Medierne leverer ikke nyhedsformidling, men Statsstøttet aktivisme

Vores klassiske medier DR,TV2 og de store aviser duer bare ikke.

I bedste fald ved de intet om, hvordan den virkelige verden hænger sammen. I værste fald ved de det udmærket godt, men er ligeglade blot de kan skaffe læsere og seere ved at skræmme folk og iøvrigt få afløb for deres aktivisme.

Jan Oksfeldt Jonasen har skrevet dette glimrende indlæg på sin FB-profil:

Jeg er holdt op med at se Presselogen, da det som hovedregel blot er nogle redaktører, som sidder og siger, at de ikke er enige i kritikken rettet mod deres medie.

Presselogen er blot nogle redaktører, der ikke er enige i kritikken af deres medie

Jeg så dog et tweet netop fra Presselogen om, at de i dag ville kigge på det “alvorlige” problem, at flere undgår nyheder, fordi de er for negative. Det var så steget fra vist 12% i 2007 (15 år siden) til 20% i dag.
Det er svært at angribe den vinkel, men ja, jeg finder også, at statsstøttede medier – alle de større – bringer primært negativitet. Jeg undgår dem ikke, men læser dem markant mindre end tidligere for f.eks. 5 år siden.

Deres konklusion i studiet blev som forventet, at det ikke som sådan er et stort problem, men de burde måske lave mere “løsningsorienteret” journalistik. De havde også en med udefra, som har droppet nyheder pga. negativitet, hun hed Mercedes og havde titlen “tidl. pædagogmedhjælper”, jeg må antage et saglig tungt valg fra TV2s side.

Mercedes blev af værten spurgt til, om det ikke nærmest er en selvfølge at nyheder er negative, for “der er krig, klimakrise og….”.

HOV! Stop lige der engang.

Nu ramte de nemlig årsagen til, at jeg mestendels undgår statsstøttede medier, for hvis de vil bedrive “løsningsorienteret journalistik”, så skal de også vurdere, hvad der er et problem, som skal løses. De skal tage stilling til en situation, subjektivt finde frem til at det er et problem, og så finde hvad de subjektivt ser som en løsning.

Det er ikke nyhedsformidling, men aktivisme. Statsstøttet aktivisme.

Journalister havner gang på gang i bunden, når der er troværdighedsundersøgelser, og jeg tror langt hen af vejen, at det netop er fordi, de alt for ofte ikke bringer nyheder, men derimod deres mediers aktivistiske synspunkter.

Værten på Presselogen mener f.eks. at der er “klimakrise”, så meget at det smides ind som opremsningsord mellem faktuelle problemer som krig og knivstikkeri.

Det er netop situationer som her der gør, at journalister betragtes som utroværdige, når deres aktivisme kommer så tydeligt frem. De leverer mindre nyheder end deres egne synspunkter, og de synspunkter er f.eks. jeg bedøvende ligeglad med.

Jeg vil have nyheder, ikke en overbetalt aktivists mavefornemmelse.

Så fortæl mig gerne, at det i dag blæser over normalt ude vestpå. Det er også interessant, at trods dette, så er der folk som hygger sig på havnen, mens surferne har en fest. Du skal ikke fortælle mig om, hvorfor den blæst er et “problem”, og da SLET ikke om, hvordan blæst løses, for jeg kender allerede aktivistens forslag.

Fortæl gerne om, at Rusland har angrebet Ukraine, også meget gerne om de objektive konsekvenser heraf. Reportager fra felten, omend jeg ikke finder dem spændende, er også relevante nyheder, eller kan i hvert fald være.

På de to nævnte emner, kan jeg så selv drage mine konklusioner, synes jeg at det er et problem? Hvis jeg gør det, så vil jeg muligvis selv begynde at søge løsninger, men de vil med en 100% garanti ikke komme fra journalister.

Dette blev nok lidt et rant. Til min egen undskyldning, så kommer den så efter ca. 2 år, hvor den danske presses primære “nyheder” og kritiske spørgsmål har bestået af, at sætte breaking news skilt på, når der kl. 14 hver dag kom smittetal fra Sundhedsstyrelsen, mens de spurgte til, om børnene nu måtte komme i skole igen. I stedet for hårdt at spørge om, hvorfor børnene IKKE måtte komme i skole.

Se, forskellen på de to spørgsmål er særdeles væsentlig. Det vil en ordentlig journalist vide.