I Danmark har vi en af de mest moderne og dygtige fødevareproduktioner i hele verden. Vi producerer rigtig meget mad, tjener gode penge og belaster miljøet og klimaet meget lidt forhold til den værdi, vi skaber.
Alligevel er der nogle uinformerede mennesker, som mener, at vi skal tilbage til naturen og drive retrolandbrug i små jordlodder for at redde verden.
Det er rigtigt, at små familielandbrug med op til 2 ha producerer ca. 30% af verdens fødevarer, men de gør det under elendige omstændigheder.
Som det fremgår af dette opslag i our world in data, en vigtig og seriøs webside, som jeg gerne vil anbefale.
Disse stakler producere nøjagtigt som vores forfædre gjorde det for 100-200 år siden med røven i vejret, fik næsten ingenting ud af det, men var tit sultne alligevel.
Den vigtigste grund til, at vi nu er blevet så ufattelig rige i store dele af verden nu er, at vi netop ikke bruger ret mange mennesker til at producere mad. I de gamle dage – og i fattige lande, som i Nepal hvor man stadig kan opleve en hvedemark på to kvadratmeter – producerede menneskene omtrent lige så meget mad, som de selv kunne spise.
Nu producerer en moderne land dansk landmand mad til ca. 150 personer.
Derfor er vi nu rige nok til, at vi kan tillade os alle mulige tosserier, som for eksempel at have et hel masse mennesker ansat på universiteterne, som går og jamrer sig over verdens konstante fremskridt, fordi det ikke passer med deres teorier om den fæle markedsøkonomis forfærdeligheder.
Hvis vi skal fortsætte den positive udvikling for verdens velstand, er der kun en vej. Det er at producere mad endnu mere industrielt og videnbaseret og holde os langt fra retroteknologisk jordbrug.
