En vigtig indikator for vandmiljøets tilstand er iltsvindsarealet i de indre danske farvande. Det opgøres som en kombination af målinger og beregninger af de arealer, der ligger under en vis dybde og dermed sandsynligt er påvirket af iltsvind.
Iltsvindet inddeles i to grader: Moderat iltsvind = 2-4 mg/l, kraftigt iltsvind = 0-2 mg/l. (Fuld iltmætning er ca. 10 mg/l.)
Her er tallene for iltsvindsarealet i km2 siden 1989.
Tallene om iltsvindsareal er venligt stillet til rådighed af DCE, ved seniorforsker Jens Würgler Hansen, ansvarlig for de marine overvågningsrapporter i NOVANA programmet.
Det overordnede billede er, at iltsvindsarealerne i perioden fra 1989 til nu er faldet lidt. Trenden er dog ikke signifikant. Se denne figur som viser det totale iltsvindsareal og trenden af samme.
Bemærk også den meget store variation fra år til år, hvilket viser, at vejret er den helt afgørende faktor for størrelsen af iltsvindet i det enkelte år, da mængden af næringsstoffer i de indre danske farvande kun ændrer sig lidt fra år til år.