rapporten peger på behovet for yderligere forskning og analyse for at vurdere de miljømæssige effekter af havbrugsproduktion og for at finde løsninger, der minimerer de negative effekter og samtidig sikrer en bæredygtig udvikling af erhvervet.
Min vurdering
Situationen er den samme i dag. Havbrug er klart den form for akvakultur der er mest lønsom.
Den er også mere lønsom end de fleste fleste andre animalske produktioner på land. Desuden har den et betydeligt lavere miljøaftryk dels fordi fisk er vekselvarme dyr og udnytter foderet bedre og dels fordi udledningen fra havbrug foregår i åbne strømrige dele af de danske farvande, hvor den resulterende miljøpåvirkning er meget mindre end tæt ved kysten og i fjordene.
En rationel miljøforvaltning vil simpelthen medføre en tildeling af en kvælstofkvote, der gjorde det muligt for dansk havbrugere at producere alt hvad de kan sælge, på velegnede åbne lokaliteter især rundt omkring Sjælland og ved Bornholm. Regelstaten om havbrug – Dahl-Madsen
