HIK arrangerer en glimrende gang onsdagsfodbold for os herrer, der er lidt oppe i årene.
En af deltagerne, Steen Brandtmar har denne gribende beretning fra en stor (og ikke særlig kendt) begivenhed i dansk fodboldhistorie, nemlig den første professionelle fodboldkamp, der fandt sted i Herning, den 26. feb. 1978
Set af en HIK’er på banen
I forbindelse med en SuperMasters kamp på Maglen kom jeg til at nævne for Henrik Ravn at jeg var med i den kamp. Henrik er jyde og den type der uden tøven kan fortælle detaljer fra de gamle dage i tiden med Tips-Lørdag på skærmen fra engelsk fodbold og han syntes det var en sjov ting at mindes. Min eneste egen erindring fra kampen var Herningspillernes lange ansigter da de måtte tilbagelevere de hårdt tjente 1000 kroner. Henrik mente det var 2×500 kroner og selv kunne jeg ikke huske detaljerne.
Jeg blev lokket til at berette om kampen til en afslutningsmiddag med herre- og dame-veteranerne i HIK. Selvom det var +40 år siden, irriterede det mig, at minderne stod så uklart, og jeg besluttede at gå mine gemmer igennem, tale med mine gamle holdkammerater Stefan, Holm og Flemming (De kunne i øvrigt heller ikke huske ret meget!), for at rekapitulere, hvad der egentlig skete dengang.
Her er hvad jeg fandt:
Forberedelsen
- DBU havde – anført af ’Store ’ Emil Sørensen fra FB – systematisk i 8 år afvist betalt fodbold i Danmark. To driftige jyder (hvad er det med de jyder?) Helge Sander (ham med formel 1 i Københavns indre by) og Harald Nielsen (behøver næppe yderligere omtale!) besluttede at lægge maksimalt pres på unionen ved at etablere en alternativ og betalt liga for interesserede klubber. Dansk Professionel Fodbold tror jeg den skulle hedde.
- HIK havde tilkæmpet sig forbliven i 3. Div. – med det yderste af neglene – i den forløbne sæson og kræfter i klubben var villige til steppe klubben op i niveau og deltage i den nye liga.
- Til den ende blev et antal spillere fra primært 1. Div. kontaktet og skrev kontrakt med HIK. Mange nye – men i fodboldkredse kendte – spillere var med og HIK’s førstehold blev derfor ændret markant. Kun 6-7 af os fra den eksisterende trup var med i planerne.
Alt dette er jo en anden historie som jeg skal vende tilbage til en anden gang, men da Herning også havde vist interesse i den nye liga, blev der aftalt en træningskamp om penge mellem de to hold – Winner takes all.
Det er meget sandsynligt, at Jørn Kønig var inde over aftalen, men jeg ved det ikke. Der var sat 12000,- kr. på højkant, 1000,- pr spiller (man var kun 12 på et fodboldhold dengang) for at øge interessen. Tusind kroner var jo en mindre formue i 1970’erne – ikke mindst for en studerende som mig.
Kampen
TV-avisen søndag den 26. februar blev indledt med billeder fra Herning Fremads anlæg på Ringkøbingvej, hvor 700 tilskuere var mødt op samme eftermiddag. Der var ikke point på spil i kampen, men derimod kontantpræmien på 1000.- Kr.
Vi rejste så til Jylland for at spille. Der var indtil flere HIK-ledere med. Jørn Kønig var holdleder som sædvanligt og Tom Søndergård træner. Desuden var flere fra HIK A/S’ bestyrelse med: Nils Johan Petersen og Jørgen Silkowitz.
Det var rigtig koldt, og kampen måtte flyttes fra stadion til en i øvrigt udmærket grusbane. Derfor var der så få tilskuere til kampen. Hernings frivillige ledere var ude med cigaræsken for at skrabe yderligere penge ind. Spillerne blev til indmarch iført farverige rød/blå frakker fra et lokalt firma (Jensen Coats) der var hovedsponsor. Det var sandelig blevet nye tider 😊.
Begge hold var – årstiden taget i betragtning – i rigtig god form, og der blev spillet i et langt højere tempo end jeg som 3.Div spiller hidtil havde været vant til. Højere tempo er noget spillerne ret hurtigt falder ind i – hvis medspillerne spiller hurtigere, spiller man også selv hurtigere.
Herning var også 3.Div hold, men var ligesom HIK blevet forstærket med spillere fra 1.Div. – bl.a. AGF og B1903, så de spillede også i et højere tempo end normalt i 3.div.
Vi havde Claus Granlund og Charlie Petersen i angrebet og det lovede godt for sæsonen. Vores nye angriber, Tom Bendix fra Lyngby var ikke med, da han – af religiøse grunde – ikke måtte spille om søndagen.
På midtbanen var Klavs Nørregård stærk med sin altid gode form og sublime teknik mens Flemming Mortensen – der pga. hans store erfaring og som den ældste, var blevet anfører for HIK – gav den lidt mere afslappet som bevægelsesøkonom. En uvane han i øvrigt fralagde sig i resten af sæsonen!
Sten Holm og jeg var også på midtbanen, og jeg oplevede, at spillet med Klavs og Flemming løftede mit niveau en hel del.
I forsvaret havde HIK – som noget nyt – Stefan Grün som venstre back. På midten Henrik Burlev og i højre side Preben Kønig. Begge kompromisløse forsvarere. Bagerst var Per Garhøj – som altid – fremragende som sweeper.
I målet Poul Emil Petersen som god, sidste skanse og jeg tror, at Benny var 12’er.
Kampen var ganske jævnbyrdig, men Herning kom foran 1-0 midt i 1. halvleg på et ganske flot mål. Stefan Grün udlignede for HIK til 1-1 på straffespark – begået mod Klavs Nørregård – lige efter pausen. Herning var nok en tand bedre end os og scorede på direkte frispark til slutresultatet 2-1.
Efter kampen
Skulle der være ceremoni og præmieoverrækkelse. Holdene skulle – igen iført frakker fra Jensen Coats – stå på række og til ære for pressen udleverede fabrikant Jensen hver Herningspiller en ny 1000,- seddel for indsatsen. Der blev ivrigt knipset billeder som blev vist i de fleste aviser næste dag.
Helge Sander var naturligvis på plads, ligesom ’spioner’ fra andre 3.Div klubber havde lagt vejen forbi.
HIK’erne måtte gå tomhændede til omklædning. Men i omklædningsrummet hørte vi jo tydeligt, at Herningtræneren – og Sander – kom ind i deres omklædningsrum og sagde ”Hej drenge, nu skal I høre. Med hensyn til den tusse…” og så blev døren lukket.
Bagefter lærte vi af Herningspillerne, at der skulle sættes penge af til kildeskat, moms, baneleje, HIK’s rejseudgifter og alt mulig andet, så der blev nok ikke mere end måske et par hundrede kroner tilbage pr spiller. Alt dette måtte pressen jo helst ikke få at vide, men sådan en god historie kan jo ikke holdes skjult i Danmark og det blev da også nøje beskrevet i aviserne i hele landet næste dag.
Vi HIK’ere kunne så grine i skægget hele vejen hjem.
Den professionelle liga som Sander et. al. havde lagt op til blev ikke til noget, da DBUs repræsentantskab på et møde dagen før kampen endeligt godkendte forslaget om prof-fodbold i Danmark.
Så på en eller anden måde bar anstrengelserne alligevel frugt.
Fra venstre: Stefan Grün, Poul Emil Petersen, (halvt skjult) Preben Kønig, undertegnede Steen Brandtmar, Leo Christiansen, (halvt skjult) Benny Sydell, Charlie Petersen, Flemming Mortensen, Træner Tom Søndergård, Henrik Burlev, Claus Granlund og Klavs Nørregård
Per Garhøj og Sten Holm er med, men de havde en evne til at ’falde tilbage’ når der blev fotograferet!
