Gæsteindlæg fra Martin Ågerup, bragt på CEPOS og i Berlingske
»De stigende temperaturer er ved at ødelægge vores jordklode,« sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale. Men det passer jo ikke. De stigende temperaturer vil gøre skade, men at påstå, at de vil ødelægge Jorden, er falsk dommedagsretorik.
Bill Nordhaus modtog i 2018 Nobelprisen i økonomi for sit arbejde med at estimere de samlede omkostninger af klimaforandringer. Han har gennemgået hele forskningslitteraturen om effekter af klimaforandringer såsom stigende vandstand, tørke, effekt på landbruget, storme, artsdiversitet og så videre, der har opgjort tabet omregnet til penge. Han når frem til, at en temperaturstigning på tre grader kan ventes at have negative effekter svarende til cirka to procent af BNP i 2100.
Det skal vi søge at minimere ved at begrænse drivhusgasudledningerne, men nogle få procent af BNP er ikke klodens undergang, og det hører med til historien, at de negative effekter af klimaforandringer fuldstændig overdøves af de positive effekter af økonomisk vækst. Menneskeheden vil til den tid være mange gang rigere end i dag ifølge en survey af et større antal økonomer og ifølge IPCC’s scenarier, kaldet Shared Socio-Economic Pathways.
Estimaterne er usikre, og andre når andre resultater. For eksempel når Howard og Sternfrem til en negativ effekt på cirka ti procent af BNP – mere bekymrende, men stadig en negativ effekt, som markant overdøves af den generelle velstandsudvikling. Der er muligvis også en risiko for, at tipping points – selvforstærkende feedback-effekter – kan føre til endnu højere tab. Disse er dog indregnet.
Men ingen seriøse forskere når frem til, at menneskeheden eller kloden vil blive ødelagt. De når ikke engang frem til effekter, der sandsynliggør, at menneskehedens generelle levevilkår kan ventes at blive forringet i forhold til i dag. Klima trækker ned, men de generelle økonomiske og teknologiske fremskridt trækker langt mere op – medmindre selvfølgelig, vi bliver ramt af noget uventet såsom en endnu værre pandemi, en stor meteor eller en verdenskrig.
FN og Verdensbanken forventer således fremgang. Det fantastiske fald i global fattigdom, som vi har været vidner til de seneste årtier, vil fortsætte, om end covid-19 og nedlukninger har sat udviklingen tragisk tilbage. Den globale ulighed – som har været faldende i tre årtier, og ikke har været lavere i 140 år – forventes fortsat at falde. Man forventer også, at levealderen vil blive ved med at stige, og at børnedødeligheden vil blive ved med at falde.
Sædvanligvis når en statsminister taler usandt, reagerer eksperter og medier ved at korrigere. Men på klimaområdet er der frit løb til at lade dommedagsbasunerne gjalde. USAs præsident Joe Biden har omtalt klimaforandringer som »en eksistentiel trussel imod menneskets eksistens« – og fik således ordet eksistens klemt ind hele to gange i samme sætning.
De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, påstod, at klimaforandringer kan føre til, at vores børn skal »bo i hytter på pæle«. Det kommer de ikke til, men det kan blive aktuelt at bygge nogle diger, ligesom hollænderne har gjort uden store problemer.
Vi ser i stigende grad medier som Politiken, Danmarks Radio og sågar Berlingske omtale klimapolitik, som noget, der skal »redde kloden«, som om klodens undergang var en forventelig konsekvens af temperaturstigninger.
Den uimodsagte dommedagsretorik har effekt. Især unge mennesker er skræmt fra vid og sans. De lider af klimaangst og fravælger at få børn – eller lader sig sågar sterilisere – af frygt for den verden, børnene ville vokse op i. Det er helt ude af proportioner og synd for de unge.
Klimaforandringer trækker isoleret set i den forkerte retning, men ny teknologi, innovation og øget generel velstand overdøver den negative klimaeffekt. Vores børn vil leve længere og sundere og være mere velstående end vi. Vi kan altså roligt få børn, og kloden er på ingen måde ved at blive ødelagt.
Hermed en appel til danske klimaeksperter: Gå i rette med overdreven dommedagsretorik om klimaet. Først og fremmest fordi vi bør holde os til sandheden. Nassim Taleb har formuleret følgende etiske fordring: »Hvis du ser svindel og ikke siger svindel, er du selv en svindler.«
For det andet tjener den overdrevne frygt ikke klimasagen. De klimaangste unge vil om 10-15 år undre sig, når verden efter al sandsynlighed har det ganske udmærket. Mange af dem vil føle sig forrådt – og med rette. Omstillingen til ikkefossil energi vil ikke være tilendebragt på 10-15 år, men det vil muligvis de i dag skræmte unges opbakning til sagen.
