Henrik Dahl har slået disse betragtninger om Akademisk misinformation op på Facebook. Der henvises meget til humaniora. Men misinformationen finder også sted på de naturvidenskabelige dele af universitetet. Der er det bare ikke helt så nemt at finde ud af, hvad der er rigtigt eller forkert for almindelige mennesker. som ikke har den nødvendige faglige baggrund.
Oplagte eksempler findes inden for klimavidenskaben, hvor der udbredes falske forestillinger om “Tipping points” og at jorden går under på fredag på grund af klimaændringer. Og inden for vandmiljøområdet, hvor der ikke kan ske noget som helst dårligt med vandmiljøet uden at det nødvendigvis må være dansk landbrugs skyld. Heldigvis er der dog et nyligt eksempel fra Berlingske på, at Århus Universitet prøver at rydde lidt op: Prodekan går i rette med forsker: Nej, man kan ikke få vores forskere til at sige »hvad som helst« (berlingske.dk) (bag betalingsmur).
Her er opslaget fra Henrik Dahl:
Og her er hele teksten:
Den svenske terrorforsker Magnus Ranstorp siger i en kommentar til affæren med det gennemkorrupte The Bridge Initiative ved Georgestown University, at det repræsenterer en akademisering af misinformation.
Akademisk misinformation bør sættes ind i en bredere sammenhæng. Både historisk og systematisk i forhold til, hvordan det fungerer i dag.
Der bør ikke herske tvivl om, at store dele af akademia i dag har sin hovedbeskæftigelse med at misinformere.
Det er veldokumenteret fra blandt andet Weekendavisen, hvordan forskning i både “racisme” og “indvandring” er angrebet alvorligt af akademiseringen af misinformation.
Det er efterhånden også ret veldokumenteret, at andre “forurettelsesstudier” i kvinder, køn, minoriteter er angrebet af akademiseringen af misinformation.
Uden større vanskeligheder kan man læse Steven Pinkers efterhånden to årtier gamle bog The Blank Slate som en større gennemgang af, hvordan biologi er blevet ramt af akademiseringen af misinformation.
Hvad er konsekvenserne af akademiseringen af misinformation?
Der er mange.
Moderne akademia er – mange steder rundt omkring – en verden uden nogen som helst kontakt med virkeligheden. Ting, der forekommer normale mennesker selvfølgelige – som for eksempel at køn er biologisk forankret – drages i tvivl. Omvendt antages ting, der forekommer normale mennesker totalt skøre – for eksempel at den sociale verden udelukkende er skabt af sprog og diskurs – at være fuldkommen sande.
Det helt store problem med den totalt skøre og verdensfjerne misinformation, der er sat i system på universiteterne, er, at den stadig lever af den autoritet, universiteterne opbyggede fra oplysningstiden og nogle århundreder frem.
Forskere antages – stik imod, hvad der ofte er tilfældet – stadig at være sandhedssøgende og nogenlunde sobre og moderate væsener.
Men det helt store problem med akademiseringen af misinformation er, at den trækkes ind i mediekredsløbet.
Her vil medierne – nogle gange på grund af uvidenhed og andre gange fordi det er belejligt – bruge den akademiske misinformation (bestående af en diabolsk blanding af sludder, vrøvl, manipulation, ønsketænkning og venstreorienteret aktivisme) til flere ting.
For det første at “faktatjekke” normale menneskers opfattelse af tingene. “Vi har spurgt en ekspert, om det passer, at mænd normalt er højere end kvinder.” Eksperten siger, at så let er det ikke. Faktisk kan man overhovedet ikke sige noget som helst generelt om størrelsen på mænd og kvinder.
For det andet til at udskamme og gaslighte normale mennesker, der tør stole på egne sanser og egen dømmekraft.
“Man kan overhovedet ikke sige, at Sveriges immigrationspolitik har noget at gøre med det astronomiske antal årlige skuddrab”.
Derfor skal normale mennesker, der godt kan lægge to og to sammen, nu skamme sig.
Til det, man kan kalde akademiseringen af misinformation, føjer sig på den måde en medialisering og en yderligere, sekundær institutionalisering af misinformationen.
Stort set alt, hvad venstrefløjen tror og mener, udspringer af akademiseret og medialiseret misinformation: At den offentlige sektor er lille. At kvinder undertrykkes. At samfundet er fyldt med racister. At kønnet “tildeles ved fødslen”. At mænd, der føler, de er kvinder, faktisk er kvinder. At verden generelt udvikler sig til det værre.
Når der ikke er mere modstand imod alle de vanvittige ideer, som venstrefløjen konstant forsøger at gennemtrumfe, skyldes det akademiseringen af misinformation gennem årtier i kombination med medialiseringen af misinformation, der bliver til gaslighting og udskamning.
Mange steder i medierne bliver der hylet og skreget over, at der er så meget misinformation på X.
Det er der ved gud også. Men de klassiske medier kan skam godt selv. Tænk på, hvor ukritisk mange klassiske medier har videreformidlet absurde tal og ekstremt selektive vinkler fra Hamas på Israel-Palæstinakonflikten. Det er den rene misinformation. Ofte drevet frem af “pæne” mennesker med faste stillinger og fine titler.
Tænk på de enorme mængder af misinformation, de klassiske medier – med akademikere som kilder – har spredt om totalt skøre og destruktive mærkesager som, at køn er en social konstruktion. Eller at fri indvandring selv fra lande, vi har ekstremt dårlige erfaringer med, er en velsignelse.
Jeg tror desværre, det bliver svært for den frie tanke, hvis der ikke kommer en modvægt til den akademiske misinformation, der er så meget af for tiden.
Og en modvægt til (venstreorienterede) mediers videreformidling af misinformationen, der i denne proces transformerer sig til gaslighting og udskamning.
