Jeg hørte dig (LSL) i morges i P1 i diskussionen med Pernille Weiss om at inkludere naturgas og atomkraft i taxonomien nævne, at man skal gennemføre den såkaldt grønne omstilling for at undgå fremtidige ”katastrofer”.
Jeg kan se, at du/I ikke er informeret om, at IPCC og klimaforskningen ikke bruger begrebet ”katastrofer”, men blot beskriver at de evt. kommende klimaændringer kan koste os nogen penge:
Climate change is real and its impacts are mostly negative, but common portrayals of devastation are unfounded. Scenarios set out under the UN Climate Panel (IPCC) show human welfare will likely increase to 450% of today’s welfare over the 21st century. Climate damages will reduce this welfare increase to 434%
https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S0040162520304157
Og at der ligeledes er enighed om i den økonomiske klimaforskning, at en forceret grøn omstilling med forkerte midler (især vind og afbrænding af skov) vil være mange gange mere skadeligt for økonomi og natur end klimaændringerne.
Endvidere er det komplet urealistisk at basere et energisystem på vind, da den fungerer som ”vinden blæser” og det i praksis ikke kan lade sig gøre for penge, vi kan/vil betale.
Derfor er er den eneste realistiske omstilling, at vi bruger kul, olie og gas indtil det bliver dyrere end atomkraft, som er den eneste energikilde vi kender i dag, som kan erstatte den lagrede solenergi: Gør ingen skade
Så smerter det mit borgerlige/liberale hjerte at høre en Venstre og en Konservativ varmt forsvare planøkonomi (fikserede mål, picking-winners/losers), som også på energi/klimaområdet er en håbløs proposition.
Hvad med en ensartet CO2 afgift og ikke-indblanding i teknologivalg – som alle klimaøkonomer anbefaler? Så vil der i øvrigt ikke blive bygget en eneste vindmølle mere.
Her er et svar fra Pernille Weiss:
Tak for din mail og jeg vil bestemt følge Klimarealisme og jeg tager dine bemærkninger til mig.
Du har ret i, at taxonomien ikke er genial. Måske tværtimod. Den burde have været designet helt anderledes, så markedet i højere grad kunne følge blandt de (forhåbentigt mange) forskellige energityper, som vælges ud fra det de bidrager med til den grønne omstilling og videre ind i en klimaneutral æra.
Politkere kan og skal ikke være smagsdommere på komplicerede energityper.
Jeg ser frem til at følge jer og til at være i dialog på en eller anden måde fremover – det vil være meget værdsat