Gæsteindlæg af Anders Lejbach, fiskemester, Musholm A/S. Bragt i Politiken! og postet på Anders’ FB side
Jeg arbejder for et af Danmarks mest udskældte erhverv, nemlig havbrug.
Selv i denne tid med tydelige udfordringer på fødevarer og energi bliver vores erhverv stadig ignoreret, på trods af at fiskeopdræt i havbrug er en af de mest miljø- og klimaeffektive fødevareproduktioner, vi har.
Danmarks Sportsfiskerforbund har i en årrække ført en succesfuld smædekampagne mod havbrug. Under dække af at være en grøn organisation fremfører forbundet en lang række usandheder om havbrug, og det er simpelthen ikke i orden.
I samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening har sportsfiskerne igennem mange år med succes været med til at stoppe udviklingen af havbrug i Danmark. Jeg er helt med på, at der skal være plads til forskellige holdninger og synspunkter, men det er uanstændigt, at havbrug skal rammes af uberettiget kritik, uden at vi overhovedet kan få kritikerne i tale og rette misforståelser.
VI HAR GENTAGNE gange opfordret til dialog, og vi har inviteret dem ud at se et havbrug, så de i det mindste får mulighed for at kritisere os på et oplyst grundlag, men hver gang har de takket nej eller slet og ret ignoreret os.
Er naturfredningsfolk og sportsfiskere bange for at se, at det slet ikke er så slemt, som de prøver at bilde andre ind, når de ser, at der er fugleliv, marsvin, og ålegræs – alle de ting, som vi bliver beskyldt for at ødelægge? Eller tør de ikke se, at et havbrug fint kan sameksistere med turisme og lokalsamfund? Måske er sportsfiskerne bare interesserede i at opretholde et stærkt fjendebillede for at fjerne fokus fra deres egne aktiviteter.
Det er f.eks. fiskeri på Skjern Å-laksen, som er på EU’s rødliste over truede dyrearter. Danmark er det eneste land i verden, der giver tilladelse til jagt på en rødlisteart. Hvordan kan Danmarks Naturfredningsforening billige et sådant fiskeri?
Eller det er Catch and Release , hvor vi tager ud og fanger en fisk på en krog, har en ’fight’ med den og så slipper den ud igen, så den kan blive fanget igen og igen. Nogle steder har man ligefrem rekreationsdamme, hvor de store laksefisk, karper og stører kan gå, imens de heler op igen efter de skader, de har fået af den såkaldte fight.
Det virker ærlig talt bizart. Jeg går jo ikke ned i den lokale andedam og fanger en and på en krog, fighter med den og slipper den løs igen, efter jeg har taget et billede. Eller skyder et rådyr med gummikugler.
I FLERE LANDE som Tyskland og Schweiz er Catch and Release-fiskeri forbudt, men i Danmark er det lovligt den dag i dag, selv om Det Dyreetiske Råd helt tilbage i 2013 fastslog, at Catch and Release er etisk uacceptabelt. Rådet mindede dengang i øvrigt om, at dyreværnslovens paragraf 9 forbyder brug af levende dyr som mål ved øvelses- og kapskydninger.
I Danmark er det lovligt den dag i dag, selv om Det Dyreetiske Råd helt tilbage i 2013 fastslog, at Catch and Release er etisk uacceptabelt
Hvis lystfiskernes organisation mener, at Catch and Release er en rimelig måde at behandle fisk på, så er det ikke dyrevelfærd, der står øverst på dagsordenen hos dem.
I Danmark kan der kun etableres et havbrug, hvis der er lavet en VVM-redegørelse, altså en grundig undersøgelse af miljøpåvirkningerne, udarbejdet af en uafhængig forskningsinstitution. Der er masser af steder i danske farvande, hvor der er mulighed for havbrug inden for de gældende miljøregler. Et havbrug fylder ikke mere, end en vindmølle gør, og dem har vi mange af til havs.
De regnbueørreder, som vi producerer i danske havbrug, har en rigtig høj foderudnyttelse. Der skal kun bruges 1,2 kg foder og udledes 1,8 kg CO2 for at producere 1 kg ørred. Kvægdrift kræver 7 kg foder og 50 kg CO2-udledning per kg oksekød. Havbrug er åbenlyst en meget klimaeffektiv produktion.
JEG HAR ARBEJDET på vandet det meste af mit liv, og jeg bruger masser af min fritid på at dykke og sejle. Jeg er på ingen måde interesseret i at ødelægge havet eller naturen omkring os, tværtimod. Naturligvis vil jeg gerne have, at mine børn kan få lige så meget glæde af havet, som jeg har og har haft. Så når nu Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund ikke vil snakke med os, håber jeg, at nogle politikere vil. For jeg har recepten på, hvordan vi skaber bæredygtige fødevarer og arbejdspladser i Udkantsdanmark uden at gå på kompromis med miljøet. Det kræver bare, at nogen vil lytte.
