PFAS – Stort ståhej for ingenting

Der er et voldsomt ståhej om PFAS gruppen af stoffer for tiden. Og ja, PFAS’er giftige. Det er alle stoffer. Punktum.

Og PFAS’er er langsomt nedbrydelige og akkumuleres i fødekæden. Det gør, at man alt andet lige kan bruge mindre af dem end andre lettere nedbrydelige stoffer. Men som det fremgår af weekendens artikel i Weekendavisen (bag betalingsmur) har stofgruppen ikke givet anledning til nogen reelle problemer – der er for normal lav eksponering tale om “at man ikke kan udelukke” eller “der kunne komme” eller andre af den slags uansvarlige udtryk, som skræmmeprofeterne bruger for at skaffe sig personlig vinding. Selv i grupper af mennesker som har været udsat for eksponeringer flere størrelsesordener over grænseværdierne (som efterhånden og muligvis er fastsat mere politisk end fagligt) har det været svært at finde nogen effekter, og de fundne effekter har været meget små.

Så alt i alt kan vi konstatere, at medier og politikere og uansvarlige forskere af Grandjeantypen løbende opsøger nye skræmmekampagner efterhånden som det har vist sig at de foregående om plastik, pesticider etc. ikke var i nærheden af at være nær så alarmerende, som påstået.

Og næsten aldrig er der nogen der spørger: Hvorfor bruger vi pesticider, plast og PFAS’er. Det gør vi natuligvis, fordi er en masse gode hovedvirkninger af disse stoffer. Hovedvirkninger som oftest langt overstiger bivirkningerne ved stofferne. I en sådan grad at en kommandoudfasning vil give meget alvorlige negative konsekvenser for menneskenes velstand og velfærd.

I Weekendavisen siger Paula Hammer mange kloge ting om eksponering og effekter, men falder alligevel til sidst for det komplet irrationelle “forsigtighedsprincip” ved at backe up om, at “EU er på vej med den første lovgivning, som ikke bare forbyder en række PFAS-forbindelser under mistanke, men også stoffer, der bare ligner.”

Det er en irrationel, dyr og farlig måde at handle på, da den ikke tager hensyn til de gode virkninger ved stofferne. Vi skal kun “udfase” noget, hvis vi har et billigere og sikrere alternativ.

Kurt Rasmussen Speciallæge i miljø- og arbejdsmedicin, phd har sendt et skrift om PFAS til Folketinget, med dette resume:

PFAS sagen handler især om fortidens synder, hvor de mest bekymrende forbindelser som PFOS, er udfaset for årtier siden, men stadig findes i naturen, fordi de ikke nedbrydes. PFAS er udledt i miljøet via spildevand, lossepladser og brandslukningspladser og kan måles overalt – hvor man måler finder man. Der er betydelig videnskabelig viden om helbredspåvirkninger af PFAS, og disse stoffer er mindre farlige end de udråbes til i pressen, der er tale om beskedne helbredseffekter, fx kan der i nogle studier påvises en ændring i immuniseringseffekt af vacciner, men ikke i niveauer som har klinisk betydning for beskyttelse mod sygdom og der er ikke tegn til at PFAS kan medføre alvorlig sygdom, slet ikke i de lave niveauer der er fundet i mennesker i Danmark.

Efter Korsørsagen i 2020 med PFAS i kødet hos kvæg der havde græsset på en tidligere brandslukningsplads, er der nu gået 2 år og der er gennemført i 1000 vis af målinger i miljøet spredt over landet, der er ikke tegn på andre sager af denne karakter.

De nye målinger af PFAS i græs og vand langs kysterne bekræfter hvad vi vidste i forvejen, der er højere koncentrationer langs de vestvendte kyster.

Nu planlægges nye målinger af PFAS i blodet i kvæg der har græsset ved disse langstrakte kyster – igen overflødige målinger, denne viden findes allerede. Politikerne taler nu om en handlingsplan mod PFAS. De vigtigste punkter bør være:

1. Stop for flere målinger i miljøet.
2. Udmelding til befolkningen: PFAS er ikke en ny kemikalieforurening, dette er en gammel problematik og PFAS i natur og mennesker er i markant fald over de sidste 2 årtier, og PFAS er ikke så farligt som det udråbes til i den almene presse.
3. De involverede myndigheder på tværs af styrelser må sætte sig sammen og tolke de mange 1000 målinger der findes, og i relation til de nye lave grænseværdier lande på et niveau i fødevarer der findes forsvarligt og praktisk anvendeligt. Altså et trade off i forhold til at der findes PFAS i alle fødevarer fra det åbne land. På samme måde som vi i mange år har levet med der fx er kvivsølv i fisk, blot i så lave niveauer at sundhedsværdien fra fisk overstiger risikoen.”