Jeg havde fornøjelsen af at deltage i Leadagency festivallen den 9/9 i Pladeværkstedet på Refshaleøen.
Programmet var en god blanding af noget til hovedet og noget til maven.
Jeg deltog til og med punktet om journalistisk uafhængighed, hvor Pierre Collignon var erstattet med Kurt Strand, næppe noget dårligt bytte, se min meningsudveksling med Collignon her på Klimarealisme.dk.
Her er et billedgalleri fra arrangementet:
Så kom en Brostrøm i hopla på banen og oplyste, at det godt kunne være en fordel at være offentligt kendt person, når man skulle skabe tillid til myndighederne, men over for “Vild med Dans” satte han dog grænsen. Og det kom også ud mellem sidebenene, at Brostrøm var meget lidt begejstret for medierne og denne verdens Allan Randrupper, med deres konstante “frygt sælger” retorik.
Så kom en sympatisk fødevareminister på banen, velmenende, men presset af besværlighederne ved at lande et landbrugsforlig. Som ikke er blevet nemmere af, at den blå blok nu har lavet et fælles landbrugsudspil.
Jeg fik hilst på minister Prehn og naturligvis samtidig fortalt ham, at fremtiden for en klima- og miljøvenlig fødevareproduktion skal udfoldes på havet.
Diskussionen mellem Toksvig & Strand var god, men de lever begge i deres egen verden, og forstår næppe, at man ikke kan vide om man “politiserer” som journalist, hvis man ikke har et fagligt overblik over det område, man skal dække. Og det kan man naturligvis ikke få, hvis man altid omgås de samme mennesker, som har den samme forkerte viden som en selv. Det synspunkt fik jeg senere nikket til i baren fra en af de tilstedeværende “Besserwissertyper”, som derfor gerne ville have en invitation til at besøge Musholm havbrug.
Således opmuntret tog jeg glad en taxa hjem og lærte min pakistanske chauffør sangen “Hønsefødder og gulerødder…” så han kunne foredrage den for sine børn.
