Du lærer bedst af KI

Jeg er ikke nogen stor fan af det traditionelle uddannelsessystem. Hele idéen om at proppe børn med forskellige evner ind i én stor, aldersopdelt kasse virker uddateret. Det er, som hvis vi voksne tvang os selv på et begynderkursus i fransk, selvom vi allerede var i stand til at bestille croissanter på Montmartre med perfekt accent. Alligevel er det præcis den model, folkeskolen fastholder: Alle skal gennem det samme pensum på samme tid, selvom det for nogle er et ræs i sneglefart og for andre en uoverstigelig bjergbestigning.

I Danmark lider vi af en form for uddannelsesinflation. Vi tror blindt på, at jo længere vi holder folk i skole, jo mere økonomisk vækst får vi. Jeg vil vove at påstå, at det virker stik imod hensigten. Selvfølgelig skal man lære at læse, skrive og regne, men at tvinge unge til at tilbringe år efter år på studier, de ikke brænder for, udgør et kolossalt samfundsøkonomisk spild – for slet ikke at tale om den tid, der bliver stjålet fra de mennesker, der egentlig godt kunne tænke sig at komme videre i livet. Historisk set har man haft fabriks- og landbrugssamfund, hvor praktisk erfaring var guld værd. I dag lægger vi i stedet vægt på papirer, titler og point, der måske nok ser godt ud på LinkedIn, men som ikke nødvendigvis gør nogen klogere på virkeligheden. Lad os komme tilbage til den gamle mesterlære. Få unge mennesker ud på arbejdsmarkedet så hurtigt som muligt og lad-dem-lære-ved-at-gøre.

Hvis det stod til mig, rev vi hele uddannelsessystemet ned og startede forfra med et mere skræddersyet koncept, der matcher hver enkelt elevs niveau og interesser. Det behøver ikke at være raketvidenskab at indrette undervisning efter menneskers reelle evner – snarere end deres fødselsår. Og her kan kunstig intelligens blive et helt afgørende redskab. Tænk på et pilotprojekt i Nigeria, hvor børn fik adgang til en AI-tutor og nåede læringsmål på den halve tid sammenlignet med traditionelle metoder. Forestil dig, hvad det kunne betyde i et velfærdssamfund som Danmark, hvis vi på den måde kunne løfte alle – og det endda uden at spilde tid på tilstøvede undervisningsformer, der i praksis holder børn tilbage.

Nej, uddannelse er ikke skidt i sig selv, men den måde, vi skruer den sammen på, lader meget tilbage at ønske. Det giver økonomisk mening at gøre uddannelser mere effektive, målrettede og personlige – og det vil i sidste ende gavne både samfundet og det enkelte menneske. Lad os dog springe over, hvor gærdet er lavest – i den gode forstand – og gøre brug af nye teknologier, så den enkelte elev bliver undervist på sit niveau og i et tempo, der faktisk giver mening. Det er da smartere end at holde fast i en model fra dengang, man tænkte, at linealrap over fingrene var den hurtigste vej til at lære multiplikationstabellen.

Her er link til det nigerianske studie og et notebook LM resume og sammendrag af undersøgelsen.

Kort resume:

En World Bank-rapport beskriver resultaterne af et pilotprogram i Nigeria, der brugte kunstig intelligens (AI) som virtuel lærer i et efterskoleprogram. Programmet viste signifikant forbedring af elevernes læring i engelsk, AI-viden og digitale færdigheder, overgående 80% af lignende interventioner i udviklingslande. Forbedringerne var bemærkelsesværdige, svarende til næsten to års normal læring på blot seks uger. Rapporten fremhæver også, at større deltagelse gav større gevinster, og at piger profiterede særligt meget. Fremtidige undersøgelser vil fokusere på langtidseffekter og potentielle negative konsekvenser.

Briefing Document: AI-drevet læring i Nigeria

Kilde: “From chalkboards to chatbots: Transforming learning in Nigeria, one prompt at a time,” publiceret af World Bank den 9. januar 2025.

Oversigt: Denne artikel rapporterer om en vellykket pilotundersøgelse i Nigeria, der undersøger brugen af generativ kunstig intelligens (AI) som en virtuel tutor i et efterskoleprogram. Resultaterne viser betydelige positive effekter på elevernes læring.

Hovedtemaer og vigtige pointer:

1. AI som virtuel tutor:

• Pilotprogrammet brugte generativ AI til at støtte læring i et seks ugers efterskoleprogram.
• En studerende, Omorogbe Uyiosa, udtaler: “AI helps us to learn, it can serve as a tutor, it can be anything you want it to be, depending on the prompt you write.” Denne udtalelse fremhæver fleksibiliteten og tilpasningsdygtigheden af AI som et læringsværktøj.
• Programmet viste, at AI, implementeret med lærerstøtte, effektivt kan fungere som en virtuel tutor.

1. Betydelige forbedringer i læringsresultater:

• En randomiseret evaluering viste, at elever, der deltog i programmet, opnåede signifikant bedre resultater i engelsk (hovedfokus), AI-viden og digitale færdigheder.
• “Students who were randomly assigned to participate in the program significantly outperformed their peers who were not in all areas…”
• Forbedringerne i læring var bemærkelsesværdige, svarende til “nearly two years of typical learning in just six weeks”.
• Programmet overgik 80% af andre uddannelsesinterventioner studeret i udviklingslande.
• Disse resultater tyder på et stort potentiale for AI i uddannelsessammenhænge i udviklingslande.

1. Positive effekter på tværs af fag:

• Eleverne klarede sig også bedre i de almindelige skoleeksamener, der dækkede emner ud over programindholdet.
• Dette indikerer, at eleverne kan have overført de AI-relaterede færdigheder til at udforske og mestre andre emner selvstændigt.
• “Students who participated also performed better on their end-of-year curricular exams… This suggests that students who learned to engage effectively with AI may have leveraged these skills to explore and master other topics independently.”

1. Inklusivitet:

• Programmet var til gavn for alle elever, ikke kun de bedste.
• Piger, som startede med at ligge bagefter drengene, syntes at drage endnu mere fordel af interventionen, hvilket tyder på, at AI kan hjælpe med at mindske kønsforskelle i læring.
• “Girls, who were initially lagging boys in performance, seemed to gain even more from the intervention, highlighting its potential to bridge gender gaps in learning.”

1. Betydningen af deltagelse:

• Jo flere sessioner eleverne deltog i, desto større var deres læringsudbytte.
• Højere deltagelse førte til en bedre forståelse af emnerne.
• “Each additional day of attendance resulted in significant improvements in learning outcomes.” Dette understreger vigtigheden af regelmæssig deltagelse i lignende programmer.

1. Kontekst og sammenligning med andre interventioner:

• Studiet sammenlignede læringsresultaterne med en database over andre uddannelsesinterventioner i udviklingslande.
• Pilotprogrammet i Nigeria overgik “80% of them, including some of the most cost-effective strategies like structured pedagogy and teaching at the right level.”
• Dette understreger det bemærkelsesværdige potentiale af AI som et uddannelsesværktøj.

1. Fremtidige forskningsspørgsmål:

• Artiklen understreger, at dette kun er begyndelsen og rejser vigtige spørgsmål til fremtidig forskning:
• Hvad er de langsigtede effekter af denne intervention?
• Hvordan drager eleverne fordel ud over umiddelbar læring?
• Hvordan udvikler elevernes interaktion med store sprogmodeller (LLM)?
• Hvilken rolle spiller lærerne i at støtte disse interaktioner?
• Er fordelene også gældende for andre fag?
• Er der nogle negative, uønskede effekter?

Konklusion:

Artiklen præsenterer overbevisende evidens for den transformative kraft af generativ AI som en virtuel tutor i uddannelsen, især i udviklingslande. Pilotundersøgelsen i Nigeria har vist betydelige og positive effekter på elevernes læringsresultater, inklusivt for piger. Resultaterne opfordrer til yderligere forskning og udvikling af lignende initiativer, med fokus på at bruge AI som et værktøj, der understøtter læring og ikke som en genvej. Der er potentiale for at mindske kønsforskelle og forbedre lærings resultater generelt.