Et gæsteindlæg af min yndlings marinbiolog: Johan Wedel Nielsen

Akvakultur sektoren bidrager på verdensplan til masser af arbejdspladser og sunde fødevarer. I Danmark har man politisk valgt nedprioritere fiskeopdræt og der udstedes ikke nye tilladelser til produktion af fisk. Derfor det kun muligt at få tilladelse til opdræt, af de såkaldte lavtrofiske arter. Det værende sig tang, muslinger og østers.

Tang har et rigtig godt rygte, der er brugt over 100 mio kr i forskningspenge og indtil nu er der produceret samlet 9 tons i alt. Det er jo ikke voldsomt meget, og det skyldes nok at markedet er fraværende. Danskerne spiser nu engang meget lidt sukkertang. Læseren kan tænke tilbage over sidste års indtag af dansk tang og her har vi kernen af problemet.

Anderledes positivt er opdræt af muslinger, hvor produktionen er steget fra 1.000 tons i 2009 til 10.000 tons i 2022. Prisen er på 4,2 kr/kg og rentabiliteten er god for de fleste firmaer. Faktisk er stigningen i muslingeopdræt et godt eksempel på hvad vi i akvakultur sektoren kan udrette hvis ellers samfundet giver os lov. Det er også et godt eksempel på at den private sektor er god til udvikling og forskning, muslingeproduktionen er kommet primært, som resultat af dygtige ildsjæle i private firmaer.

Sidst er mit hjertebarn østers, jeg har brugt meget tid på at opdrætte de danske fladøsters, konklusionen efter mange års forsøg, er at de vokser for langsomt, er meget vanskelige at opformere som yngel, de dør hele tiden og endelig er der kommet en parasit sygdom bonamia, der giver 80-90% dødelighed efter to år. Derfor er der ingen fremtid i at opdrætte danske fladøsters.

Derimod har stillehavsøsters de karakteristika som kendetegner et godt kultur dyr: de vokser enormt hurtigt, de er umulige at slå ihjel, de smager rigtig godt, opnår en høj pris på markedet og derudover er de nemme at opdrætte som yngel. Faktisk er stillehavsøsters det mest opdrættede dyr i akvakultur med 5,5 mio tons på verdens plan.

Dog er stillehavsøsters også en fremmed art og den har i Vadehavet udviklet sig invasivt og har skabt store banker med stillehavsøsters rev. Faktisk er stillehavsøsters udbredt i hele landet, undtaget Bornholm, det er dog kun i Vadehavet den vokser invasivt hvilket ifølge forskerne skyldes tidevandet, arten trives bedst i tidevandszonen.

Et nærliggende spørgsmål er derfor om opdræt af stillehavsøsters vil sprede arten yderligere, hertil er svaret nej. Bent Vismann fra Københavns Universitet og Per Dolmer fra Blue Research har lavet en grundig risiko vurdering og når man tager i betragtning af at arten allerede findes overalt, så er der ikke risiko for yderligere spredning. Sagt på en anden måde, er man først gravid, så er det for sent med præventionen.

Derudover er de stillehavsøsters vi opdrætter sterile, fordi de er triploide. Triploidi betyder at østers har tre sæt kromosomer i stedet for de normale to, det lyder jo vældigt farligt men bruges allerede i næsten alle kulturplanter. Eks er bananer og vandmeloner triploide, jordbær er octaploide (8 sæt kromosomer), durum hvede er tetraploid (fire sæt kromosomer) og brødhvede er hexaploid (seks sæt kromosomer). Også indenfor mennesker kender vi triploidi, hvor det giver sig udslag som downs syndrom.

Fordelen ved sterile stillehavsøster er at de vokser meget hurtigere da de ikke bruger energi på produktion af æg og spermier, derudover kan de spises året rundt fordi de ikke bliver bløde og bitre om sommeren fra æg og spermier. Sidst er fordelen naturligvis også at risikoen for spredning bliver meget teoretisk.

Efter 9 års ansøgning har jeg fået lov til at opdrætte en mindre mængde stillehavsøsters i Limfjorden, faktisk har jeg fået lov i Isefjorden også men den produktion afventer fiskeristyrelsen starter sagsbehandling, efter jeg indsendte ansøgning i 2020.

Mit opdræt i Limfjorden har ikke været uden udfordringer, i den virkelige verden er der storme, strøm og reb som files over af bølgernes vuggende gang. Men det er lykkes at lave nogle fine østers i både lineopdræt og i bundkultur. Netop bundkulturen rummer mange spændene perspektiver da det ikke giver visuelt forurening af sarte sommerhusejeres havudsigt samt det kræver ikke en masse plastik udstyr i havet og manuelt arbejde kan også i høj grad undgås hvis man høsters østers med en muslingebåd. Vi kan i bundkulturen lave store mængder billige østers til folket. Mens vi i lineopdræt kan lave den ypperste kvalitet, som er helt fulde af kød og hvor bølgerne hjælper med at få slebet østers rene og dråbeformede. En Østers som er egnet til de bedste restauranter.

Prisen for stillehavsøsters er 36kr/kg i gennemsnit i EU (Eurostat) og de stillehavøsters som importeres til Danmark koster 56kr/kg (DK stat) og jeg har ikke haft problemer med at opnå en rigtig god pris. Stillehavsøsters er en højværdi art som i værdi kun overgåes af havbrugsørred,  da østers ikke skal fodres så rummer arten også stort økonomisk potentiale. Foder er normalt den største udgift i et veldrevet havbrug, men østers spiser havets naturlige og gratis planteplankton og renser samtidig vores fjorde for næringsstoffer når de vokser samtidig med at deres dækningsbidrag alt andet lige har godt potentiale.

Inden for klimasagen er stillehavsøsters også en darling med lavere klimaaftryk end både linser og kikærter. Vi skal altså ikke omlægge kosten til vegetarisk kost men til havets blå proteiner, de er også meget sundere pågrund af det store omega 3 indhold.

Triploide stillehavøsters er dermed en ny og spændene akvakultur art som vi i Danmark bør satse mere på i både lineopdræt og bundkultur. Arbedsindsatsen er noget vi skal udvikle videre på, arbejdet med opdræt af stillehavsøsters er stadig tungt og hårdt arbejde, men det kan vi i sektoren løse selv ved forskning og udvikling.

For at denne fremtid kan materialisere sig er det dog nødvendigt at fiskeristyrelsen begynder at sagsbehandle de sager de modtager, 3 års ventetid er desværre standard indenfor alle dele af akvakultur sektoren. Jeg har også en havbrugsansøging, som nærmer sig 5 års ventetid. Dette er altså uden at sagerne er afgjordt, så det kan nemt tage flere år endnu. Uanset om man er tilhænger eller modstander af fødevareproduktion, så bør vi blive enige om at sagerne skal afgøres indenfor en rimelig tidsperiode.

Stillehavøsters fra bundkultur, udlagt som 10 grams østers i foråret 2023 og klar som 100gram konsum østers i efteråret samme år, dødelighed fra søstjerner og taskekrabber var omkring 10% hvilket er virkeligt godt.

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

*

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.