De fleste danske medier optræder som menighedsblade for den “økologiske dommedags religion”. Så det er en positiv undtagelse, at Jyllandsposten har optaget en klumme med titlen: Fremtiden er meget lysere end folk tror. Her er årsagerne. af Lars Tvede med flere. (Bag betalingsmur)
Lars og jeg har med hjælp fra ChatGPT lave dette interview på basis af klummen:
Karl Iver Dahl-Madsen: Du har skrevet en klumme om negativitet sammen med geostrateg og forfatter Mark Brolin, bæredygtighedsekspert/CEO Angelica Lips da Cruz, samt Mölnlycke koncerndirektør Zlato Richter. Hvorfor?
Lars Tvede: Måske har vi hver vores motiver for at ville skrive den, men i mine øjne er den til tider institutionaliserede negativitet ekstremt skadelig. Prøv at forestille dig, at du skulle lede en organisation og konstant fortalte dine medarbejdere, at det hele ville gå ad helvede til? Hvor godt tror du lige det ville gå? God ledelse kræver optimisme og virkelyst.
Karl Iver Dahl-Madsen: Men dine kritikere vil selvfølgelig sige, at tingene rent faktisk går ad helvede til, at vi styrer blinde imod katastrofer?
Mit svar er, at verden bliver ikke værre, men bedre, og det går hurtigt. Og det burde vi alle være uendeligt taknemmelige over.
Lad os starte med et tankeeksperiment. Ville folk virkelig vælge at leve i et tidligere årti, hvis de fik chancen? Når vi ser tilbage på fortiden, kan det være let at idealisere den, men realiteten var ofte langt fra ideel. Arkæologer har f.eks. fundet af, at ca. 1/3 af alle mennesker i stenalderen blev myrdet eller dræbt i krig. Nyere tiders primitive stammefolk er også ekstremt voldelige. I Arnhem Land i Australien studerede man i slutningen af 1800-tallet en stamme af Australnegere over en 20-årig periode. Ud af ca. 800 mænd blev omkring 200 her dræbt i krig eller myrdet – dette altså over blot 20 år. Ved en anden undersøgelse, denne gang af indianere i grænseområdet mellem Brasilien og Venezuela, havde missionærer observeret, at ca. hver tredje mand blev dræbt i krig – ofte i kampe for at tage slaver.
Menneskeheden er i gang med en vedvarende civiliseringsproces. Trods Ukraine-krigen er det nuværende århundrede f.eks. gennemsnitlig langt mere fredeligt end det 20. århundrede, hvor vi bl.a. havde to verdenskrige. Det 20. århundrede var ikke desto mere fredeligt end det 19. århundrede, hvor man bl. a. havde borgerkrig i USA; Napoleonskrigene, osv. Man kan bl.a. se statistikkerne i Stephen Pinkers bog The Better Angels of our Nature.
Hvis man tager et objektivt kig, involverer et liv i et tidligere årti lavere levestandard, kortere levealder, ringere sundhedspleje, og mangel på mange af de teknologiske bekvemmeligheder, vi tager for givet i dag. Dertil kommer flere fordomme og begrænsninger i personlig frihed, såsom færre muligheder for at rejse, kommunikere osv. Det er vigtigt at huske på, at fremskridt på mange områder, herunder menneskerettigheder, teknologi og medicin, har gjort vores nuværende tid mere levedygtig og behagelig.
Karl Iver Dahl-Madsen: Men hvad med lykke? Nogen vil påstå, at folk nok var lykkeligere i gamle dage?
Lars Tvede: Du mener, inden de blev myrdet eller døde af pest, haha?
Det finder jeg ekstremt usandsynligt. Vi har ikke lykkestatistikker fra dengang, men det har vi fra i dag. Og de viser en meget klar korrelation mellem den gennemsnitlige økonomiske levestandard i et land og dets lykke. En anden stærk korrelation er mellem frihed og lykke. Så hvis vi nu tænker over, at i gamle dage var folk typisk vanvittig fattige og ufrie. Så er der er overvældende sandsynlighed for, at folk gennemsnitlig er langt lykkeligere i dag end nogensinde før. I øvrigt var de også vanvittig usunde, hvilket forklarer, at de døde så tidligt. Olde havde blå tænder, lus og lopper, og mange af deres børn døde tidligt. Teknologiske fremskridt gør os lykkeligere.
Karl Iver Dahl-Madsen: Du nævner fremskridt. Men i disse tider hører vi ofte, at verden er på randen af forskellige teknologi-drevne katastrofer. Hvad er din holdning til dette?
Lars Tvede: Ja, i hele mit liv er der fremsat et hav af katastrofe-teorier. Faktisk har jeg forsøgt at kortlægge dem, og det er blevet til ca. 40 i min foreløbige livstid. Jeg oplister dem i flere af mine bøger. Ingen af dem er blevet til noget. Langt de fleste var faktisk totalt vrøvl. I rigtig mange tilfælde skete der faktisk det stik modsatte af, hvad katastrofister forudsagde.
Historisk set har politikere og interessegrupper haft en tendens til at overdrive trusler for at fremme deres egne dagsordener, hvilket ofte involverer at opnå mere magt og finansiel kontrol. De spiller på Karpman drama triangle – Wikipedia, hvor man leger med offer-krænker-redder dynamikken.
Det er der så en masse naive mennesker, der hopper med på. Mens der uden tvivl er reelle udfordringer, som samfundet står over for, undervurderes menneskehedens kollektive evne til at løse disse problemer ofte. Vores historie er fuld af eksempler på, hvordan vi har overvundet betydelige udfordringer, og dette bør give os håb og tillid til vores evne til at navigere i fremtidige kriser.
Karl Iver Dahl-Madsen: Kan du give eksempler på, hvordan vi har tilpasset os og overvundet tidligere udfordringer?
Lars Tvede: Absolut. Lad os tage pandemien som et eksempel. Det var en global krise, der krævede hurtig og omfattende tilpasning på mange samfundsniveauer, især inden for sundhedssektoren. Vi så enestående samarbejde og innovation, fra udvikling af vacciner til omstrukturering af arbejds- og samfundsliv. Dette viser vores utrolige evne til at tilpasse os og finde løsninger i vanskelige tider. Et andet eksempel er den økonomiske cyklus, såsom den nylige lavkonjunktur. Selvom økonomiske nedgange er udfordrende, spiller de en vigtig rolle i at korrigere og stabilisere økonomiske systemer efter perioder med overophedning. De giver også mulighed for refleksion og nyorientering mod de næste stormskridt fremad.
Karl Iver Dahl-Madsen: Og hvad med større spørgsmål som klimaændringer?
Lars Tvede: Åh det! Lad os starte med udtrykket ”klimakrise”. Andelen af verdens befolkning, der dør grundet ekstremt vejr, er faldet 98% de sidste 100 år. Overordnet har ekstremt vejr i øvrigt ikke været det største klimaproblem, men derimod tørke. Men det er der mindre af nu end før, og vi løser det i modsætning til tidligere med teknologi. Det er helt vidt, at vores landbrugsarealer faktisk falder, imens befolkningen vokser, og ernæringstilstandene forbedres. I øvrigt opgjorde Nasa i 2019, at verdens grønne biomasse målt via planter med blade, var vokset ca. 30% på 20 år. Så jeg synes, man som udgangspunkt skal spørge sig selv, om det egentlig er en krise.
Men samtidig sker der konstante fremskridt i form af teknologiske innovationer, som hjælper os videre til renere løsninger. Da jeg var ung, ledte man urenset spildevand ud i havene i store dele af Europa. I Danmark checkede man coli-tal i avisen, inden man bestemte sig for, hvilken strand, der den dag var sikker at svømme i. Bilerne pumpede tyk, blå røg fuld af sod og bly ud i gaderne. Der er langt renere nu end dengang, og den trend vil fortsætte. Især hvis flere vil tage nogle teknologiske uddannelser og bidrage til at udvikle de næste teknologier i stedet for at rende rundt med papskilte og protestere imod det der reelt er et samfund i rivende fremgang.
Karl Iver Dahl-Madsen: Med optimisme – versus pessimisme briller, hvordan ser du på fremtiden med udviklingen af kunstig intelligens?
Lars Tvede: Kunstig intelligens er en fascinerende udvikling, der bærer både potentiale og risici. Mens der er bekymringer om, hvordan teknologien kan misbruges, er der også utrolige muligheder for positive anvendelser. Historien viser, at frie samfund, der fremmer tankefrihed og innovation, typisk er bedre rustet til at møde nye trusler. Efter min mening skal vi ikke være nær så bekymrede over intelligens som over dumhed. Heldigvis er den globale gennemsnitlige intelligenskvotient steget markant de sidste 100 år, det er noget, der kaldes Flynn Effekten. At vi så bliver støttet af stadigt klogere computere, er med overvejende sandsynlighed yderligere en fordel.
Karl Iver Dahl-Madsen: Til slut, hvad er din holdning til den omtalte politiske polarisering?
Lars Tvede: Polariseringen er ofte mere et politisk narrativ end en realitet. De fleste mennesker, uanset deres baggrund eller overbevisninger, ønsker grundlæggende de samme ting: fred, frihed, og en retfærdig og funktionel samfundsorden. Problemet ligger ikke hos almindelige mennesker, men snarere hos dem, der via Karpmans Dramamodel søger at udnytte eller forstærke polariseringen for egen vinding. Det er vigtigt at vi genkender og modstår sådanne forsøg på manipulation og i stedet fokuserer på de fælles værdier og mål, der forener os.
