Danmark begyndte sin udvikling mod et landbrugsland knap 4.000 år før Kristi fødsel. Det kan man blandt andet se på pollendiagrammer, som viser et skift på det tidspunkt.
Her ses udviklingen i landbrugsarealet i Danmark fra år nul. Kilder er OWiD: Agricultural area over the long-term, 1600 to 2023 (ourworldindata.org) og Danmarks statistik.
Bemærk, det markante fald i arealet fra ca. år tusind til år 1800, som kan forklares med disse faktorer:
- Klimaforandringer: I middelalderen var der en periode med varmere klima kaldet “Middelalderens varmeperiode” (ca. 900-1300), som muliggjorde udvidelsen af landbruget. Efterfulgt af den “Lille Istid” (ca. 1300-1850), blev klimaet koldere og vådere, hvilket reducerede landbrugsproduktionen og muliggjorde mindre dyrkbart land.
- Demografiske ændringer: Fra det 14. århundrede og frem oplevede Europa flere pestudbrud, herunder Den Sorte Død (1347-1351), der drastisk reducerede befolkningen. Dette førte til en mangel på arbejdskraft, og store områder af landbrugsjord blev forladt.
- Krig og politiske uroligheder: De mange krige i Europa, herunder de svenske krige og de dansk-engelske konflikter, ødelagde landbrugsjord og infrastruktur, hvilket reducerede landbrugets effektivitet og areal.
- Skovrejsning og jordfordeling: I denne periode blev en del landbrugsjord omdannet til skov, især i områder hvor jorden ikke længere blev dyrket intensivt. Desuden ændrede feudalismens fald og de ændrede jordbesiddelsesstrukturer jordbrugenes størrelse og anvendelse.
- Økonomiske faktorer: Økonomiske kriser og ændringer i handelsmønstre påvirkede landbrugets rentabilitet. Mange landejere skiftede fra kornproduktion til husdyrbrug, som krævede mindre landareal.
- Urbanisering og industrialisering: Mod slutningen af denne periode begyndte urbanisering og industrialisering at tage fart, hvilket trak arbejdskraft væk fra landbruget og førte til, at nogle landbrugsarealer blev omdannet til byområder og industri.
I nyere tid fra år 1900 har landbrugsarealet udviklet sig således:
Arealet “peakede” i mellemkrigstiden, og var blandt stort fordi meget plads blev brugt til energiafgrøder = havre til heste.
Det stigende areal og den stigende produktion blev fremkaldt af en stigende efterspørgsel efter dansk mad. Når Dansk landbrug nu fortsætter med at øge sin produktion selv om arealet aftager, er det på grund af den store succes med at øge udbytter på et videnskabeligt grundlag og med højteknologi. Hvedeudbyttet i Danmark – Dahl-Madsen
I et landbrugsland skal man producere mad
Der er desværre stadig for mange ubefæstede sjæle, der tror, at vi mennesker holder op med at spise, hvis danske landmænd holder op med at producere. Det sker naturligvis ikke. Og derfor skal vi forøge – ikke formindske – produktionen i et naturgeografisk meget velegnet landbrugsområde som det danske. Det giver det bedste resultat for det hele, især for naturen som vil få ekstra god plads. Det danske landbrugsareal – Dahl-Madsen
