I 2023 var der godt 11 millioner grise. Knap dobbelt så mange, som der er mennesker. I hele verden er der knap 1 milliard grise. Vi har altså ca. 1 % af verdens grise, selv om vi kun udgør 1 promille af verdens befolkning.
Der er dog langt op til Norge, som også kun udgør en promille af verdens befolkning, men som producerer 2/3 af verdens laks.
Danmarks Statistik har skrevet en god artikel om fænomenet: Stigende eksport af grise påvirker den danske bestand
Nedenstående figur viser udviklingen i antallet af grise i Danmarks siden 1920.
Tallene kommer fra 3 kilder:
- www.statistikbanken.dk/hdyr1920;
- https://www.fao.org/faostat/en/#data/QCL
- www.statistikbanken.dk/svin;
I de senere år er der sket en ændring i markedsforhold (foderpriser, slagteriomkostninger, Kina hurtigt tilbage efter svinepest) således, at det bedre kan betale sig for mange danske svineproducenter at eksportere deres smågrise til Tyskland frem for fede dem op til slagtesvin i Danmark.
Med figuren herunder ser man denne udvikling illustreret siden 1995. Kilden er Danmarks statistik.
Hvordan ser produktionen af grise i Danmark ud i fremtiden?
Det er et meget svært spørgsmål at svare på.
Jeg ved godt, hvad jeg håber – både for dansk økonomi og for miljø, natur og klima. Nemlig at griseproduktionen i Danmark vil stige mindst i takt med den forventede stigning af efterspørgslen på svinekød i verden som helhed, som er en 10-15 % pr. dekade.
Det, der taler for, er, at vi er dygtige til at producere grise i Danmark, især på en ressource effektiv måde. Det, der taler imod, er, at vi godt kan få vores problemer ved at konkurrere internationalt. Dels på grund af vores høje lønniveau og dels fordi vi har usædvanligt mange urealistiske klima og miljøkrav til vores produktion. Se her, hvor uhyggeligt højt Danmark ligger i verden med overregulering af mad & miljø:
Landbrug og fødevarers estimat på en kommende CO2 afgift er endvidere:
En CO2e-afgift på 1.200 kr. vil isoleret set medføre en stigning i omkostningerne på svinebedrifter på 9-15 pct. af omkostningerne i 2030.
Det er også en hæmsko, at den store del af befolkningen, der bor i byerne, og som tydeligvis ikke har en brik forstand på madproduktion helst vil sende hele danske animalske produktion, hen hvor peberet gror.
Vi må håbe på, at man i EU som helhed og Danmark i særdeleshed snart finder ud af, at det er en skidt og uansvarlig ide at eksportere natur-, miljø- og klimaudfordringer til andre lande ved at importere deres mad.
