Gæsteindlæg af Rasmus Toft Petersen, bragt på hans FB-side, den 8. juli, 2021
Nu når jordens befolkning er ved at stabilisere sig, er det sjovt at tænke over hvor meget atomaffald vi ville skulle lagre, hvis 11 milliarder mennesker havde en høj levestandard, og fik al deres energi fra 4. Generations atomkraft – altså den effektive form for atomkraft som man ikke har i dag, men som man ville kunne realisere indenfor en årrække.
Hvis man skal have det så godt som en dansker, skal man meget groft sagt bruge 250 Gigajoule (GJ) per capita om året. Det er varme, el og transport. Energitætheden i uran er cirka 80000 GJ per kilo, men vi kan jo ikke bruge det 100 % effektivt, så lad os bare sige 20000 GJ. Lever man i 100 år, skal hver person så bruge ca 1250 gram uran, give or take. I Gen-IV reaktorer skal affaldet lagres i 200 år, så ligegodt to menneskealdre. Så vi lander på ca 30 millioner tons atomaffald. En konstant mængde, for at holde gang i en global civilisation hvor 11 mia har det nogenlunde lige så godt som os.
Men er man lidt ambitiøs, og antager at vi bruger mere energi per snude end i dag – på kræftbehandling, genbrug og rumrejser, kan vi sætte den op til 60 millioner tons. Hvor meget fylder 60 millioner tons affald? Det er lidt svært at sige, da det er en blanding af mange forskellige mellemtunge grundstoffer. Men en tæthed omkring jern ville ikke være helt ved siden af, så for nemhed skyld, omkring 10 millioner kubikmeter. Altså en kasse på 200 gange 200 gange 200 meter. For det hele, rub og stub, og med plads til ny teknologi.
Skal vi dække det samme forbrug (180 TW) med solenergi, skal vi bruge 18 millioner kvadratkilometer (2 x Europa), og en lagringsløsning. Med vind skal vi bruge 90 millioner kvadratkilometer (2 x Asien), og en lagringsløsning. Med biomasse skal vi bruge hele jordens areal i skov, så det kan nok ikke være vores lagringsløsning. En blanding af de tre, som vi i dag implementerer? Sæt sammen efter behov.
Nutidens energiforbrug er selvfølgelig ikke så stort, men vi skal heller ikke omstille energisektoren til nutiden. Vi skal omstille den til fremtiden. Folks levestandard stiger, vi bliver flere og vi innoverer. Vi kommer heller ikke udenom at vi skal bruge energi til at skabe velstand, som grafen nedenfor viser. Danmark har et HDI (Human Development Index) på 0.9.
Ny kernekraft har et potentiale uden sidestykke til at være drivkraft i en lys fremtid, den tillader teknologisk ambition og alt sammen uden at udvide vores aftryk på naturen. Hvorfor forsker vi ikke mere i 4. Generations kernekraft?
