Det er vist ikke en hemmelighed for nogen, at jeg synes, den ensidige nationale danske CO2-afgift på landbruget er en enestående dårlig idé. Desværre er den alligevel blevet en del af den nyligt vedtagne trepartsaftale.
Aftalen kunne dog have været meget værre og ser bestemt ud til at være til at leve med. Her er mine kommentarer til tre af de vigtige punkter, der er nævnt i aftalen:
1. Respekt for Ejendomsretten
Det er nu slået fast med syvtommersøm, at hvis man vil bruge en landmands ejendom til at dyrke skov på, eller hvis man vil fratage landmanden hans ret til at producere det, han tidligere producerede på ejendommen, så skal der betales fuld kompensation.
Dette vil gøre det meget nemmere at gennemføre de nødvendige planer, da der indtil nu har været en frygt i landbrugskredse for, at man gennemførte en snigende ekspropriering uden erstatning via stadig strammere miljø- og klimakrav.
2. Plads til Fri Natur i Danmark
Det er en rigtig god idé, at der nu skaffes plads til mere fri natur i Danmark. Vi skal have store sammenhængende naturarealer, som er udlagt de steder, hvor det er mest gavnligt for natur og biodiversitet. Disse områder skal kunne passe sig selv uden nogen form for menneskelig indblanding.
Hvor store disse områder skal være, er naturligvis en politisk vurdering. De tal, der fremgår af aftalen, lyder for mig meget fornuftige. Man bør dog i vurderingen tage hensyn til, at Danmark er et godt landbrugsland med et højt udbytte per arealenhed og ikke nødvendigvis behøver at opnå samme procent naturareal som andre lande med meget anderledes naturgeografiske omstændigheder.
3. Den Nationale CO2-afgift på Landbruget er en Død Sild
Afgiftspålæggelsen på dansk landbrug er udskudt næsten til ubestemt tid. Godt nok står der, at en lille afgift skal indføres i 2030 og den fulde afgift i 2035. I praksis bliver der næppe indført nogen afgift på landbrug nogen steder i verden. Det bliver mere og mere tydeligt for verdenssamfundet, at den grønne omstilling med midler, der ødelægger vores økonomiske vækst og som er meget dyrere end selve klimaændringernes påvirkning, simpelthen ikke kommer til at ske.
De partier i Holland, Frankrig, England og Tyskland, som er enige i, at den såkaldte netto-nul-politik er dybt problematisk, får større og større tilslutning. Globalt set er der ingen tegn på nogen stagnation eller fald i udledningen af CO2. Så uanset hvad vi gør i den rige del af verden, får det meget lidt indflydelse på klimaet. Især taget i betragtning af, at en stor del af CO2 produktion, vi praler så meget af blot et er opnået ved outsourcing af den materielle produktion til lande, der bygger kulkraftværker på stribe og en ved at brænde andre landes skove af.
Det bedste, vi kan gøre, er derfor at bruge løs af den lagrede solenergi i form af kul, olie og gas, indtil andre energiformer – sandsynligvis atomkraft, ikke sol og vind – bliver billigere. Dette vil være den optimale løsning både for at ruste os at løse natur-, miljø- og klimaudfordringer på en kosteffektiv måde og for at sikre maksimal økonomisk vækst og teknologisk udvikling globalt set.
