Gæsteindlæg af Johan Wedel Nielsen
Lystfiskeri er en dejlig hobby, som jeg også selv dyrker. Dog er fornøjelsen størst hvis man med passende mellemrum også oplever at fange noget.
Fiskeri efter havørred er den største gren af dansk lystfiskeri og under covid-19 ferien er kysterne blevet overbefolket med nye glade lystfiskere, som har meldt deres ankomst på kysterne. Alle disse lystfiskere kan takke dansk akvakultur for deres fiskeri.
Den gængse overbevisning er, at det er lystfiskerne selv, som via deres flotte arbejde med genskabe de danske vandløb, skaber grundlaget for fiskeriet.
Den brutale virkelighed er dog, det at langt de fleste vandløb pt. er uegnede til ørredyngel, og derudover er for små til at producere tilstrækkeligt med fisk til det tæt befolkede Danmark.
Eksempelvis udsættes der i Isefjorden, ifølge seneste udsætningsplan, 100.600 stk ørred årligt i Isefjorden.
Til sammenligning estimerer vandløbsbiolog Peter W Henriksen at der udvandrer 5.900 ørred årligt fra Tuse å som er den suverænt største og mest produktive af de åer som munder ud til Isefjorden.
I runde tal oprinder 19 ud af 20 ørred i Isefjorden altså fra Jyske Dambrug, og hurra for dem, ellers blev det sgu lidt kedeligt at fiske.
Men man burde finneklippe alle de smolt der blev sat ud, både for at kunne holde styr på avlsprogrammet således at man hele tiden bruger vildfisk til at producere udsætningsfisk. Der er jo overvejende stor sandsynlighed for at de moderfisk man fanger stammer fra udsætning.
Men det ville også hjælpe med at vise akvakulturens store rolle for danske lystfiskere.
Det ville naturligvis være synd og skam hvis Danmarks Sportsfisker forbund får held med at afvikle den danske akvakultur sektor, for så var der ingen fisk at fange for os lystfiskere langs kysten.
