Mad er uomtvisteligt en afgørende faktor for vores sundhed og velvære. De fleste er klar over, at der findes underernæring i de fattigste lande, knap så mange er klar over, at den også findes den rige del af verden. Selv om folk får nok kalorier at spise, kan de godt mangle vigtige ernæringselementer.
Gæsteskribenten til dette blogindlæg, Steffen Andersen, Formand for Verdens Bedste Fødevarer, www.verdensbedstefodevarer.dk, har nogle gode betragtninger om dette emne.
Et rimeligt pres på fødevareindustrien hjælper til at bekæmpe underernæring i et velfærdssamfund og sikrer bæredygtig mad
I Landbrugsavisen 28. januar 2024 stiller Merete Myrup Christensen, Ernæringschef i Branchesekretariat Mejeri, Landbrug & Fødevarer, spørgsmålet: Spiser vi os i sænk?
Dette spørgsmål har jeg, blandt andet, også undersøgt i min bog “Der er nok, At brødføde 9 milliarder: Udfordringer, muligheder og trusler ved industriel fødevareproduktion” fra 2020, Aalborg Universitetsforlag.
Artiklen i Landbrugsavisen belyser, hvordan mangel på vigtige vitaminer og mineraler nu også breder sig til udviklede lande. Årsagen er ikke økonomisk mangel, men snarere vores uhensigtsmæssige valg af fødevarer. Et nyt hollandsk studie: Micronutrient intakes in the Dutch diet: foods, fortified foods and supplements in a cross sectional study – PubMed (nih.gov) afslører, at op imod halvdelen af hollænderne ikke får tilstrækkelige næringsstoffer, hverken gennem kosten, kosttilskud eller berigede fødevarer.
Problemet peger på vores stigende forbrug af fastfood og ultraforarbejdede fødevarer. Som følge heraf rejser sig spørgsmålet: Hvorfor presser vi på for at udvikle nye former for forarbejdede fødevarer, som fx dem fra cellelandbrug, når vores evolutionære udvikling er baseret på frisk, nænsomt forarbejdet mad?
Pres fra samfundet for at reducere CO2-udslip driver os mod nye produktionsmetoder, men dette rejser også bekymringer om, hvordan vi sikrer en optimal og næringsrig kost. For at imødekomme disse udfordringer, er det nødvendigt at forstå næringstætheden i fødevarer og fødevarematricens (Oversat fra: Food Matrix (FM)) betydning.
(ChatGPT4o: Kort sagt beskriver “food matrix” den måde, hvorpå strukturen og kombinationen af næringsstoffer i en fødevare er lige så vigtig som selve næringsstofferne, når det kommer til sundhed og ernæring.
Eksempel: En frisk opdrættet ørred fra et havbrug indeholder ikke kun omega-3-fedtsyrer, men også proteiner, vitaminer og mineraler, der er indlejret i fiskens struktur. Denne naturlige “food matrix” gør det lettere for kroppen at optage og udnytte omega-3, end hvis man for eksempel blot indtog en isoleret omega-3-kapsel.)
https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC10201811/ https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/30040431/
Begræns indtag af denne slags mad:
Ultra-forarbejdede fødevarer er produkter, der er blevet kraftigt industrialiseret og indeholder ingredienser, der normalt ikke bruges i hjemmelavet madlavning. Her er nogle eksempler på ultra-forarbejdede fødevarer, som ofte findes i Danmark:
- Slik og chokoladebarer – Eksempler som Haribo-slik, Mars, Snickers, og andre søde snacks.
- Sodavand og energidrikke – Coca-Cola, Fanta, Red Bull, og lignende produkter med højt indhold af sukker eller kunstige sødemidler.
- Færdigretter – Pizza fra frost, lasagnepakker, og instant nudler som for eksempel Mr. Lee.
- Hvidt brød mm. – Indeholder kun tomme kulhydrater, som at spise sukker med ske
- Chips og snacks – Taffel-chips, Kims, og andre snacks med meget salt og smagsforstærkere.
- Industrielt bagværk – Donuts, kager og muffins med mange tilsætningsstoffer, såsom dem fra supermarkeder.
- Sødede morgenmadsprodukter – Cornflakes og andre morgenmadsprodukter med meget sukker og tilsætningsstoffer som Frosties og Coco Pops.
Disse produkter indeholder ofte store mængder sukker, salt, fedt og tilsætningsstoffer, som bidrager til sundhedsmæssige problemer, hvis de indtages i store mængder.
Dårlig ernæring er globalt set forbundet med sygdom og dødelighed, og den stigende tendens til at erstatte traditionelle fødevarer med ultraforarbejdede alternativer kan føre til utilsigtede konsekvenser. Mejeriprodukter, der ofte (helt grundløst) kritiseres for deres indhold af kalorier og mættet fedt, udgør et eksempel på, hvordan reduktionistiske (Her forstået som forsimplede) ernæringsstrategier kan overse den ernæringsmæssige kompleksitet i friske fødevarer.
Vi står nu over for en fødevarerevolution, hvor forståelsen af fødevarematricen kan blive afgørende. Presset på industrien for at skabe mere bæredygtige løsninger virker, og hvis vi giver det tid, kan vi muligvis sikre, at fremtidige generationer får adgang til næringsrig og bæredygtig mad.
